Hej alle
Jeg går og overvejer et par nye IEM, som erstatning for (eller supplement til) mine q-Jays, som jeg stadig er godt tilfreds med, kan bruge dem i timevis uden at blive træt og de spiller ganske udemærket. Hvilket måske også er deres svaghed, nemlig at de er meget neutrale og ikke altid leverer det punch jeg lige sidder og mangler.
Jeg blev ret begejstret for de Grado 325 jeg hørte for noget tid siden men vil helst undgå on ear og overvejer derfor, om deres gr8e (eller måske gr10e) kunne være en mulighed.
Nogen der har erfaringer med dem?