Besøget af Eufonika H7’eren vækkede min interesse for rørforstærkerer. Da jeg samtidig synes, at det er rigtig sjovt at have besøg af udstyr og skrive og dele mine oplevelser med jer, så var det bare at sige ja tak, da jeg fik mulighed for at låne en Linear Tube Audio MZ2 af Mikael fra Audio Fidelity. Mikael og jeg har ikke diskuteret indholdet af denne tråd, jeg aner faktisk heller ikke hvad LTA’en koster. Vi har kun diskuteret lyd og musik. For mig er drivkraften som sagt nysgerrighed, og det at kunne dele en god oplevelse. Jeg elsker også at læse jeres anmeldelser, det er det der gør det interessant at komme her på forumet. Jeg regner selvfølgelig med at skrive som jeg plejer, dvs hvis udstyret er godt, ja så vælter teksten jo ud
- mz2.jpg (100.71 KiB) Vist 11238 gange
Dag 1.
Fik den hentet ved købmanden om formiddagen.
Efter at havde fĂĄet den pakket ud, og ladet den blive afklimatiseret fik jeg den startet op.
Setup: Audirvana+ → Audio-gd UI-D8 → AVI dac → LTA
Startede ud med Beyerdynamic T70 og “Raising Sands” med Alision Kraus og Robert Plant. Skulle egentlig bare lige tjekke om der var lyd igenem. Men det endte med at jeg hørte det meste af pladen. LTA’en er god. Den er endda rigtig god. Musikken gengives letflydende og detaljeret i et stort rum. Man får alle detaljer i Alison Krauss stemme med. Åndedræt og små sjove lyde. Det er som at alle vokaler og instrumenter får givet sit eget tre dimensionelle rum i det store lydbillede. I venstre side står der for eksempel en guitar med med tremoloen tændt på forstrærkeren, der venligt pulsere og massere øret på den behageligste måde. Og så blev det jo kun bedre da LTAen blev ordentlig varm.
Efter de første numre der er lidt rolige, hvor der er en gulvbas, der fylder meget i lydbilledet, frygtede jeg lidt at LTA ikke ville kunne gengive hurtigere numre. At bassen bare ville svømme rundt og aldrig får hold igen. Men så kom der et optempo nummer på pladen og min frygt blev gjort til skamme. Så T70’erne har måde stor og fyldig bas og det behøves, og kan speede op og gengive elektrisk bas og trommesæt flot når det kræves.
Det var ved at blive frokost tid, så T70 røg af, men skulle jeg da lige prøve om LTA’en også ville fungere sammen med Verisonix Electrostatz. Så gik der lige 4 numre mere før jeg nåede til forkosten. Det kan den sørme også. Jeg har jo fornyelig haft besøg af Eufonika H7. Den synes jeg ikke fungerede optimalt med de fleste af mine 32 ohm’s Hovedtelefoner. Men LTA tager sig kærligt af Verisonix’erne. Verisonix’erne er hverken bedre eller ringere end T70. Bare lidt anderledes. Frokosttid.
Efter frokosten skulle der lidt op tempo på. Ollo S4R og “So” med Peter Gabriel. Her duer svampet rørbas ikke. Men hold nu op det spiller godt. Ollo’erne har en veldefineret bas via LTA’en. Der lige præcis giver musikken det der kræves. Samtidig hører man at alle de fine mikrodetaljer på bassen også kommer med. Med et meget dynamisk setup vil “So” svinge som en i helvet men man får måske ikke detaljerne med. På andre systemer får man detaljerne med, men så svinger det ikke. Her får man begge dele. For søvan det er godt.
Pause og tilbage igen. Red Hot Chili Peppers “Dark Necessities”. Startede med T70’erne, men det blev lige pænt nok. Så frem med Grado RS2i. Fedt, fedt, fedt. Nu spiller, groover og svinger det. Fed stortromme lyd de har fået optaget på nummeret Dark Necessities. Og spøjst at de ikke har gjort et eller andet ved den knurrende forstærker i introen. En rørforstærker der passer til Grado, hvem havde lige set den komme. Eufonika H7’eren var i hvert fald ikke et godt match til RS2’erne som jeg husker det.
Er nået til nummeret The Longest Wave. Det er guitarforstærkeren der knurrer (der er både bas og guitar på introen til Dark Necessities, så der var det lidt svært at sige hvilken af dem det var. Men introen til The longest wave er kun guitar). De har da gjort det til en hel stilart at have introer med støjende/knurrende forstærker. Goodbye Angels er det samme. Flea’s basspil er som skabt til Grado. Fra Flea til Geddy Lee. Tom Sawyer, Rush “Exit … stage left” bagefter YYZ. Stadig RS2’erne. Hvor er det dog blæret musik. Trommeintermezzoet i YYZ er fabelagtigt.
Stadig med Gradoerne er det stilskifte og videre til Susanne Sundførs “Music for people in trouble”. Det er nogen ret vilde rumklange hun bruger i produktionen. En af Sweppesfettelein’s epo plader. Simpelt, storladent og smukt. LTA er rigtig god til at få det store rum frem. Så nu vi er ved storladent fortsætter musikken over i Andrea Bocelli’s Sogno. Det er lige til at få gåsehud over. Man føler at man får alle facetterne af hans sang med. Ubesværet gengiver Gradoerne hele hans stemmes register. Har overladt Gradoer til hende den langhårede. Nu må vi se om hun får tid til at at spise aftensmad…
Dag 2
Startede lige med at tjekke netpolaritet på alle apparater (det blev nok lidt nørdet…).
Herefter fandt jeg Katie Melua “live at the O2 arena” frem sammen med Grado RS2i. Live optagelser er en fornøjelse med Gradoerne. Den umiddelbarhed de kan gengive musikken med passer godt til det rå udtryk der er i live optagelser. For mig er lyden af PA anlægget lige der imellem mine ører. Hvad ønsker man mere. Og det med at synge går da også meget godt for hende
Dag 3
Det her har jeg set frem til. Jeg har fundet Pergolesi’s Stabat Mater frem sammen med AKG K340. Der er to kvindelige operasangeriner, der giver den max gas i 12 forholdsvis korte stykker/numre. Det er en Sopran og en Contralto. Indrømmet det blev jeg lige nød til at slå op. Contralto er den dybeste kvindelig opera stemme.
Jævnfør den store danske så er Stabat Mater en sekvens i den katolske kirke til mindedagen om Jomfru Maria’s syv smerter. Og digtets indtrængende budskab, der er en meditation både over Jesu død på korset og over hans mors, Jomfru Marias, lidelser, har udmøntet sig i storladne værker af bl.a Haydn, Des Pres og Pergolesi m.fl.
LTA’en har fuld magt over K340 som ellers er den sværeste Hovedtelefon at trække som jeg har mødt indtil nu. Når volumen når omkring kl 13-14 stykker, så er der fuld blæs på.
Musikken er absolut fantastisk. K340’erne formår at gengiver alle detaljer og dynamikken I begge sangerinders stemmer og fletter toner, dynamik og frasering sammen på smukkeste vis. Gengivelsen er letflydende men samtidig med en lille kant, der gør det interessant at lytte til. Som man havde parret en rigtig god AKG med en rigtig god Grado. Jeg bliver mere og mere imponeret af K340, og en stor del af æren tilkommer LTA’en der har overarmen til at få det bedste frem i dem.
Jeg ser frem til de næste par dages selskab med LTA'en