Takstar HF580



Takstar HF580

Indlægaf A.Hoegsted » 24. jul 2019, 16:01

Jeg har haft denne hjemme pĂĄ tour, og vil her dele mine erfaringer.

Signalkæde:
Foobar2000 -> 320 mp3 eller FLAC -> Soundblaster Z lydkort

Præsentationen er ganske nydelig. En kasse med hvidt omslag der viser hovedtelefonerne. I kassen finder man ekstra puder.

Jeg pluggede dem ind, og sætte først Megadeth's Addicted To Chaos på. Med mine X2 eller HE560 er bassen hård og kontant. HF580 virkede meget tilbagelænede. Til at starte med var jeg ikke imponeret.

I forsøget på at finde den rette musik at sætte på, faldt jeg over ZZ Top's Eliminator plade. Med Sharp Dressed Man på, forstod jeg endeligt Takstar'sne.

PĂĄ X2 eller HE560 er SDM et meget kontant nummer. Synthen brager derudaf, guitaren skriger og nummeret er levende men klinisk.

PĂĄ Takstar kommer den bluesy vibe frem. PĂĄ bekostning af kliniskhed, farver Takstarsne nummeret pĂĄ en fed mĂĄde. Lyden er ulden og varm. Man glemmer ikke at det er Texas Blues der spiller.

Det samme skete med Rory Gallagher's Irish Tour plade. Guitaren var så sprød. Vokalen stod skarpt men samtidigt afslappet. Mange planars kan virke decideret kliniske. HD580 er mere henaf en planar HD650. Alt er afslappet og roligt. Til blues er de helt igennem fantastiske, og jeg fangede mig selv i at høre halvdelen af Irish Tour pladen førend jeg skiftede til noget andet.

Michael Jacksons Dirty Diana falder de dog lidt igennem på. Intro-synthen har behov for en masse sub-bass for virkeligt at rykke, og det er desværre ikke HF580's stærkeste side. Det samme sker med EDM. De gør det aldrig dårligt, men jeg sidder klart med indtrykket at HF580 er skabt til jazz/blues/country og ikke teknisk intensivt musik.

Kiss' Alive II brager fantastisk på HF580. Lyttede jeg kun til Detroit Rock City og Sharp Dressed Man, ville jeg ikke købe andet end HF580. Den uldenhed mellemtonen har gør bare at guitar musik lyder superbt.

Jeg prøvede dem kort med stof puderne og fandt bassen mere tilbagelænet. Forskelle var meget små, og jeg fandt musikken mere levende med læder.

Til slut vil jeg sige at jeg afgjort ikke er skuffet. De finder desværre ikke en permanent plads hos mig, da mine X2ere er en bedre Schweizerkniv til min smag, men de er afgjort kompetente, og til pengene svære at overgå.
A.Hoegsted

 
Indlæg: 77
Tilmeldt: 14. maj 2017, 19:14
Geografisk sted: Helsingør

Re: Takstar HF580

Indlægaf CHIbsen » 24. jul 2019, 18:23

Alive II er en klassiker :-)
Interessant læsning. Og rart at vide at jeg ikke er den eneste der holder sig indendørs i varmen...

Sendt fra min MAR-LX1A med Tapatalk
Pachanko Constellation Miniâ–şViolectric DHA V590â–şSpirit Torino Twin Pulse
CHIbsen

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 27. jul 2017, 20:52
Geografisk sted: Skjern

Re: Takstar HF580

Indlægaf Claus-DK » 24. jul 2019, 21:32

Lækkert, gode beskrivelser
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12707
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Takstar HF580

Indlægaf Henrik_sdk » 13. aug 2019, 23:38

Jeg har osse lige haft Takstar på besøg en enkelt aften, Dao var en uge om at levere og sommerferien skulle igang.
jeg fik hurtigt lyttet og var egentlig godt tilfreds lyden var der hvor jeg normalt ligger, bassen kunne godt mangler pĂĄ nogle af test nummerne(for mig)
Den skulle godt op i volumen på min violectric som gjorde det godt, men fik ikke lige prøvet med min Ifi xcan som i teorien skulle klare dem.
Form factoren var fin, føltes lidt som et par ovale hifiman he-400, kablet havde jeg ikke problemer med, men havde været rart man kunne skifte det..

