At få lov at låne denne fine forstærker af Audio Fidelity var for mig et eksperiment. Et eksperiment jeg ikke kunne sige nej til. Tråden har også givet mig en oplevelse, jeg ikke vil være foruden, og som jeg vil forsøge at dele med jer nedenfor.
- LTA1.jpg (57.61 KiB) Vist 8132 gange
Jeg har I ugens løb surfet lidt rundt og faldt over denne anmeldelse
Stereophile. Omme på side to finder man en fremragende beskrivelse af LTA’en som jeg kan relatere til “The microZOTL's transparency is a humid June-sun clarity that fully exposes recorded ambiences of churches, halls, and rooms. Even close-miked instruments are surrounded by a bit of moist air. The microZOTL's transparency surrounds instrumental tones with a kind of vibrating aura. The image boundary of a cello, guitar, or violin appears to be electrostatically charged in a way that softens its edges and connects the instrument to its environment.”
- LTA2.jpg (108.07 KiB) Vist 8132 gange
En ting jeg slet ikke har nævnt, er at LTA’en også kan fungere som forforstærker. For mig betyder det at jeg kan have både min PC med DAC og min CD-afspiller sat til den samme forstærker. I dag benytter jeg to forskellige forstærkere for at opnå det samme.
- LTA3.jpg (104.1 KiB) Vist 8132 gange
Tråden er blevet indledt med en beskrivelse af mange gode oplevelser af forstærkeren. Men jeg tænker at der mangler en sammenligning med noget lidt mere almindeligt udstyr. Er den i det hele taget alle de penge værd?
SĂĄ til testen har jeg valgt nedenstĂĄende udstyr.
Kilde: Audirvarna+, Audio-gd DI-U8,
Dac: Aune X1 mk II,
Forstærker: Aune X1 og LTA MZ2
Hovedtelefoner: Superlux HD681 evo og Senneheiser HD700.
Prisovervejelser: A+ koster det dobbelte af Superlux. Audio-gd koster det dobbelte af Aune. LTA koster 10x Aune. Sennheiser koster 10x Superlux.
1. Chan Chan – Buena Vista Social Club
X1+681: Musiken gengives egentlig flot med godt rum omkring musikerne. Mangler mĂĄske den aller sidste detalje. Gengivelsen er lidt mere rodet, da stereobilledet ikke er sĂĄ veldefineret. Ok gengivelse.
X1+700: Friskere gengivelse. Flot rumlig og alligevel mere nærvær i sangerne.
LTA+681: Dejligt nærvær over musikken. Bedre end X1+700. Rummet gengives ikke ligeså stort som med HD700, men meget vigtigere, så roder musikken ikke længere.
LTA+700: Nu begynder det at blive verdensklasse. Der hvor man fornemmer et 3-dimensionalt rum med både dybde, bredde og højde.
2. Help Me – Johnny Cash “American V: A Hundred Highways”
X1+681: Johnny Cash stemme mangler detaljer. Mangler dybe og detaljer på den strøgne gulvbas. Lidt kedelig gengivelse. Jeg ville nok aldrig have fattet interesse for pladen på baggrund af denne gengivelse.
X1+700: Cash’s stemme er nu ok. Mangler bund og detaljer på den strøgne bas. Ok men er hørt bedre.
LTA+681: Flot nærvær I Cash’s stemme. Samtidig gengives det bassen med fine detaljer. Igen, der er god styr på placering og mix, så det ikke roder. Bestemt godkendt.
LTA+700: Nu kommer al Cash’s smerte til udtryk. Strøgne på bassen gengives med nærvær, fylde og en fornemmelse af hvordan hele instrumentet vibrerer. Man får lyst til at høre hele pladen I stedet for at fortsætte denne test.
3. Gravity – Alison Krauss and Union Station “Lonely Runs Both Ways”
X1+681: God bas. Flot gengivelse af Alison’s stemme. Flotte guitar lyde. Ok gengivelse, som godt kunne få mig til at lytte til resten af pladen.
X1+700: Igen en friskere gengivelse. Mangler lidt sjæl, eller virker for poleret. Måske mangel på detaljer.
LTA+681: Nu begynder musikken at tale til mig. Rar gengivelse. Alison Krauss stemme når længere op på den fine måde.
LTA+700: Jeg begynder at sidde og nynne med… altid et godt tegn. Lægger mærke til at trømmeslageren spiller med viskers. Jeg synes dog at kunne huske at AVI dac’en giver mig lidt flere af de fine detaljer.
