Det gik op for mig i går aftes, under gåturen med hunden, at dette mesterværk har 30 år jubilæum. Så det fortjener vel at blive beskrevet på et sted som dette.
Det skal indrømmes, at musikken her er ikke for alle, selvom sange som " Armageddon Days Are Here (Again)", "The beat(en) generation" og måske endda "Kingdom of rain", en duet med Sinead O'Conner, vil kunne tiltale et større publikum.
Indledningen til " Armageddon Days Are Here (Again)" er temmelig inspireret af The Sweet "Ballroom Blitz" - I stedet for Steve og de andre nævnes Buddha, Allah og de andre...
Nogle gange synes jeg det er uhyggeligt at den sang udkom for 30 år siden. Tingene har ikke ændret sig meget siden da.
Islam is rising
The Christians mobilising
The world is on its elbows and knees
It's forgotten the message and worships the creeds
Sangen slutter med, eller den næste begynder med, vælg selv "As long as Jesus gives us everything we wane......-We love him".
The beat(en) generation er et tekst om bedrag, fordomme og magt pakket ind i en sang, der lyder som en hyldest til forĂĄret. Virkelig et bedrag af en sang.
De øvrige sange kan være svære at gå til, men giv dem lidt tid og lad dem komme ind under huden, så åbner de sig fuldstændig op. Min personlige favorit er nok "Gravitate to me", men det sker ofte, at jeg lige skal høre en enkelt sang fra pladen, og ender med at høre det hele igennem 2-3 gange.
Kan du ikke nyde musikken til at begynde med, så nyd teknikken. Det er et af de bedst producerede popalbums jeg kender, og cd remasteren er næsten lige så god som LP. Men glem alt om at høre det på youtube, de officielle videoer har en katastrofal lyd.