Lige omkring dao365, vi var næsten ude i en erstatningssag, og jeg fik lige læst at de ikke dækker mere en max 1000 kr.
Henrik_sdk

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 2393
Tilmeldt: 1. apr 2011, 23:46
Geografisk sted: Ringsted

Re: Takstar HF580

Indlægaf Claus-DK » 14. aug 2019, 22:38

Bare træk momsen og så er vi nede på godt 1200 og momsen får jeg ikke dækket i sådan en sag, jeg tjener også en smule, så 1000 kroner er ikke helt hen i skoven..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12707
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Takstar HF580

Indlægaf Peter Jensen » 15. aug 2019, 07:36

Man kan hvistnok få 1000 ekstra dækning for 8.- mere. Tror ikke DAO kommer meget højere op, så er man nok ude i GLS


Sent from my iPhone using Tapatalk
Peter Jensen

 
Indlæg: 894
Tilmeldt: 23. maj 2016, 12:31
Geografisk sted: København

Re: Takstar HF580

Indlægaf Steffench » 19. aug 2019, 21:49

SĂĄ blev det min tur til at skrive indtryk.
Jeg har desvære ikke haft samme mængde tid til at lytte og føle på dem, som da jeg havde Verum 1, men har alligevel et par indtryk jeg naturligvis ønsker dele.

Build
Hvad var det de kostede igen? Bygge kvaliteten fortæller vi burde være et godt stykke oppe i prisklassen. Materialerne er hovedsageligt rust fri stål, alu & fake læder, det eneste plastik at finde er umiddelbart kopperne, som sådanset virker solide nok. Kort fortalt oser de af kvalitet. Hvis jeg dog skal give "hug" for noget, vil det klart være at man har valgt undlade detatchable cable. Når det så er sagt lader de umiddelbart til at være utroligt nemme at modde til detatchable, og hvis det var mine havde jeg smidt dem en tur forbi truebuie forlængst ruller1

Komfort
Det fint nok (skulle man være i tvivl er jeg nordjyde).
Spøg til side, komforten er rigtig fin / above average. Det er ikke de mest komfortable hovedtelefoner i verden, men omvendt har jeg ikke oplevet problemer med komforten selv efter flere timers brug.

Lyd

Low End
Det virker for mig som om Takstar har valgt kvalitet frem for kvantitet. Bassen er "stram" og "præcis", men der er ikke meget af den, og så savner umiddelbart en mere solid bund. Af en planar at være havde jeg ærligt forventet mere i den lave ende. Som grafen viser, falder den en smugle af omkring 60 hz og ned, og det kan høres. Når det så er sagt er den tilstedeværende bas præcis og fint kontrolleret.
Billede

Mids
Takstaren er forholdsvis "mids forward" hvilket giver fin mening i forhold til den lidt tynde bund. Lyden er tilpas fyldig da mids er en smugle fremme i skoen. Vokaler er ekstremt klare og detaljeret og selv i den relative korte tid jeg har haft glæde af Takstaren, har jeg fundet detaljer jeg ikke har fundet selv efter flere timer med mine STAX & HD 600. Noget må de altså gør rigtigt!
Highs
Jeg er ikke meget for at bruge ordet perfekt, men vi er i hvert fald tæt på! De har i mine øre en nærmest perfekt balance mellem have nok highs og give sibilance. i min trofaste " Bille Jean benchmark " var jeg klar til at krumme tæer, men blev behageligt overrasket. Detaljerne var on point, high-hats var on point, alt var on point, trods alt dette følte jeg ikke det store behov for tåkrummeri, hvilket Bille Jean ellers har givet mig et utal gange.
Overall
Over all er de rigtigt gode taget i betragtning at de koster pĂĄ den anden side af 3000.. hov vent. 1300 i kina land 4musik
De lyder og føles som et par hovedtelefoner jeg gerne gav 3000 for, og umiddelbart føler jeg nærmest Takstar har lavet dem for gode i forhold til hvad de tager for dem ruller1
Vil ikke rode mig synderligt ud i at tale om imaging og soundstage, men uden at sige for meget kan jeg røbe at det er ganske godkendt.
Nå.. Tror ikke der kan koges mere suppe på dem. De er gode. Hvis sparegrisen rasler mere end højest nødvendigt og du kan finde 1900 bobs, er der ingen undskylninger, Claus har dem på lager rulle4 .
Steffench

