I går aftes ledte jeg efter en kombi omkring HD3S’eren der fungerede til Dinu Lipatti.
Og hvorfor vil man så det. Optagelsen er jo fra 1950, lidt halvtynd i lyden og støj er der nok af.
Men som man kan læse på nettet (arkivmusic) “By general acclamation, this is the finest recording of the Chopin Waltzes ever made. The Barcarolle has garnered similar plaudits. Dinu Lipatti had a brief, incandescent career cut short by disease. He brought to Chopin a searching intellect allied with an infallible sense of rhythm and a technique utterly at the service of his musical ideals.”
Jeg valgte Audioquest Nighthawk sammen med Avi dac’en. Da jeg fik Nattehøgen, der var de monteret med Suede pads. Og jeg har aldrig fået gjort noget ved det. Men i går kom Protein Leather pads på. Det skulle jeg nok havde prøvet noget før. Lige hvad jeg manglede. “Improved treble clarity” som AQ skriver.
Og sĂĄ blev HD3S justeret tilbage i 16-50 ohm indstilling. Det hjalp pĂĄ bassen, der blev mere veldefineret.
Stadig ikke sikker på at jeg synes det er en perfekt løsning, at man skal åbne forstærkeren op hver gang man vil skifte impedans tilpasning. Det vil give ridser på svøb før eller siden.
Men hvorom alting er. Musikken flyder nu let og elegant uden peaks på frekvenskurven der skærer I ørerne.
Her til formiddag fik jeg hørt Handels Water Music.
Herlig klarhed, elegance og lethed. Og detaljer er der nok af. Flere gange kan man høre klapperne fra Klarineten(?) når de spiller.
Havde vel planlagt at læse lidt videre I “Stalker”, men endte med at sidde og være betaget af musikken.
Og sĂĄ tilbage til det gamle skrammel
. Johanna Martzy’s Bach No. 2. En anden optagelse fra omkring 1900-langt-tilbage
Både for Lipatti og Martzy glæder det at en fremhævning/peak af den øvre halvdel af frekvenserne bliver til en pine der skærer i ørerne. Ikke her. HD3S’eren får Nighthawk til at levere musikken med en elegance som var det en Svale der flyver i luften.
Hvis Lipatti har lavet en af de bedre Chopin valse, så har Martzy lavet en af de mest charismatiske og fængene Chaconne’r. Martzy spiller med en inderlighed som jeg tror er svært at opnå i dag, hvor man tjekker sin telefon 50-100 gange om dagen.
Og så tilbage til Barcarolle’n “The Barcarolle in F-sharp major, Op. 60 is a piece for solo piano by Frédéric Chopin, composed between autumn of 1845 and summer 1846, three years before his death. Based on the barcarolle rhythm and mood, it features a sweepingly romantic and slightly wistful tone… This is one of Chopin's last major compositions, along with his Op.61 Polonaise-Fantasie. It is often considered to be one of his most demanding compositions. Performance times average 7–9 minutes.”
En god start pĂĄ en god store bededag