Nå, troede det ville være en smal sag, at fjerne skumringen i K240DF. Ja og nej.. baksede med at komme til, fik fjernet skummet, og fik brudt den ene ledning.. så, operationen var vellykket, men patienten døde. Det betyder jeg må få købt mig en loddekolbe ved lejlighed, og prøve efter bedste evne at få loddet ledningen på igen. Øv!
Antager hovedtelefonen har været åbnet tidligere, ledningen har påmonteret 1/8" stik, og skumringen var i ganske god stand. Når jeg først var gået i gang med at plukke i den, måtte jeg jo bare pille den helt ud.
I en anden tråd gav librarian en opskrift..
Opskrift er måske så meget sagt. Det er ret simpelt. Det der kan drille er, at skummet er smuldrende, fedtet og nærmest klistret. Det der sidder på filten over driverne er det sværeste (men vigtigste). Her tør jeg ikke bruge andet end en vatvind. Man kan lidt ad gangen nulre det af ved at stryge vandret (langs med) og blødt, så man ikke beskadiger filten. En dåse trykluft er god at have ved hånden til at blæse stumperne væk. Også det der gemmer sig i krogene. Isopropylalkohol fjerner effektivt alt skum fra plastic overflader. Vinyl frisk-op bruger jeg over det hele bortset fra filten over driverne. Det er jo også rent æstetisk. Der er nok andre måder.Min første udfordring var at åbne, så jeg kunne inspicere skumringens tilstand. Her har librarian for længe siden sendt mig en udvidet opskrift, som jeg nu måtte ty til..
Når du skal åbne dem:
Med en lille spids ting - bedst måske en meget lille, flad skruetrækker - kan du få kapslen med AKG mærket løs. Pas på du ikke får bøjet den for meget. Den er limet let. Når du skal sætte den på igen, brug evt. en beskeden klat trælim. Ikke noget, der limer alt for stærkt.
Når du har fjernet kapslen, kan du se en skrue. Den skal løsnes, det yderste runde plastik-stykke fjernes. Du kan nu se enden af hovedbåndet, der hvor ledninger er loddet på. Du kan også se hvor elastikken sidder fast. Og du kan se endnu en skrue.
Denne skrue løsnes også, og nu falder koppen fra hovedbåndet. Nu burde du let med fingrene kunne "klikke" den inderste runde plastik-del af - den del, der er bevægelig. Og så blotlægges hovedtelefonens indre, hvor der formentlig vil ligge nogle klatter smuldret skum. fjern det hele. Der ligger på koppens bagside et tyndt papir-lignende materiale. Der er skåret en slids i, så det kan tages af og på uden problemer. Dette tynde, sorte kul-agtige papir, har jeg ladet sidde, og jeg tror det er bedst sådan. Hertil gik det for så vidt ok. Havde en idé om, at jeg kunne adskille koppen endnu mere, men næh nej. Forsøgte at fjerne nr.16 ringen herunder for at komme bedre til, men den var som støbt fast. Fik til gengæld bakset og fumlet så meget, at ledningen røg.
- K240DF_1.jpg (162.29 KiB) Vist 10235 gange
Er ikke helt klar over, hvordan ledningerne normalt er loddet, hos mig sidder to metalstykker i venstre kop (hvid og rød fra højre kop), hvor hhv hvid venstre kop + hvid til 1/8-stikket og rød til 1/8-stikket er loddet på. Desværre røg så hvid venstre kop i kampens hede.
- K240DF_2.jpg (112.45 KiB) Vist 10235 gange
Det blev lidt mange ord, blot for at forklare miseren, men tænkte andre måske kunne lære af min uforsigtighed.