 
Indlæg: 108
Tilmeldt: 2. mar 2017, 12:46
Geografisk sted: Aalborg, Nordjylland

Re: Takstar HF580

Indlægaf Mortenhoe » 4. sep 2019, 20:31

Jeg har samme problematik som A.Hoegsted. Alt hvad jeg lytter til, er bare godt suited til en kraftig U-shaped signatur, hvor bass og diskant er i højsæde. Her sidder jeg med et par mesterligt udført Takstar HP580, som er det absolut modsatte af U-shaped. De er nærmere midcentric. Smider jeg hiphop på, så er det ikke fordi bunden mangler overhovedet, men den har slet ikke det SLAM som jeg foretrækker fra TH600 eller HE400... Når jeg smider heavy metal på, finder jeg straks ud af, at heavy metal ikke spilles på et par midcentric hovedtelefoner!

Nåh, så prøver vi ZZ Top's Eliminator plade som Alexander. og ja! - Det lyder bedre på HP580, end TH600. Her hører vi en rigtig 80'er mastering, garanteret foretaget på bånd. Det lyder fantastisk. Billy Gibbons står skarpt i midten af lydbilledet.

Så prøver vi Jazz. Mit go to nummer(Da jeg ikke normalt lytter til jazz) er Take Five med The Dave Brubeck Quartet. Igen, så passer den her lydsignatur, og HP580's sublime fortolkning, meget bedre til denne genre. Det Hi-hatten står tydeligt til venstre. Anslagene på trommerne bevæger sig flot rundt på lydbilledet.

Så prøver vi lidt mande-vokal. Et Hav af Udstrakte Hænder med den melankolske Søren Huss. Her er virkelig et godt eksempel på hvad en lydsignatur som denne kan. Jeg er ikke fantastisk god til at beskrive lyden af vokaler.

Så prøver vi et nummer jeg tit besøger når jeg lytter lidt udenfor min komfort zone. The Lost Sky med Jesca Hoop. Den kvindelige vokal står virkelig flot. Men det akustiske bagspil lyder faktisk bedre end vokalen. Det er ikke normalt med dette nummer, hvilket tyder på den mere midcentric signatur mangler lidt skarphed i diskanten til kvindelige vokaler.

Meget kan man sige om HP580. Det er måske ikke lige min type lydsignatur. Men man tænker faktisk ikke meget over at man sidder og sammenligner et par hovedtelefoner til en nypris af 1895kr på danske plader, med et par hovedtelefoner som nok lå mere i 5000kr fra nye. De performer KLART langt over deres prisskilt.
Elektrikeren.
Stationary: Aune S6 Pro. Sennheiser HD800 balanceret.
Portable: Mifo O7 og O5 Pro. Anomoibuds Capsule. Radsone ES100. Balanceret Audio Technica M50x. Balanceret EMXs-500.
Collection: Bravo Audio Ocean. Zishan Z3. Balanceret HiFiMan HE-400. Cleer DU. Yamaha YH-3(Custom). Superlux HD-681. VE Monk + lidt mere.
Mortenhoe

Brugeravatar
 
Indlæg: 2050
Tilmeldt: 28. jun 2015, 22:49
Geografisk sted: Horsens

Re: Takstar HF580

Indlægaf Euklid » 7. okt 2019, 21:22

Takstar'en er sendt videre efter et vellykket besøg hos mig og her er så lidt indtryk.

