CanJam London 2018 21.-22. juli



CanJam London 2018 21.-22. juli

Indlægaf MartinXYZ » 21. maj 2018, 19:59

Som ret ny i hovedtelefonentusiastverdenen, tænker jeg at det vil være en god idé at deltage i CanJam i London, så jeg kan få afprøvet nogle forskellige hovedtelefoner og DAC/Amps.

Er der andre, der skal med?

https://canjamglobal.com/shows/london-2018/
MartinXYZ

 
Indlæg: 18
Tilmeldt: 18. maj 2018, 23:41

Re: CanJam London 2018 21.-22. juli

Indlægaf wizh » 30. maj 2018, 14:45

Jeg kommer til at være der - og jeg er også ret grøn :-)
wizh

 
Indlæg: 19
Tilmeldt: 22. jul 2016, 01:00

Re: CanJam London 2018 21.-22. juli

Indlægaf Henrik_sdk » 30. maj 2018, 23:25

Har kun brugt en enkelt dag derover de gange jeg har været med, og skulle jeg tage afsted ville jeg nok afsætte 2 dage for ikke at gå glip af noget..
Henrik_sdk

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 2393
Tilmeldt: 1. apr 2011, 23:46
Geografisk sted: Ringsted

Re: CanJam London 2018 21.-22. juli

Indlægaf MartinXYZ » 2. jun 2018, 00:47

Jeg har lige købt billet til begge dage, så nu er der ingen vej tilbage. :)
MartinXYZ

 
Indlæg: 18
Tilmeldt: 18. maj 2018, 23:41

Re: CanJam London 2018 21.-22. juli

Indlægaf MartinXYZ » 24. jul 2018, 10:21

Det var en fantastisk weekend!

Jeg fik lyttet til så mange forskellige hovedtelefoner, og fik rykket lidt på mine idéer om, hvad jeg gerne vil have og eje.

CanJam London kan varmt anbefales, hvis nogle af jer overvejer at tage afsted til næste år - jeg overvejer i hvert fald at tage afsted igen :)
MartinXYZ

 
Indlæg: 18
Tilmeldt: 18. maj 2018, 23:41

Re: CanJam London 2018 21.-22. juli

Indlægaf kvik » 24. jul 2018, 18:32

Kunne være interessant at læse dine indtryk derfra, behøver ikke være en afhandling, måske blot hvad der fængede, og hvad ikke, og hvorfor.
kvik

Brugeravatar
 
Indlæg: 4730
Tilmeldt: 28. jul 2011, 01:27
Geografisk sted: Norge

Re: CanJam London 2018 21.-22. juli

Indlægaf MartinXYZ » 25. jul 2018, 21:46

kvik skrev:Kunne være interessant at læse dine indtryk derfra, behøver ikke være en afhandling, måske blot hvad der fængede, og hvad ikke, og hvorfor.


Okay. Først lidt om mig: Jeg er helt ny i den her hobby. Jeg har en baggrund som musiker, så jeg har mest brugt studio-hovedtelefoner og har de seneste fem år ejet et par Beyer DT770 Pro 250 ohm, som jeg har været glad for. Men nu synes jeg, det er på tide at opgradere
lidt. Som bekendt er det bedst at høre nogle forskellige hovedtelefoner, før du køber et par, så jeg tænkte at CanJam i London ville være et godt sted for en nybegynder som mig at starte. Det skulle vise sig at passe.

CanJam London blev afholdt på Park Plaza Westminister hotel, der ligger lige midt i London - et stenkast fra Westminister Bridge og Big Ben og ganske få minutters gang fra Waterloo Station og Jubilee Line. Hotellet er meget fancy, men deres personale var utroligt hjælpsomme.

Den første stand, jeg besøgte var Electromod, som havde et par Senneheiser HD800 stående med Dekoni-ørepuder. HD800 er et af de par hovedtelefoner, jeg har været mest spændt på at høre men Sennheiser havde meldt fra (vist i sidste øjeblik), så jeg var nødt til at finde et andet sted at prøve deres ting. Heldigvis var der et par stande, der havde Sennheiser-produkter med på den ene eller anden måde, så jeg prøvede flere forskellige i løbet af de to dage. Hos Elelctromod havde de sluttet HD800 til en Schiit Jotunheim, og jeg må sige, at de her hovedtelefoner, levede helt op til mine forventninger - og nok lidt til. Hold nu op, hvor lyder de fantastisk. Det er selvfølgelig lidt svært at få et helt reelt billede af, hvad et par open back hovedtelefoner kan, når man sidder i en stor konferencehal med flere hundrede mennesker, der snakker rundt om en, men jeg var stadig dybt imponeret over HD800 og var nødt til at vende tilbage til den flere gange i løbet af showet. Jeg er nødt til at eje et par HD800.

