Så er album art på plads, dvs filerne er lagt i mapperne. Venter på et micro-sd til ny dietpi-installation, har p.t. hhv moOde og Volumio på hvert sit.
Jeg er så småt begyndt at evaluere selve lyden. Jeg har forøvrigt koblet min Aqvox psu på den eksterne HDD, nogen hævder dette skulle være en fordel, siden ethernet og usb deler hub.
Jeg har jo været noget tynget af besværet med at få tingene til at fungere. Det har muligvis skabt en lidt negativ forventningsbias ift lyden også. Nu hvor det stort set fungerer, skal jeg prøve at lytte med åbent sind
Mht brugergrænseflader har der også været udfordringer. De tre distro'er har alle eget web UI. Der findes derudover X antal ios app'er til at styre afspilning mm.
Tanken var at bruge iPhone til at styre afspilningen, men også til se på metadata som optagelsens årstal, pladelabel, numrenes længde mm. Dette er oplysninger iTunes og/eller Audirvana har vist, når jeg brukte Macbook Pro.
Her støder jeg igen ind i problemer, for hverken web UI eller app'er viser særlig mange metadata. Desuden oplever jeg også en lidt begrænset fleksibilitet på det visuelle plan.
Moodes web UI fungerer således ikke til album browsing, fordi jeg på min iphone kun får to kolonner (artist og album) i listeform at vælge fra. Album art dukker først op, når jeg går ind på hver enkelt album.
Een app viser kun album art i to kolonner, hvilket giver meget scrolling. En anden justerer tekst størrelse under album art ift længde, hvilket giver meget uensartet tekststørrelse (klassiske albums har ofte lange titler). En tredje viser først album art, når albummet er valgt.
Ud fra ovennævnte kan jeg godt forstå, at nogen vælger f.eks. Roon som brugergrænseflade. 750 kr/år er dog en vis slat penge, når man allerede har ønsket brugeroplevelse i iTunes og/eller Audirvana.
Jeg lyttede via moOde i går. Lyden er (var) ikke helt i kassen. Der findes et par opskrifter på at rekonfigurere RPi (underclocking, ram-brug mm), tror jeg må afprøve dette på et tidpunkt. Ellers spiller jo også ting som dagsform og forventningsbias ind, så giver evalueringen mere tid, før jeg drager en endelig konklusion.
I dag står Volumio for tur igen.