af Claus-DK » 21. okt 2021, 22:35
Jeg bruger alm gær, men det er lidt mere på "fingerspitz gefüll" end tørgær. Jeg bruger alm. gær fordi det på en eller anden måde smager bedre.
Tørgær varierer nærmest ikke i styrke og alm. gær kan varierer en del alt efter alder. Så tørgær er meget nemmere at styre og få ensartede resultater med.
Jeg koldhæver heller ikke mit brød, eller det sker en sjælden gang, jeg foretrækker at holde øje med min dej og "slå til" på nogenlunde samme punkt i hævningen hver gang, man kan gøre forskellige tiltag for at forsinke og speede processen op, går det for langsomt smider jeg skålen i et vandbad på omkring de 30 grader og går det for hurtigt ælter jeg det bare og lader det hæve igen.
Jeg synes som udgangspunkt ikke man kan hæve for lang tid.
Når jeg laver en detroit pizza, se opskriften på Brian Lagerstroms kanal, starter jeg min polish før jeg tager på job og så smider jeg resten i når jeg kommer hjem, lader hæve til en times tid før det skal i ovnen og smider den i min pizzaform, der lader jeg den så hæve en times tid og hæver den for meget trykker jeg bare noget luft ud med våde fingerspidser..
Jeg smider også et æg i dejen til forskel fra opskriften i videoen, nok bare en vane for jeg tror ikke det er nødvendigt.
Jeg bruger 300 gram vand og så 300 gram mel til min polish og noget gær, det svinger lidt men cirka en 3. del af en pakke er det helt friskt en klat på størrelse med en ært og er det lidt ældre omkring en ½ pakke, det kommer ikke så nøje, da jeg bare lade det stå og syde og boble i 8 timer ved stuetemperatur inden jeg går videre.
efter de cirka 8 timer (polishen skal helst være vokset og faldet sammen igen) smider jeg et æg i cirka 150 gram mel salt og omkring 20 gram olivenolie i og rører det sammen. Det resultere i en dej der ikke er fast men heller ikke flydende, den skal lige strækkes og foldes en 5-10 gange, så den bliver mere fast inden den hæver og venter på at komme i formen.
Min form er en saute pande (uden håndtag) på 24 cm i bunden og cirka 5 cm høj, så det bliver en ret tyk bund, som for det meste lige når at komme op over kanten af formen.
Jeg smider osten og det andet fyld på når dejen er cirka dobbelt så høj som til at starte med.
Af ost bruger jeg 350 gram mellemlagret danbo og 100 gram mozzerella og oven pĂĄ peperronien bruger jeg en Grana ost som rives fint.
cirka 25 minutter i ovnen ved fuld blæs, hvor min pande står på et bagestål (bedste opfindelse nogensinde til bagning).Den er færdig når man banker på dejen og det lyder hult, hvis man ellers kan komme til det.
Alle burde prøve at lave den pizza den er bare så lækker.
[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=AEV1owoLdFU&t=262s[/youtube]