4. Don’t give up – Peter Gabriel “So”
X1+681: Det går da alt for langsomt. Bassen i intro står slet ikke skarpt nok. Begrænset rumlig gengivelse omkring Kate Bush vokal. Kedelig gengivelse.
X1+700: Det hele er strammet op og rummet bliver større. Mangler dybde og detaljer. Det hjælper lidt at skrue op, men så kommer lytte træthed. Klaver lyder lidt tyndt i baggrunden. Bassen til sidst i nummeret lyder lidt ulden.
LTA+681: Bassen er ikke super skarp, men gengives med rigtig pondus og ok detaljer. Kate Bush’s stemme er fin. Denne rumlige gengivelse er ikke kæmpe stor, men er ok. Vigtigere er at nu er der nærvær I musikken, der gør den interessant at lytte til. Klaveret lyder ikke helt så fattigt længere. Bassen til sidst rumler måske lidt for meget.
LTA+700: Fanastisk lækker intro med god indsigt I hvordan basspillet er følt. Kate Bushes stemme er vel egentlig doblet (indsunget 2 gange) på strofen “don’t give up” (?). Bassen til sidst svinger møj bedre. (Men igen. Mon ikke det er bedre med AVI?).
5. Enter Sandman – Metallica “Black album”
X1+681: Rumler godt I bassen (positivt). Guitarerne kommer ikke frem. Lyder fladt. Fortællerens stemme er gemt væk langt inde i mixet. Kedelig gengivelse, der kunne gå hen og blive øretrættende. Man prøver at skrue op for at få det til at fungere. Mit fokus forsvinder.
X1+700: Tynd intro. Begynder at forstå at nogen mener at HD700 kan have en træls diskant. Denne kombi fungerer ikke for mig.
LTA+681: Rumle bas
men nu med guitarer der lyder organisk og ikke som om nogen havde trukket en kat i halen. Hetfields vokal og fortælleren og drengen er lidt trukket tilbage. Men guitaren omkring dem lyder fint.
LTA+700: Fed, fed intro. For første gang I denne test kommer dette nummer til sin ret, og retfærdiggøre at det er med på denne liste. God drive og definition af trommer, guitar og bas. Måske lidt skarp diskant.
(som jeg vist tidligere har nævnt så lytter jeg ikke rigtig til teksterne. Jeg lytter til alt det andet I numrene. Og det er da først nu, hvor jeg har hørt ovenstående liste igennem mere end 10 gange, at det går op for mig, at det da ikke er de mest muntre numre jeg har valgt…)
Den store overraskelse for mig er at LTA + Superlux slår Aune + Sennheiser HD700 i alle numrene. Ikke at Superluxen frembringer alle de små detaljerne. Men gengivelsen er nærværende og interessant.
Når jeg så tager testen et skridt videre og sammenligner med min AVI dac så får klaveret bag Kate Bush’s stemme (midt I Peter Gabriels nummer) en klangbund, hvor det før lød som et legetøjsinstrument. AVI er bare et niveau over. Flere detaljer. Tager det skarpe ud af diskanten. Og ikke mindst alt er mere veldefineret.
Som man har læst andre steder, så er Dac’en nok den, der har mindst indflydelse på lyden. Men når jeg “lytter lytter” til Aune’en, så mangler jeg et eller andet. Min hukommelse siger mig at Alison Krauss stemme bør have flere detaljer. Som om der er for lidt salt i aftensmaden. Dac’en er det krydderi der gør forskellen på retten. Om det hverdag eller fest.
Der er forskel på “lytter lytter” og “lytter”. Aune’en har stadig sin sikre plads i mit hjem, da den har sine forcer. For eksempel kan man fodre den fra mobilen med HiBy. Hvilket er en elegant løsning, når det er tid til en morfar.
Jeg er ved at komme frem til en for mig lidt overraskende konklusion. Rækkefølgen af der hvor man skal prioriterer pengene er
1. Forstærker
2. Hovedtelefon
3. Dac/lydkilde
Så derfor har jeg lyttet ovenstående liste og kombinationer igennem flere gange. Jeg vil godt lige være helt sikker på at min hjerne ikke spiller mig et puds. Men den er god nok. Det må blive konklusionen på denne sammenligning
Er jeg så klar til at opgive at købe nye Hovedtelefoner? Njae… sikkert ikke. Man er vel alid forfalden til et godt tilbud. Men indser også, at hvis jeg vil rykke min musik oplevelse op på dette niveau, så er der ikke andet for end at prioritere at finde penge til en verdensklasse forstærker. Og det kunne godt blive en Linear Tube Amplifier MZ2. Den kan klart anbefales.