Jeg blev i 1992 uddannet mejerist, i 94 som mejeritekniker og har arbejdet indenfor mit fag siden jeg gik i lære i 1989, 30 år med at koge mælk, lave is, margarine, ost, smør, yogurth, tykmælk, kærnemælk, sød/let/minei/skummet, den eneste produkttype jeg ikke har prøvet er mælkepulver, så jeg har i modsætning til langt de fleste indenfor mit fag, været hele møllen rundt..
Efter at jeg har stået op i 30 år på mit job, må jeg se i øjnene, at jeg ikke holder til det samme arbejde de næste 20 år..
Hvad skal man så ??
Jeg ville jo gerne leve af at sælge hovedtelefoner, men må nok erkende at min butik er og vil forblive mere en hobby end en levevej og det er fint, for jeg holder meget af det og synes det er sjovt, samtidigt kan jeg bruge den energi jeg har lyst til og er derfor i stand til at gøre dette uden stress og pres. Det er en utrolig luksus..
Jeg er også ret ferm med en fiskestang, men det er vist heller ikke en farbar vej til at betale de månedlige udgifter..
Så jeg har været lidt i tænkeboks det sidste års tid, for det er en voldsom omvæltning at skulle begynde på noget nyt, når man runder 49 om få måneder, det er lidt skræmmende at skulle begynde i skole igen.
I sommers tog jeg så beslutningen, jeg vil være teknisk designer.
Det er en retning jeg har valgt fordi jeg håber og tror på at mine 30 år som maskin operatør på mejerierne, har givet mig noget som de andre ikke har eller har den store mulighed for at få, jeg ved sådan nærmest per instinkt hvordan ting bør bygges, hvis man gerne vil have de skal kunne gøres rene efter brug, jeg har jo arbejdet med et hav af maskiner som netop ikke var bygget til at kunne gøres rent, hvilket har været pænt frustrerende..
Jeg har også ret god indsigt i arbejdsstillinger, betjening og hvordan man bør placere ting der skal holdes øje med, for jeg har netop prøvet maskiner hvor disse ting har haltet voldsomt.
Mine svage sider i forhold til de teenagere jeg skal gå i skole med, vil helt sikkert være ITdelen, jeg ved ikke en hat om at tegne på en PC.
jeg har tegnet og bygget en masse ting i mit liv, men det har været med blyant og lineal, i starten med de rigtige størrelses forhold på tegningerne så jeg kunne se cirka hvordan det ville ende med at se ud, når det var færdigt, men med tiden blev det bare nogle streger hvor jeg så skrev hvor lang stregen var, jeg kan ligesom se tingen inde i roen og har ikke behovet for at lave præcise måltegninger, det håber jeg også kan komme mig til gode, jeg skal bare have lært at overføre tingene fra mit hoved til en skærm..
Jeg føler mig jo som alle andre som en 20 årig i hovedet, men må nok i sidste ende krybe til korset og indrømme at det er ikke blevet lettere at lære nye ting, efterhånden som jeg er blevet ældre, jeg tror ikke det som sådan er ens indlæringsevne der svigter, tror mere det er alle ens "fordomme" og tankemønstre der gør tingene sværere at få tævet ind i knolden.
Jeg er egentlig ikke i tvivl om at jeg er i stand til at tage en ny uddannelse, jeg har aldrig været bange for at kaste mig ud i noget nyt og jeg er ret god til at blive grebet af det jeg synes er spændende og ikke mindst finde de spændende ting i det jeg er i gang med, finde udfordringerne og tage dem op, prøve at gøre tingene mere smart, man kunne argumentere for at jeg er doven
Uanset at jeg sådan i et fornuftigt lys kan se at "det skal nok gå" har jeg alligevel ligget søvnløs de sidste par uger, så det må jo fylde og lave en del rod i min hjerne, en slags angst.Man vil jo altid være lidt utryg ved nye ting..
Men nu er tiden ved at være inde, Mandag klokken 9 skal jeg starte på skolen og jeg er rastløs som bare f..... Nu må det sq godt snart se at komme igang, jeg er ved at gå til af alt den venten..
Så nu er jeg på SU, jeg kan købe ungdomskort til toget endda
Økonomien er altid noget der fylder, men vi har regnet på det og der burde ikke komme penge problemer i det ½e år jeg skal gå i skole, jeg satser på at gøre det uden at tage studielån, det gør også at jeg har en slags buffer at trække på hvis det skulle bliver strammere end jeg forventer..
Jeg går stærkt udfra at alt min uro forsvinder som dug for solen, når jeg træder ind af døren på EUC-syd og kommer i gang og det glæder jeg mig voldsomt til, de sidste uger har der ikke været andet end rod i hovedet på mig og rastløshed og jeg er ved at være lidt træt af det..
Fremtiden ?? Ja jeg går da udfra at jeg indenfor en overskuelig årrække sidder som chefdesigner hos Sennheisser
Mindre kan også gøre det, bare jeg kan finde mig en praktikplads efter skolen er jeg sådan set lykkelig..