La Figaro 339

[kvik]

Jeg har hørt alle tre. Anskaffede først 1991-udgaven på Hyperion. Fandt ikke helt vejen ind til musikken, så anskaffede derfor 1987-udgaven på Regis, den sagde mig dog heller ikke alverden. Dette var mens jeg havde Naim-anlægget, der på alle måder gav musikken optimale betingelser. Jeg har fornylig anskaffet 1962-udgaven på Doremi. De to andre blev solgt, så kan ikke sammenligne de tre, men sidder lige nu og lytter til 1962-udgaven. Selve lyden er ikke den bedste, men keder mig i hvert fald ikke Jeg har også op.34 (de 24 præludier Shostakovich skrev i 1932/33) på Hyperion, og den siger mig adskilligt mere (end 1987/1991 op.87).

[CHIbsen]

Har godt læst at lyden på 62' udgaven fra Doremi skulle være lidt noget skratværk. Så jeg blev da positiv overrasket: Det er da bedre, end noget af det andet, jeg er blevet anbefalet af en vis herre fra Norge...

Lyden blev lidt anmasende med DT770, men ikke noget sextet'en ikke kunne fikse.

Doremi.jpg (40.71 KiB) Vist 11821 gange

Den op. 34 du nævner. Det er vel den hvor der også er Three Fantastic Dances?

[kvik]

Ja, det er den. Og nej, doremi-lyden er ikke ubærlig, den er omtrent på niveau med melo-udgivelserne, og som du siger, meget andet fra den tid.

[kvik]

Har mage modificeret 339 på den ene eller anden måde? Ved vi, hvilket potmeter den bruger?

[CHIbsen]

Jeg vil tro det kun er rør der er blevet skiftet.
Plader med klapsalver er faktisk ikke dumt, når man skal justere lydstyrken. Tilpas ens lyd, man kan finjustere efter med de 2 volumener.

Sendt fra min SM-G960F med Tapatalk

[mage]

Har mage modificeret 339 på den ene eller anden måde? Ved vi, hvilket potmeter den bruger?

Nope! Den er fuld “Stock”

Mage


Sent from my iPhone using Tapatalk

[CHIbsen]

Blev lidt overrasket over at Melodiya indspilningen kun har 24 skæringer, men de må jo have lagt et præludium og en fuga sammen (hvilket måske også er logisk nok).

[kvik]

Tchaikovsky: Violin Concerto in D major, Op.35

Har siddet og lyttet til de forskellige udgaver jeg har. Kan for så vidt godt forstå, hvorfor de alle er forblevet i samlingen, men to skiller sig lidt ud, når jeg har dig i mente:

Leonid Kogan & Vassily Nebolsin/USSR State Radio Symphony Orchestra (1950)
Christian Ferras & Constantin Silvestri / Philharmonia Orchestra (1957)

Den første er fra en Brilliant Classics cd-boks, den anden fra en Testament cd. Den første findes muligvis i 3-cd boks fra Brilliant i dag, den anden er vist stadig tilgængelig. Ellers findes de måske fra andre labels, eller hos en af streaming-tjenesterne.

Brilliant HRA_Kogan.jpg (304.61 KiB) Vist 11785 gange

Testament_Ferras_Tortelier.jpg (871.89 KiB) Vist 11785 gange

Ikke at det er interessant for andre end klassisk-nørder, men her er hvad jeg har

Erica Morini & Ferenc Fricsay/RIAS-Symphonie-Orchester (1952)
Erica Morini & Jascha Horenstein/National Radio Orchestra (1957)
Camilla Wicks & William Steinberg/Hollywood Bowl Symphony Orchestra (1953)
Michèle Auclair & Kurt Wöss/Austrian Symphony Orchestra (?)
Ida Haendel & Eugene Goossens/Royal Philharmonic Orchestra (1958)
Ida Haendel & Hans Müller-Kray/Radio-Sinfonieorchester Stuttgart des SWR (1960)
Wanda Luzzato & Efrem Kurtz/Orchestra Sinfonica Di Milano Della RAI (1960)
--
Bronislaw Huberman & William Steinberg/Berliner Staatskapelle (1928)
Jascha Heifetz & Sir John Barbirolli/London Philharmonic Orchestra (1937)
Leonid Kogan & Vassily Nebolsin/USSR State Radio Symphony Orchestra (1950)
Leonid Kogan & André Vandernoot/Orchestre de la Société des Concerts du Conservatoire de Paris (1952)
Ivry Gitlis & Heinrich Hollreiser/Vienna Symphony Orchestra (1954)
Nathan Milstein & Charles Munch/Boston Symphony Orchestra (1953)
Nathan Milstein & William Steinberg/Pittsburgh Symphony Orchestra (1959)
Michael Rabin & Alceo Galliera/Philharmonia Orchestra (1956)
Christian Ferras & Constantin Silvestri / Philharmonia Orchestra (1957)
David Oistrakh & Franz Konwitschny/Staatskapelle Dresden (1954)
David Oistrakh & Gennady Rozhdestvensky/Moscow Philharmonic Orchestra (1968)
Arthur Grumiaux & Jan Krenz/New Philharmonia Orchestra (1975)
Philippe Hirschhorn & Ferninand Leitner/Bamberger Sinfoniker (1977)
Viktor Tretiakov & Mariss Jansons/USSR State Symphony Orchestra (1981)

[CHIbsen]

Nogen af os har stillet spørgsmålet om SWR historic recording er blevet lidt hårde i lyden. Så jeg har været i kælderen for at finde min Marantz CD-48 CD afspiller frem. Efter 2 år i hi, spiller den musik igen

Marantz.jpg (114.15 KiB) Vist 11754 gange

(info findes her: https://hoved-fi.dk/viewtopic.php?f=17&t=6618&p=105460&hilit=cd48#p104802)

Jeg havde helt glemt hvor letflydende den får musikken til at lyde. Den lyder godt. Dem som godt kan lide en pladespiller, vil kunne lide den retning denne lettere modificerede Marantz bringer CD lyden. CD-afspillernes svar på en rørforstærker.
Lyden er ikke så forskellig fra Earman'en. Det flyder bare lettere. Diskanten er blød, detaljeret og lækker.

