Claus-DK skrev:Tak.
Skruerne er Titanium !
Tror mit mindre hoved giver lidt mindre problemer med pasformen.
Det eneste problem jeg har, er at de ikke lyder som hovedtelefoner
Det er den bedste mĂĄde jeg kan forklare det pĂĄ.
Peter Jensen skrev:Først og fremmest en stor tak til Claus og Verum for at skabe denne utroligt spændende tour. Verum 1 er et relativt hypet produkt så det føles som en ære at være en af de første til at lytte til den. Som det nævnet i tour tråden er dette en prototype vi demonstrere, så meninger og holdninger skal læses i den kontekst om end jeg forventer at det endelige produkt minder en del om den hovedtelefon jeg har haft imellem hænderne.
Byggekvalitet:
Jeg har selv prøvet at bygge et par hovedtelefoner og en god håndfuld in-ears. Det er altså ikke bare sådan lige at få alle detaljer til at spille og at stå med et produkt der føles lækkert og komplet. Det må man dog sige at Verum har formået. Jeg syntes at den virker super lækker i materialer og virker også temmeligt robust. Der er måske lidt med det foldbare hovedbånd som gør at at den ikke virker som en tank, men jeg var aldrig nervøs for at den skulle gå i stykker under dens besøg i Valby. Personligt havde jeg dog nok foretrukket et ikke foldbart design. Materialer var lækre og finish også helt super – jeg er meget imponeret, især når man tænker over at det er en mindre producent der antageligvis ikke har en stor QA afdeling, så er det altså super rart at se sådan et fokus på kvalitet hele vejen rundt.
Komfort:
Som tidligere nævnt er det en stor svend. Jeg lagde den op ved siden af LCD-3 og den er tydeligt større. Det er især hovedbåndet som gør at den ser så stor ud når man ser den forfra. Den virker dog noget lettere end e.g LCD-3 og jeg syntes faktisk også den er mere behagelig at have på pga. den bredere og mere behagelige strap. Personligt havde jeg ingen komfort problemer med Verum 1, men bør nævne at jeg typisk ikke er så kritisk på det punkt da jeg ofte kun har en hovedtelefon på i max 2-3 timer uden pause. Puderne var lækre og bløde, men efter min mening en lille smule for små i den indre diameret. Det virkede faktisk lidt spøjst at en så stor hovedtelefon havde så små huller til ørene. For mig personligt skabte det ingen problemer, men har man store øre ville jeg næsten tro at det kan være svært at finde plads. Heldigvis er det jo så let at skifte til andre puder grundet det lækre magnetiske design.
Design:
Jeg syntes altså ikke at den er særligt pæn, det må jeg desværre indrømme. Eller – den er faktisk ok når man kigger direkte ind på koppen og kun ser hovedbåndet i profil. Ok, ikke fantastisk. Når man så kigger ind forfra (som om man kigger ind i ansigtet på en person der bære den), så syntes jeg den ser noget klodset og stor ud. Det er naturligvis meget subjektivt, men i min optik er det en hovedtelefon der egner sig til at sidde og lytte hjemme og ikke til byture ned af strøjet. Det gør dog nok ikke så meget med det åbne design. En fed design feature er dog at puderne sidder fast med magnet – det er sq cool. Det virker super nemt at skifte puder – meget bedre end hvad jeg ellers har bokset med. Det slår mig som utroligt at det kan lade sig gøre at fiksere ting med magneter i en hovedtelefon, men har ikke umiddelbart nogen grund til at tro at det har påvirket lyden.
Paring:
Jeg fik kun prøvet med min iPhone 7 gennem den forhadte adapter og så gennem WA7 fireflies. Efter min mening har iPhone 7 adapteren ikke nok kræfter til at drive Verum 1. Der kom lyd ud, bevars, men syntes ikke jeg kunne få den helt op at ringe. Har dog ingen grund til at tvivle på at der er nok kræfter i selv mindre forstærkere. WA7 Fireflies er ikke super kraftig, men her syntes jeg ikke at der var de store problemer og det virkede som om der var kræfter nok. Da jeg ikke fik prøvet på flere andre forstærkere skal jeg ikke kunne sige hvor meget rørene gjorde, men WA7 er ikke specielt farvet så jeg tror min beskrivelse af lyden vil passe på min opfattelse på mange andre forstærkere.
Lyden:
Mit første indtryk er at de ikke lyder som almindelige høretelefoner. De virker en del mere tilbagelænede og slet ikke lige så meget ”in your face”. Jeg syntes ikke nødvendigvis det gør at de har en større scene – det er bare som om at det hele er trukket lidt længere væk, næsten som højtalere.
Umiddelbart følger de rigtigt godt med og har den hurtige præcise respons man kender fra planar magnetic hovedtelefoner. Jeg hørte noget Slayer og lignende hurtig metal og følte ikke at der var nogle problemer med selve afbildningen. I forhold til den meget dyrere LCD-3 må jeg dog sige at jeg syntes der var et lille slør over Verum 1 som fik den til at fremstå lidt mindre klar og skarp i lyden. Tænker ikke at det er en stor forskel i forhold til billigere planars på markeder, men havde desværre ingen andre at teste mod.
Diskanten var relativt tilbagetrukket efter min mening, jeg syntes der var lidt mindre end f.eks LCD-3. Det gør umiddelbart at Verum 1 føles lidt mindre luftig i lyden og som om den ikke helt arbejder i et lige så stort rum. Det diskant der var stod dog ganske skarpt og fint.
Mellemtonen var umiddelbart den jeg bedst kunne lide. Den var godt med og gjorde at vokaler og guitar stod flot frem i de sange jeg testede med.
Bassen var der bestemt rigeligt af, men jeg syntes ikke at den var helt så skarp og fri for bleed som jeg havde håbet. Den var bestemt ikke dårlig, men havde en fornemmelse af at det var der der kom lidt slør fra.
Konklusion:
Verum 1 er umiddelbart et fint køb til prisen, men jeg vil primært anbfale den hvis man leder efter en lidt anden lyd end den klassiske ”smask i ansigtet” som normale hovedtelefoner levere. Den er mere tilbagelænet og indbyder til hygge i lænestolen på mest tilbagelænede trin og med en god drink i hånden. Der skal nok være fint med detaljer i lyden, men den bliver ikke tæsket ind i ørene med et boldtræ – eller sagt på en lidt anden måde vil nogle måske føle den mangler noget intimitet. Holdt op imod de direkte konkurenter fra Hifiman og Monolith vil jeg derfor umiddelbart kun anbefale Verum 1 hvis man er på udkig efter noget andet end det klassiske budget planar.
Sammenlignet direkte med LCD-3 virker Verum 1 lidt tynd. LCD-3 er simpelthen en del mere fyldig og dynamisk at lytte til, mere klar i lyden og også en del mere ”sjov”. Det er dog ikke på et niveau hvor Verum 1 skuffer mig når man tager den store prisforskel i betragtning – jeg ser den bare ikke som en bøf der tager livet af de store dyre planars, men mere som en planar der giver et helt andet og spændende alternativ.
Jeg kommer nok ikke til at købe Verum 1, men en stor del af årsagen er at jeg ikke lytter til åbne bøffer særligt tit – det er ikke pris/ydelse der skræmmer mig!
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 12 gæster