Udseende og materialer: Hovedtelefonen er lækkert bygget og virker solid. Kablet er jeg ikke så vild med, det er lidt stift og med en gummiagtig overflade. Det er i orden, men ikke lækkert som jeg synes resten af hovedtelefonen er. Som andre har bemærket synes jeg også at det er et minus at kablet ikke er aftageligt. Med alle de forskellige typer balancerede udgange som forskellige DAPs bruger er det nærmest et must.
Den er ret tung og hovedbåndet er af den type der kan give ”oven-på-hovedet-smerter” hos mig. Ikke et stort problem, men jeg tror jeg ville investere i en comfort strap med et bredt læderbånd, hvis jeg skulle bruge den mere end 14 dage.

Lytning: Rigtig meget lyd for pengene her! Nogle synes de savner bas, men i mine ører er den næsten perfekt. Bassen går dybt, er præcis og hurtig og aldrig udflydende eller dominerende når den ikke skal være det. Lige som det skal være hos mig.
Lækker mellemtone og rigtig flot gengivelse af detaljer, men måske lidt lukket i toppen. Det eneste jeg mangler er lidt mere luft og rum omkring musikken. Jeg er ikke helt sikker på om det er en lidt tilbagetrukket diskant eller bare at jeg generelt oplever lytterummet som ret småt og lidt indeklemt. Den lidt lukkede fornemmelse tror jeg ofte følger med planar teknologien, det minder mig i hvert fald om oplevelsen af HifiMan HE 560, som jeg har haft tidligere.
Når det fungere bedst bliver den tætte lytteoplevelse bare til forøget intensitet, en knytnæve af både detaljer og musikalitet.
Det er en rigtig god allrounder, jeg har ikke fundet noget musik der ikke fungerer sammen med Takstar'en og jeg har været igennem både rock, klassisk og jazz også noget af det lidt tungere rock og i mine ører klarer den også det fint.
Samlet bliver det en anbefaling herfra, særligt i forhold til den yderst fornuftige pris.

Tak for endnu et spændende produkt på tour thumbs
Euklid

Brugeravatar
 
Indlæg: 510
Tilmeldt: 12. okt 2013, 14:16
Geografisk sted: Køge

Re: Takstar HF580

Indlægaf Ostebaronen » 8. okt 2019, 20:45

Jeg har de her Takstar HF580 på besøg igennem Claus' tour. Jeg er dog ikke super begejstret for disse hovedtelefoner hvis jeg skal være helt ærlig.
Der er meget få genrer og indspilninger jeg kan lide disse hovedtelefoner med. Men ifølge den store tråd på Head-fi, så er der stort potentiale for
at modde disse hovedtelefoner, for at få dem til at lyde langt bedre end de gør direkte ud af kassen.

Komfort
De er tunge! De trykker meget rundt om ørene. Havde det været mit eget par havde de blevet strukket gevaldigt meget ud for at løsne dette.
De hviler primært rundt om ørene og ikke så meget på toppen af hovedet. Jeg bliver træt af at have dem på efter 2 timers tid, mest pga. vægten.
Kablet er ikke specielt lækkert og er tungt og ikke udskifteligt. I det mindste krøller det ikke.

Lyd
Mit største problem med hovedtelefonen er at den lyder indelukket. Det er ikke fordi den mangler detaljer eller lyder uldent eller lign.
Det er bare måden lyden bliver præsenteret på. For mig lyder det lidt som om at lyden kommer bagfra. Lige bag mine ører. Det giver en mærkelig effekt
på soundstage, som får den til at føles til dels lille og intim. Lyden kommer ikke meget ud af hovedet.

I diskantområdet synes jeg de ruller af meget hurtigt og får bækkener til at lyde lidt tynde i det. Det er ikke unormalt at de allerede lyder tyndt
pĂĄ mange metal indspilninger, men med HF580 lyder de endnu tyndere end hvad jeg er vant til med mine andre hovedtelefoner.

De har masser af bass og den går ganske dybt. Den har dog ikke så meget slagkraft og den er lidt sløv i det.

