Hey, som nogle måske har bemærket har jeg været fraværende herinde i længere tid - det skyldes delvist at jeg løb tør for ting i hoved-fi at udforske, men i høj grad min "mentale tilstand" så at sige, hvilket bringer mig til emnet i denne post, som har vakt min interesse og lidt nysgærrighed, om andre skulle have oplevet noget lignende:
Fra starten har min smag i hifi lænt til lidt ekstra bund (startede med Denond AH-D2000 og Cervin Vega), men har for hovedparten lænt til det ekstremt detaljerede, neutrale og precise; skiftede til Beyerdynamic T1, som jeg sågar brugte transportabelt igennem et par år, og senere HD800 som på mange punkter længe har været mit referencepunkt. Ligeledes på højtalerfronten fik jeg mig et par Monitor Audio Platinum PL 100 som er meget liniære og ufatteligt detaljerede.
Men i løbet af de sidste par år har jeg observeret en ændring; efterhånden som stress, depression etc. blev værre og værre, oplevede jeg at mange af disse hovedtelefoner/højtalere jeg holdte sådan af, begyndte at lyde lyse, tynde og generelt bare ikke så engagerende/godt som de havde før; jeg havde ikke lyst til at lytte til dem - det var ikke besværet værd.
Derimod fik jeg et par trådløse Bose Quiet Control 30 (til at kunne få fred og ro i min lejlighed til at sove) og et par B&W P7, som begge er varme i lyden, med en pæn mængde ekstra bund. Og om end den kritiske del af min hjerne stadig sagde mig at de ikke var nært så detaljerede som fx. mine Sennheiser IE800 etc. og generelt teknisk langt under T1 eller HD800, så foretrækker jeg dem langt frem for mine langt "bedre" hovedtelefoner for tiden.
Jeg bemærkede på et par dage som idag, hvor jeg har haft det lidt bedre end ellers, at jeg igen kunne lytte til og værdsætte T1 og IE800.
Ligeledes med musik, lyttede jeg før mest til metal, men har længe lyttet mest til ambient og jazz - men idag kan jeg lytte til metal på mine T1 igen.
Med andre ord, tyder noget på at min tolerance for høje frekvenser, og generelt min "smag" i lyd ændrer sig efter mit nivau af stress etc. På en dårlig dag er jeg stadig fint i stand til at høre at HD800 teknisk er en brilliant hovedtelefon, men finder den ikke interessant at lytte til og vil hellere lytte til P7 som har mere bund eller en Hifiman HE1000 som er mere tilbagelænet.
Har andre oplevet lignende? - Og beklager at min første post er en essay