Det næste sted, jeg besøgte var Focal, hvor jeg prøvede deres Elear, Clear og Utopia-hovedtelefoner. Hovedtelefonerne var sluttet til forskellige high-end forstærkere fra blandt andre Benchmark, men jeg glemte at få noteret, hvilke det var. Men hvorom alting er: Jeg lyttede til de tre hovedtelefoner på tre forskellige high end solid state-forstærkere, for at give dem de mest sammenlignelige forhold, da jeg desværre ikke kunne prøve dem alle på den samme forstærker. Alle tre hovedtelefoner var fantastiske, og Utopia var, uden tvivl, de bedste af dem. Skulle jeg vælge imellem de to par, jeg måske kan gøre mig forhåbninger om at få råd til (Elear og Clear), så er kampen straks lidt mere jævn. Igen er der nogle ting ved lytteforholdene, og baggrundsstøj, der gør at jeg ikke tør sige alt for meget om de finere forskelle på de to, men Elear er helt sikkert mere bas-tung, hvor Clear er mere neutral,og minder lidt om HD800 - men jeg synes, HD800 var mere behagelig at have på. Igen, jeg var dybt imponeret over alle tre hovedtelefoner fra Focal.

Herfra rykkede jeg videre til Audeze's stand. Audeze LCD-2C har længe stået som et af de par hovedtelefoner, jeg var sikker på, jeg ville elske, ud fra, hvad jeg havde læst om dem. Men her blev jeg desværre slemt skuffet. De hovedtelefoner, jeg lyttede til hos Audeze blev drevet af en Chord Hugo 2, så der skulle være rigeligt med kræfter, men desværre manglede LCD-2C mange af de detaljer, jeg holdt så meget af ved Sennheiser og Focal. Ja, jeg ved godt at LCD-2C er billigere end HD800, Utopia og Clear, men selv Elear, der er cirka i samme prisklasse, slår den med flere længder, når det handler om detaljer. Efterfølgende prøvede jeg også den nye LCD-2 closed back, hvor jeg havde stort set den samme oplevelse, bare med en mindre rumfornemmelse. Jeg gik derfra i nedtrykt sindstilstand, men vendte tilbage dagen efter, for at høre, om det virkelig kunne passe.. Det kunne det, desværre. Ved besøg nummer to prøvede jeg også Audezes nye Mobius-hovedtelefoner. Mobius har en masse indbygget surround-teknologi, der gør dem velegnede til spil og film - og så er de billige i forhold til de fleste andre produkter fra Audeze. Jeg får lidt mere tid til at lege med et par Mobius i løbet af august, så derefter skal jeg nok sige noget mere om dem.

Et andet par hovedtelefoner, jeg havde glædet mig til at prøve, var Beyerdynamics’ DT1990 Pro, så her gik jeg hen lige efter Audeze. Her blev jeg igen lidt skuffet, men jeg tror nu alligevel, jeg skal prøve dem igen på et tidspunkt. De blev drevet af Beyerdynamics’ egen A 20-forstærker, som virkede fin, men jeg vil alligevel gerne prøve DT1990 Pro på en anden forstærker, før jeg afskriver den helt. Igen var det detaljerne, jeg ikke helt synes, levede op til forventningerne - hvilket jeg synes er lidt uheldigt i et par studio-hovedtelefoner. Men jeg var også ved at være sulten, så jeg kunne måske have brugt lidt mere tid med dem - men frokosten kaldte.

Efter frokost besøgte jeg først CanJams anden etage, hvor en håndfuld mærker havde egne suiter, hvor man bedre kunne sidde i ro og lytte til hovedtelefonerne. Jeg besøgte først MrSpeakers, der delte suite med Schiit. Her hørte jeg de to par Æon Flow-hovedtelefoner (åben og lukket), som blev drevet af en Schiit Jotunheim. Jeg synes, begge er forrygende hovedtelefoner, der er super behagelige at have på og har en fin detaljerigdom. Den lukkede version har en mere neutral lyd end den åbne, der har en mere “varm” og, well, åben lyd. Jeg tænker, Æon Open kan være en god partner til HD800, hvis man gerne vil have en åben hovedtelefon, der er lidt mere chill. Jeg prøvede også MrSpeakers’ Voce, men desværre kun ganske kort og kun med et forudbestemt electronica-nummer, fordi der var rigtigt mange, der ville prøve dem. De var fine og havde en meget åben og detaljeret lyd, men jeg ville gerne have prøvet dem med nogle forskellige genrer af musik.

