LP vs CD

[Mataugust]

Jeg har en diskusion kørende med en ven, der har udgivet musik på hhv LP og CD.
Masteringen er forskellig på de to udgivelser, og hans påstand er, at en LP lyder bedre end CD, hvis den bliver spillet fra en pladespiller.
Til gengæld mister den så meget ved digitalisering, at pointen i LP'en forsvinder.

Min påstand er, at på trods af et, forholdsvist, billigt lydkort, så lyder den digitaliserede LP stadig langt mere interessant end den rippede CD.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad i siger til forskellen og hvad i mener lyder bedst.

Lyt på http://www.mikrojumbo.dk/LP_vs_CD

[Sweppesfetterlein]

Jeg har den samme diskussion med et par venner og det ender altid med at vi må blive enige om IKKE at blive enige.
Rent lydkvalitetsmæssigt er der vist ingen tvivl om, at man får mere med cd’er. LP’er ruller af ret tidligt i de høje frekvenser og det man får deroppe er faktisk kun støj - plus den støj man får fra nålen og så videre. Dog er det også støjen der giver den varme lyd til plader - den der næsten rør-agtige følelse...som mange kalder for analog.
Jeg elsker begge medier men foretrækker cd lyd. Dog er der en helt anden form for ærefrygt forbundet med plader for mig simpelthen fordi de er mere skrøbelige og levende. Jeg skal tage mig sammen når jeg sætter en plade på. Den skal ud af futteralet, op på pladespilleren, børstes ren, vendes, pakkes ned igen...start forfra. Men det tiltaler mig faktisk! Der er således et helt ritual indbygget.
Så finder jeg det også langt mere organisk og sexy at se på en nål synke ned i en sort vinyl rende frem for en plastik disk der køres ind i en aflukket garage og får fyret en laser op i nummeren.

[Mortenhoe]

Bliver en LP i dag, ikke skåret ud fra en digital indspilning? Fordi så har den jo kortest vej til en CD, ville jeg jo mene. Vi er vidst længe forbi bånd mastering, på trods af der stadig er nogen der dyrker det.

Tænker også at studiet man har indspillet på måske kan have udstyr der favorisere mastering til LP?

Min mening om LPer, er at vi er kommet langt siden 1948, da de udkom.

Om man så foretrækker den der farvede lyd, fyldt med artefakter, er jo en smagssag.

Jeg foretrækker at "farve lyden" med kæden af udstyr.

[Mataugust]

Jeg er selv lidt i tvivl om hvor det var jeg ville hen, men tror egentlig at vores diskussion gik på om det var selve digitaliseringen der forringer lyden, og det er nok det jeg prøver at modargumentere i denne her forbindelse.
Den LP jeg har optaget, og den CD jeg har rippet er fra samme indspilning, det er først ved masteringen (et fint sted i Berlin) at forskellen dukker op.
At det ikke er selve digitaliseringen der ødelægger musikken, men masteringen.

[Sweppesfetterlein]

Ahh. Ja nu du siger det, så har jeg læst en del omkring hvordan nogle indspilninger får kødhakkeren til cd masteren hvorimod vinylen får den mesterlige hånd. Jeg har også et par plader der eftersigende skulle have en bedre master end cd udgaven.
Dette er dog ikke blot noget man støder på i vinyl-cd sagaen - det er i dag mere udbredt i digitale udgivelser, hvor dsd ofte får den mesterlige hånd.
En 16 bit cd kvalitet version af samme master vil dog lyde ens - selvom dsd’en har langt mere iboende støj..dog er den uden for menneskeørets fatteevner.

[Claus-DK]

Da der ingen støj er på et digitalt medie kan man voldtage filen langt mere inden det giver problemer, derfor er loudness langt mere voldsom på CD frem for vinyl.
LPen er teoretisk et langt ringere medie end en CD, men da en LP er langt mere begrænset er deres lyd mere som de gode gamle dage.

Det er ikke digitaliseringen der ødelægger lyden, det er idioter i lydstudier der ødelægger lyden og fjerner dynamikken, efter tommelfinger reglen højere er bedre.

Hvad de få % der går op i lyd mener, betyder ikke en hat, de køber jo kun 5-10 % af Cderne, den gang man solgte CDer.

Man kan se det samme med trådløse hovedtelefoner, langt de fleste er ret ligeglade med om det er godt med godt på, de vil bare have noget der er smart/praktisk og ikke lyder helt ad helvede til..

Det er til at tude over, vi har så fine sager der potentielt kunne leverer en lyd man kun kunne fantaserer om for 30 år siden, men vi vælger laveste fællesnævner og sælger mest muligt..

[Sweppesfetterlein]

Jeg er enig i meget af det du siger Claus, men i forhold til LP renaissancen, så tror jeg også det har noget at gøre med individuelle smagsløg. I gamle dage var det ultimative mål ‘Hi-Fi’, hvilket handler om at reproducere musikken som den lød i studiet..uden støj (hvilket selvfølgelig er umuligt, da der altid vil være støj). CD’en var et kvantespring frem, da den reducerede støjen i en sådan grad, at det der var tilbage ikke kan høres af mennesker. LP’er derimod er langt fra hi-fi pga støj der KAN høres...det lyder bare ikke som støj - ligesom det heller ikke gør i fleste rørforstærkere. Støjen bliver til ‘varme’ (i rørforstærkere forvandles støjen også til mange andre ting;), og når man så indberegner LPens afrullen ved 12 k, så får man endnu mere varme. Jeg tror der er rigtig mange mennesker der foretrækker denne varme og næsten altomfavnende lyd. Jeg har en kammerat, der just er gået over til vinyl og han foretrækker dem klart over cd’er.
Personligt er der også mange albums jeg foretrækker over vinyl..som oftest plader der a) består af laaaaange cuts der fylder en hel side og b) har en produktion der trænger til lidt kaffe. Jeg har mange tidlige Krautrock plader og Berliner Schule elektronisk der bare lyder bedre over pladespilleren. Digitale renderinger kan ofte virke lidt for ædruelige..med mindre man selvfølgelig bruger en rørbandit eller en varm kande.
Der er nu bare noget over at fyre Amon Düül ll’s Tanz der Lemminge på pladespilleren