En slags lytteindtryk..
Indledningsvis skal det siges, at det er længe siden jeg har lyttet til AKG'erne, og der er desuden mange nye ingredienser i lyttekæden. Derfor er jeg i første omgang lidt forsigtig med lægge alt for meget vægt på det jeg hører, eller for den sags skyld at tilskrive H12G det hele.
Skøjtede første dag hurtigt de fire AKG'er igennem. Lod så forstærkeren stå og spille for sig selv med K400 tilsluttet. Samson François har en opsamlingsboks på 36 CD'er, startede fra en ende, og når muligheden bød sig, satte jeg mig og lyttede.
I dag er det K240DFs tur. Med potmetret på kl.14 får jeg medium lydstyrke (lidt over min normale lytteniveau), kl.17 (dvs på maks) er det temmeligt højt (højere end jeg nogensinde kommer til at lytte). Selve potmetret drejer lidt lettere end jeg foretrækker, men jeg registrerer ingen ubalance i begyndelsen eller slutningen, og baggrunden virker stille.
Synes komboen er lidt for pæn i lyden. Eva Knardahl spiller Albéniz: Cantos de España, og lyden mangler bid, eller måske er det bare lidt luft. Derfor kort på med K400 for sammenligningens skyld, og ja, her løsner det, til gengæld opleves lyden så også mindre mættet. For sjovs skyld så på med den for mig helt ubekendte K340. Måske er det som at bande i kirken, men K340 er lidt loudness-agtig, er den ikke? Mens vi er i gang får K500 også lidt tid. Mere bas/bund end i K400, minder om bas-modded K701. Samtidigt også lidt hidsigere i udtrykket.
Skifter genre, Hector Zazou: Sahara Blue, world/pop/rock. Rykker over på K400 igen, luftig og tiltalende stadigvæk. Så K340, sympatisk, lidt mørk. Og K240DF, klæder faktisk dette album, dog stadig lidt pænt/mørkt.
Det bliver jo en opdagelsesrejse at matche hovedtelefoner og musik. Umiddelbart er der ingenting ved H12G jeg rynker på næsen ad, hverken udseende- eller lydmæssigt. En batteridrevet DAC, der løber tør for strøm i tide og utide, kalder dog på forandring på den front. Og Digione findes i dag i Signature udgave med egen dobbelt-PSU, hm..
Nå, videre med dagens bærhøst, hvis ikke droslerne har tømt ripsbeddet helt