Mellemtonen er rigtig fin til vokaler og virker ogsĂĄ fint med guitarer og lign.

Lige et par hurtige sammenligninger med nogle andre hovedtelefoner jeg har.

HF580 vs HiFiMan Sundara
Sundara lyder meget lysere og luftigere i forhold til HF580. Den har meget mindre bass, men den er fast og hurtig. Mellemtonen er ligesom med HF580 lækker med god mix
af fylde og resonans. Diskanten derimod har meget mere energi i forhold til HF580.

HF580 vs Denon D5000 (mod)
Denon D5000 har i større grad en V-formet kurve. Der er mere punch i bass og mere energi i diskanten. Jeg vil næsten vove at påstå at soundstage er bedre
med D5000. Pga. diskanten lyder de ogsĂĄ mere luftige i det. Jeg kan bedre lide hvordan mellemtonen lyder pĂĄ HF580.

Foreslag til forbedringer
En ting jeg tror der holder hovedtelefonen lidt tilbage er valget af materialer til gitteret og stoffet inde bag ved. Det virker ikke som om at det lader
specielt meget luft igennem. Det ville være et område jeg ville kigge på, skulle jeg modde disse. Få dem til at lyde mere luftige i det.

Ligeledes skulle der sættes stik i dem så kablet nemt kunne skiftes ud.

Set i forhold til at det er en hovedtelefon som koster 1300 kr på Ali + lidt i fragt og til lidt skejser til skat, så lyder den ikke forfærdeligt til prisen.
Det er ikke en perfekt hovedtelefon. Men, jeg ser en del potentiale i den, hvis man modificerer den lidt.
Mmm... Ost...
Ostebaronen

Brugeravatar
Code Poet
 
Indlæg: 2481
Tilmeldt: 17. maj 2011, 10:00
Geografisk sted: Søllerød

Re: Takstar HF580

Indlægaf telum » 28. nov 2019, 16:56

Hermed mine indtryk der ligger ret tæt op ad hvad der tidligere har været skrevet.

De har en god byggekvalitet og er milevidt foran mine HE-500 rent æstetisk. De er dog ret tunge, gummikablet sådan lidt øv (måske kan en gang paracord gøre det lidt lækrere) og de klemmer mit hoved lige rigeligt. Et vrid og et sæt andre puder kunne dog gære rigtigt meget tror jeg.

De er teknisk gode - der er ikke noget der mangler, men de er for mig ikke så engagerende. De har en lidt for høflig signatur - lidt mere bund og lidt mere spræl i toppen er mere mig. De har sådan en lidt tilbagelænet og lidt lukket lyd. Som mine Hifiman har de godt af lidt volumen, det åbner dem mere op synes jeg.

De minder mig lidt om Fischer-klonerne der, efter hukommelsen, også var ret høflige og vellidt til klassisk tror jeg nok - det er ikke min genre, så det vil jeg ikke kloge mig på.

Jeg fornemmer helt klart et modding potentiale og jeg tænker det er en ganske habil indgang til planar teknologien. Tak for lån, det er altid spændende at få udvidet sin horisont ift. hvordan et par hovedtelefoner kan lyde!
telum

Brugeravatar
Ridder af Hoved-fi
 
Indlæg: 1739
Tilmeldt: 12. apr 2011, 12:32
Geografisk sted: Dronninglund

Re: Takstar HF580

Indlægaf Gerner » 14. dec 2019, 14:29

Nu er det efterhånden langtid siden, at jeg har anmeldt noget som helst, og har i samme periode heller ikke hørt på andet end mine MEZE 99 Classics. Da jeg heller ikke har hørt specielt mange planer-hovedtelefoner, så kunne jeg ikke dy mig for at måtte prøve dem.

Da jeg kun har benyttet mig af MEZE 99 Classics det sidste stykke tid, så kan jeg kun sammenligne mine indtryk med disse. Mine ører har simpelthen glemt hvordan andet lyder..
Så hvis jeg hører nogle nævne et Hoved-fi Meet, så må jeg lige møde op til en lytter.

