Jeg er begyndt at tage en del fotos og jeg vil gerne have et bedre kamera end det der er i min telefon (one+5).
Der er en jungle af testsider om kameraer og de virker til at være betalte reviews, er der et sted som vores hvor det er rigtige mennesker der skriver om deres kameraer ??
Jeg er sandt at sige ikke nogen ørn til alle de tekniske begreber i den verden så det er lidt forvirrende at skulle læse en hulens masse reviews og når man ikke rigtigt kender sproget er det nemt at falde for en masse flotte tekniske udtryk og salgsgas.
Jeg ved vi har en del fotoamatører her, hvad ville i anbefale ??
Smertegrænsen i pris er omkring de 3500..
Det må meget gerne kunne sende mine fotos til min PC, det er lidt bøvlet at skulle have kort ud og inde hele tiden, om det er BT eller WiFi eller bare regulær magi er ikke så vigtigt, bare det er let og uden besvær.