De tre numre er:
Leonard Cohenâs Leaving The Table fra âYou Want It Darkerâ
Elton John & Leon Russellâs Hey Ahab fra âThe Unionâ
David Bowie âTis A Pity She Was A Whore fra âBlackstarâ
FĂžrst op er
X-Can. GĂžr sig bedre med Cohen end John&Russell. Fint rum, men mister mĂ„ske lidt overblikket nĂ„r musikken bliver mere kompliceret. Guitarsolo I Leaving The Table lyder flot men koret i Hey Ahab stĂ„r lidt utydeligt og langt tilbage. Bassen er pompĂžs. Introen til âThis a Pity She Was A Whore A Whore mangler kant, X-Canâen formĂ„r ikke at fĂ„ Nighthawkâen til at gengive musikken med den kant som Bowieâs âBlackstarâ skal have. Kant og varme. Her er mest varme. I det hele taget er X-Can og Nighthawk ikke en optimal kombination. Og det er egentlig lidt pudsigt for X-Can er nok den bedste allrounder jeg har haft stĂ„ende i stuen. Og den gĂžr det rigtig godt med mange af de andre Hovedtelefoner lige fra Ollo og Verisonix til Beyerdynamic T1âerne. Afslutning pĂ„ Bowie nummer med saxofon og fuld blĂŠs bliver bare en gang rod og mudder.
SÄ her skal nok findes Ärsagen til at Nighthawk pÄ et tidspunkt var pÄ vej videre.
Som en bibemĂŠrkning, sĂ„ vil resultatet vĂŠre lidt anderledes hvis jeg benyttede Aune S6pro som dac, da den har andre kvaliteterne end Avi dacâen. Aviâen excellerer I mellemtonen, og specielt den endre mellemtone gengives med saft og kraft, som godt kan det fĂ„ det lidt at mudre lidt hvis tĂžjlerne ikke bliver holdt stramme.
SĂ„ er det
World Designs HD3S. Cohen. Bassen gĂ„r dybere uden at fylde sĂ„ meget. Lige som jeg godt kan lide det. Letflydende organisk. Det her er ikke et mix man lytter til, men musik. Cohens stemme vibrerer pĂ„ den der helt rigtige Cohen mĂ„de. John&Russel gengives ogsĂ„ med elegance. Det er en lidt velfriseret gengivelse, men den roder ikke pĂ„ den samme mĂ„de som med X-Can. LyttetrĂŠthed er en by Rusland med denne kombination. Og det samme egentlig med Bowie nummer. HD3S mangler lidt kant I forhold til det jeg sĂžger med de tre numre her gengivet via Nighthawk. Men HD3Sâeren har en imponerende rumlig gengivelse og samtdig elegant, detaljeret og med god placering sĂ„ der ikke er noget der roder.
Men mÄske er Audioqust Nighthawk lidt for hyggelig i denne sammenhÊng.
Sidste kandidat er
Violectric V200. SĂ„ blev der strammet op, og der kom drive i musikken. Det er det her jeg har savnet. SĂ„ er der magi! Jeg tĂŠnker at Nighthawkâen krĂŠver en forstĂŠrker der bare smasker musikken ind i dem, sĂ„ skal den nok selv skabe rummet. Hvor det er lige modsat med EL-8âerne. De har detaljer, men skal have hjĂŠlp til rummet. MĂ„ske guitarsoloen I Cohenâs nummer ikke springer ud pĂ„ samme mĂ„de, men detaljer er bare skarpere. Og introen til Bowie nummeret fungerer perfekt. I bund og grund lyder introen virkelig papkasse agtigt. Men det er det der gĂžr det fedt. Bowieâs vokal og saxofonen drukner ikke lĂŠngere i de store klangflader der er fra keyboard i sidste halvdel af nummeret.
SÄ jeg har fÄet hvad jeg savnede. En spille til mine Nighthawk.
Jeg ved at med andre kombinationer, der vil World Designs forstĂŠrkeren sparke V200âeren langt ud af banen. Men det vil nok fremgĂ„ i tiden der kommer
Kvaliteten ligger i kombinationen.