Byggekvaliteten synes jeg er ganske okay, især taget prisen i betragtning. De føles solide og er ikke nogen jeg ville være bekymret over går i stykker indenfor kort tid.
Selve hovedbåndet vil jeg antage er noget PU-læder, der virker af en fornuftig kvalitet. Indenunder er der noget fjederstål, som jeg dog synes er lige til den hårde side.
Det generer dog ikke mig, men folk med større hoveder end jeg selv tænker jeg kunne mærke et større pres på siden af hovedet – det skal nævnes at jeg har et stort hoved
i forvejen, og selv det er ikke stort nok, så måske problemet er ikkeeksisterende. Selve bøjlerne vil jeg antage er noget aluminium, men uanset hvad, så mærkes det som fin kvalitet.
Ligeledes er selve kopperne også ret fornuftige. Det eneste jeg kan sætte en finger på, er selve lakken. Kan se at den har fået slået en flig af ved selve puden, hvilket godt kan bekymre mig.
Nu er det her også et tour-produkt, så den får nok også lidt flere tæv, og det vil nok ikke være et problem generelt..
Hovedtelefonens allerstørste akilleshæl er uden tvivl kablet. Kan se at der er flere der nævner det, og det kan jeg godt forstå. Nu ligger hovedtelefonerne ved siden af mine MEZE 99 Classics,
som har et sleeved kabel, og der er en Verdens til forskel. Jeg kunne godt have tænkt mig, at kablet have været sleeved, eller i det mindste aftageligt, så man kunne få lavet et nyt uden at
skulle eftermontere aftagelige stik i koppen.
Selve designet vil jeg ikke kommenterer pĂĄ, da det er alt for subjektiv..

Som nævnt tidligere, så er mine referencehovedtelefoner til mine indtryk et sæt MEZE 99 Classics, som jeg er ret tilfredse med. De koster i omegnen det samme – 2500 kr. og her synes jeg,
at få en ret solid - Value for money. Hertil nævnes at de er koblet til mine AUNE X1.

Ved første lyt var jeg ret så kritisk, da de bevæger sig noget længere væk lydmæssigt fra mine 99 Classics end jeg havde forventet. Ikke sagt de lyder dårligt, for det gør de slet ikke.
De kræver noget tilvænning, men efter dette så synes jeg, at lyden er ret så behagelig. Her især er mellemtonen at nævne, da den kommer noget længere frem end mine 99 Classics.
Det er noget jeg har savnet siden jeg solgte mine T70. Mellemtonen står klart og tydeligt og gør vokaler til en dyd at lytte til.
Det øverste segment gør det også ganske godt, for mig måtte de bare gerne gå lidt højere. Her er dog ingen tsch-lyde, hvilket gør dem meget behagelige at lytte til.
Desuden er placeringen af diskanten lidt mere tilbagelænet end mellemtonen, men er dog stadig rigeligt god til mig. *
Til sidst er her bassen, som jeg kan læse at der er lidt forskellige holdninger til. Her er jeg selv lidt splittet, for på den ene side, så mangler jeg samme fylde i bassen, som mine MEZE 99 Classics har.
På den anden side, så efter lidt tilvænning, så synes jeg, at mængden er fin. For den bas der til stede gør det ganske fint, den ruller måske bare af lige tidligt nok. Skruer man godt op for forstærkeren,
så vil jeg godt kunne være tilfreds med kun at eje Takstar HF580, men nu har jeg mine ører kært, så på sigt ville jeg vælge bassen i MEZE 99 Classics.

Alt i alt er jeg ganske tilfreds med at have valgt disse hovedtelefoner at skrive om. Til prisen lyder de rigeligt fint til mig, og byggekvaliteten er hæderlig.
Personligt kunne jeg godt se sådanne et sæt hovedtelefoner som ens eneste par. For efter lidt tilvænning, så passer de fint til min musiksmag.
Her ville den eneste ændring for mig være, at jeg ville have lavet enten aftagelige stik, el. bare skiftet kablet.