Fra MrSpeakers’ suite gik jeg til Sonomas suite - når nu jeg var i gang med elektrostatiske hovedtelefoner, kunne jeg lige så godt fortsætte. Sonomas Model One er helt afsindigt behagelige at have på og lyden er selvfølgelig, som elektrostatiske hovedtelefoner, helt klar og dybt detaljeret. Jeg hørte en række numre i forskellige genre fra Sonomas musikbibliotek (de lod ikke folk høre numre fra Spotify eller Tidal som mange andre), og disse hovedtelefoner er særligt velegnede til klassisk musik. Dog sluttede jeg lige af med at høre Stairway To Heaven på dem, hvilket også lød fantastisk, men jeg vil nok ikke anbefale at lytte til hårdere musik på dem.

Det sidste, jeg besøgte på første dag var ZMF - og der blev jeg hængende indtil jeg ikke kunne mere… Acorn Audio, en helt ny butik startet af Aamer, bedre kendt som Youtube-anmelderen Aornic, var til CanJam for at markere at de netop er blevet den officielle distributør for ZMF i Europa. Med sig havde de de tre hovedtelefoner Atticus, Eikon og Auteur. Jeg lyttede til Atticus og Eikon via en Chord Hugo 2 forstærker og Auteur via en Woo Audio Eclipse forstærker. Alle tre er forrygende hovedtelefoner, og jeg forelskede mig personligt i Eikon, der er alt, hvad jeg havde håbet på at Audeze LCD-2C ville være - og så er det tilmed en lukket hovedtelefon. Eikon har en lidt mere “varm” lyd end HD800 (ikke langt fra MrSpeakers’ Æon Flow open), men har den samme detaljerigdom og imaging. Rumfornemmelsen er ikke helt så stor og bred som HD800, men det er den største rumfornemmelse, jeg har oplevet i et par lukkede hovedtelefoner. Hvis jeg kun skal eje ét par hovedtelefoner, skal det være et par ZMF Eikon, men jeg tror også, de vil passe perfekt som partner/modstykke til et par HD800. Det er i hvert fald min plan.

Anden dag brugte jeg mest på at genprøve de produkter, jeg havde være imponeret af dagen før, men jeg fik også prøvet et par nye ting.

Jeg fandt ud af, at Hifiheadphones hvde en HD800S stående i deres stand, så jeg gik lidt frem og tilbage imellem dem og Electromods’ HD800, for at høre, hvor stor forskel, jeg kunne høre, og jeg kom frem til, at jeg bedst kan lide HD800 (hvilket er praktisk, fordi de er også billigere). Det skal dog siges, at selvom jeg lavede sammenligningen før hallen blev helt fyldt med mennesker, så er den ikke helt fair, da HD800 blev drevet af en Schiit Jotunheim og HD800S blev drevet af en JDS The Element forstærker (fantastisk lækker lille DAC/amp, forresten).

Herefter gik jeg over til HiFiMans stand, hvor jeg fik prøvet Ananda og Sundara-hovedtelefonerne. Desværre fik jeg kun mulighed for at høre dem via HiFiMans lille SuperMini-afspiller, og jeg synes, begge hovedtelefoner lød sultne efter mere power. Derfor vil jeg heller ikke sige for meget om lyden, men bare sige, at jeg vil glæde mig til at høre begge disse med en rigtigt god forstærker.

Henne hos Tekzone prøvede jeg Fostex T60RP, som heller ikke rigtigt imponerede mig. Men mon ikke, der snart dukker nogle gode mods op til dem? ;)

Hos Shanling prøvede jeg et af de produkter, der blev snakke mest om blandt gæsterne til CanJam London: Shanling M0-afspilleren. Hypen omkring den var fuldt forståelig: Den lille afspiller har virkelig god lyd og masser af kræfter, og er tilmed meget billig sammenlignet med andre afspillere, der var repræsenteret på CanJam (og der var tilmed rabat på 20 pund, hvis man købte den under CanJam).

Det sidste sted, jeg besøgte var Soanarworks, der viste deres True-Fi-program frem. Det var endnu et produkt, der blev snakket meget om på CanJam, og det er helt sikkert et super interessant koncept. I sin kerne er True-Fi en stor EQ preset-samling, hvor du downloader en profil, der passer til dine hovedtelefoner, og så sørger app’en for, at lyden bliver helt neutral. Programmet kan dog også kompensere for, hvordan din hørlelse forventes at være i forhold til din alder, samt tilføje bas, hvis man er til det. Alt i alt et rigtigt fikst produkt, og det virkede nemt og effektivt.