Håber mine ord er lidt værd nu, hvor jeg har været ude af gamet i et stykke tid.
Gerner

 
Indlæg: 1167
Tilmeldt: 8. maj 2014, 20:36

Re: Takstar HF580

Indlægaf edge » 17. jan 2020, 20:54

Grej: S.M.S.L AD18 forstærker/DAC, Computer Flac filer over Foobar 2000/LP på Sony SL-FL7 Pl. spiller

Takstar HF-580 er mit første bekendtskab med en Planar Hovedtelefon, og jeg må sige det overrasker. Der er smæk på sådan en sag, forstået på den måde at den er hurtig og kontant. Jeg kører hele signalkæden neutralt, altså ingen Loudness, bass boost eller Equalizer. For mig er musikken vigtigere end grej (siger manden med 6 par Hovedtelefoner) jeg vil hellere bruge penge på musik end at blive ved med at lede efter den “perfekte kombi” af det ene eller andet i signalkæden. Takstar er en hovedtelefon efter mit hoved, den er prisbillig, pænt udført og oser af kvalitet til pengene, skulle man sige noget negativt er det nok vægten der falder en for først. Det er ikke en let sag, men man vænner sig til den syntes jeg, kan godt sidde med den en hel aften uden at lide ondt, den er lidt stram om hovedet til mine 60cm hat størrelse, men man kunne jo strække den, hvis det altså var ens egen. Kabel er gedigent udført og med god aflastning der ser ud til at tåle nogle tæsk, lidt tykt i det men hellere det end noget tyndt skrøbeligt skidt godt stik osse. Der medfølger 2 sæt puder, 1 Pleather og 1 sæt stof, jeg er mest til Pleather men det er nok mere en individuel sag. Syntes ikke jeg kan høre forskel på de 2 puder.

Musik:

Tom Scott and The LA Express, : LP pĂĄ Sony PS-FL7, NAD PP2e Riaa, S.M.S.L AD18.

https://youtu.be/A-arTDiLXIQ

Funk/Jazz skive med fodslag, Takstar har fat i alle nuancer, og der mangler intet. God mellemtone der ligger lidt i forgrunden, stram top med punch, og god dybde. Der er hvad der skal være og ikke mere, Takstar farver ikke lyden specielt på nogen måde. Neutral.

Bo Sundström Mit Dumme Jag: Forsvann Du. S.M.S.L AD18, Foobar 2000, FLAC

https://youtu.be/I016zcRl0uo

Lækker Trio Jazz med Bo fra Bo Kaspers Orkester, Godt perspektiv, man kan se rummet nummeret er indspillet i, og placeringen alle deltagere. Igen mellemtone fremme, sprød top, stram bund.

Brian Culbertson Live From The Inside: So Good S.M.S.L AD18, Foobar 2000, FLAC.

https://youtu.be/DCopcNpzc60

Dette album er et studio indspillet live album med alle musiker i samme rum, og det kan mærkes og høres, der er nerve og glæde i musikken. Funky Jazz med god bund, solo fra både Klaver, Bas og Horn, man skal næsten være død for en fod ikke vipper.

SĂĄ konklusionen mĂĄ blive, jo det er helt sikkert en hovedtelefon der skal indlemmes i samlingen.
Husk! det er musikken der bærer det!
Kander: Audio Technica ATH-AD700X - AKG Q701 - Beyerdynamic T70 - Beyerdynamic DT 990 PRO - Hoved-grej No1 - (Vintage) Pioneer Monitor 10. Grej: S.M.S.L AD18.
edge

Brugeravatar
 
Indlæg: 64
Tilmeldt: 14. jul 2011, 19:20
Geografisk sted: Viborg

Re: Takstar HF580

Indlægaf Claus-DK » 21. jan 2020, 14:45

Jeg har trukket en vinder:

Tillykke til Steffen.
rulle2 rulle2

Send mig lige din adresse
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12707
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev


Tilbage til Hovedtelefoner

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 7 gæster

cron