Herefter gik jeg tilbage til ZMF, for at lytte til Eikon og Atticus en sidste gang…

I det hele taget var jeg meget imponeret over CanJam. Der var virkelig mange fede og interessante produkter - og jeg gik ikke engang ombord i IEMs, som der ellers også var masser af. Går man meget op i forstærkere, var der også nok at savle over. Alle folk var super imødekommende, og selvom jeg var taget derover alene og var/er totalt noob, så havde jeg en fantastisk CanJam, hvor følte, jeg blev taget imod med åbne arme alle steder.

Hvis der bliver en CanJam London 2019, eller et andet sted i Europa, sĂĄ vil jeg helt sikkert afsted igen. Der var masser af ting, jeg ikke nĂĄede at tjekke af den ene eller den anden grund, fx Campfire Audio, AKG og STAX, samt alle IEMs, sĂĄ der er nok at se pĂĄ igen en anden gang.
MartinXYZ

 
Indlæg: 18
Tilmeldt: 18. maj 2018, 23:41

Re: CanJam London 2018 21.-22. juli

Indlægaf Lanzky » 26. jul 2018, 15:03

Fedt med udførlige indtryk. Tak for dem, Martin.
Lanzky

Brugeravatar
 
Indlæg: 416
Tilmeldt: 22. nov 2012, 16:47
Geografisk sted: København

Re: CanJam London 2018 21.-22. juli

Indlægaf kvik » 26. jul 2018, 21:07

Enig med ovenstĂĄende taler, tak for indtrykkene.
kvik

Brugeravatar
 
Indlæg: 4730
Tilmeldt: 28. jul 2011, 01:27
Geografisk sted: Norge

Re: CanJam London 2018 21.-22. juli

Indlægaf MartinXYZ » 27. jul 2018, 07:59

kvik skrev:Enig med ovenstĂĄende taler, tak for indtrykkene.


Det var så lidt. Det blev lige lidt længere end forventet, men jeg håber ikke, det også blev langtrukkent. :)
MartinXYZ

 
Indlæg: 18
Tilmeldt: 18. maj 2018, 23:41

Re: CanJam London 2018 21.-22. juli

Indlægaf Victor Halgaard » 27. aug 2018, 01:11

Kunne godt tænke mig engang at høre ZMF's modeller, til trods for at jeg ikke kan lide det fysiske design :P

Vil lige tilføje til Hifiman and jeg hørte Susvara på en Questyle Gold Stack or Sim Audio HA430, med sim auidio's egen dac også (kan ikke huske hvad den hedder), i direkte sammenligning med Focal Utopia på samme system, og må sige at den ikke var særlig imponerende... Slet ikke til prisen i vert fald. Havde den været solgt som, og til samme pris som en HE1000 v3, så kunne jeg bedre gå med til det. Den virkede svagt varmere og lidt mere tilbagelænet end Utopia, men havde ikke som sådan styrker i forehold til den... Men var tungere at drive og ikke helt så godt bygget (om end stadig rigtig lækkert bygget)... så hvorfor den koster mere end den allerede fortvivlende dyre Utopia eller HE1000 for den sags skyld ved jeg ikke - nyder PT en HE1000 V1 mere end jeg gjorde Susvara ved mit korte lyt.
Men vil selvfølgelig gerne glædeligt overraskes hvis Susvara kræver en specifik forstærker for at yde sit bedste :P

Utopia mangler egentlig bare en lidt mindre genert bund (den er god men der er ikke helt nok af den)... og måske en anelse større soundstage, så ville jeg næsten sige den var, om ikke andet, sin brugt-pris værd :)
The Headphone Viking - Courtesy of the sixth circle of Hell... | Mine Kabler kan ses her: http://huginmunincables.blogspot.dk/

Astell&Kern AK240 > Questyle CMA800r / ALO Rx Mk3b > Sennheiser HD800 / Beyerdynamic T1 / IE800 / Beyer DT1350 / Heir 4.A / Fostex TH600 / Pioneer SE-L40 / Koss KDE-250 /
Victor Halgaard

Brugeravatar
 
Indlæg: 1493
Tilmeldt: 17. sep 2011, 15:28
Geografisk sted: AsgĂĄrd


Tilbage til Møder

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 3 gæster