Tilbage til SWR pladerne.

accardo500.jpg (37.83 KiB) Vist 11754 gange

Starter med CD-48 -> Figaro -> K240 sextet.
Lyder rart og behageligt. (Som gammel Steve Vai fan er Paganini lige op af boldgaden).
Ingen spor af lyttetræthed.

Skifter til xDuoo -> Earman -> Figaro -> DT770
Flere detlajer er første tanke. Efter 5 minutter (varigheden af skæring 2), så indser man, at lyttetrætheden vil indfinde sig inden pladen er omme.

Tilbage til Marantz'en.
CD-48 -> Figaro -> DT770
Bedre. Her kunne man godt blive pladen ud og nyde de lidt flere detaljer som DT770 frembringer.

Så langt så godt. Slutter af med at lytte til pladen via Spirit og Violectric'en.
Det er en helt anden verden.
Her er ingen lyttetræthed. Faktisk er det noget som jeg slet ikke oplever med dette setup. Den er ikke god ved dårlige optagelser, men det har aldrig været anmassende eller hårdt.
Dynamikken er noget helt helt andet. Detaljerne er der. Faktisk vil jeg sige at den plade ligger i den flotte ende af dem jeg hørt. En 9'er ud af 10. En fornøjelse at lytte til.

Slutter af med Lola Bobesco på Marantz'en, Figaro'en og sextet'en.

bobesco500.jpg (51.73 KiB) Vist 11754 gange

Hvem gider høre mono plader på Vio'en...

Mozart Violinkoncert nr 5 i A-dur. Ja tak.

[kvik]

Der er lidt interessant, det med lyttetræthed, eller hvordan man oplever lyd, og hvorfor. Er det gjrejet, hørslen eller optagelsen, der bestemmer? Kan det være en vanesag?

Jeg har lyttet til de samme cd’er, og føler de er lidt (for) skarpe i lyden. Det er nogenlunde tåleligt med SE3 REF, men ikke med T1 eller SE3 ULT (har ikke testet K240DF). Her i huset er masser af såkaldt tilgivende grej (R2R, DSD, NOS, rør), så det burde ikke være der, katten er begravet.

Lidt som i CHIbsens seance har SE3 ULT hos mig med nogle CD’er (f.eks. fra Melo Classic) fået flere detaljer frem, hvilket har givet en ekstra dimension, der betyder, att CD’en så har fået plads i samlingen alligevel, selv om første gennemlytning med SE 3 REF placerede den i ud-bunken.

Nu er det jo ‘ældgammel’ musik, der har min hovedinteresse. Tidens tand har mishandlet de gamle medier, så nogen må reparere efter bedste evne, når de overføres til dagens medier. Det er her det bliver nyttigt/vigtigt for mig at vide, hvilke labels, og specifikt hvilke personer, der kan sit håndværk.

Vanens magt er stor, når jeg spiller klassisk på værkstedet, hvor jeg arbejder, så skærer de unge mennesker ansigter efter 2-3 minutter og når heavy-rocken brager ud i lokalet, så har jeg kan ikke få mine CIEMs i ørene hurtigt nok Derfor er det også interessant for mig at læse CHIbsens lydoplevelse, for hvor meget af min egen er vanebaseret, og ikke som sådan relateret til optagelse eller grej.

Så er der selve hørslen. Jeg er efterhånden halvgammel, og hørslen er mildt sagt ikke på toppen. Den er også ‘forvrænget’ (frekvensskemaet ligger i en tråd her på siden et sted), og selv om hjernen kompenserer, mistænker jeg, at det alligevel skaber præferencer i den ene eller anden retning.

Nå, alt sammen bare for at sige, at det er interessant at læse, hvad folk hører

[Mataugust]

Det er næsten synd, at et emne som lyttetræthed ligger gemt i en tråd om en forstærker (hvor god det forstærker så end er). Det kunne godt være en selvstændig tråd, startende med CHIbsens indlæg

[CHIbsen]

Der er lidt interessant, det med lyttetræthed, eller hvordan man oplever lyd, og hvorfor. Er det gjrejet, hørslen eller optagelsen, der bestemmer? Kan det være en vanesag?
...

Interessante overvejelser.
Vanen har nok en del at sige. Jeg har flere gange her i den forløbne tid undret mig lidt over hvorfor jeg ikke kan lytte mere med DT770 og K250. Men jeg vender hele tiden tilbage til sextet'en selvom langt fra er særlig speciel. Men lyden virker bare mere rar og velkendt.

Jeg var vist så optaget af Lola tidligere at jeg glemte en afrunding. Jo jeg synes at swr pladerne har en lysere klang end nogle af de andre plader der er blevet vist i denne tråd.

Men har fundet kombination der gengiver dem godt.
CD-48 -> figaro -> sextet.
Clara Haskil har i hvert fald fået min opmærksomhed for en stund. Hvordan var det jeg læste et andet sted?... "skønheden kommer indefra"...

haskilRecital500.jpeg (36.97 KiB) Vist 11746 gange

[CHIbsen]

Det er næsten synd, at et emne som lyttetræthed ligger gemt i en tråd om en forstærker (hvor god det forstærker så end er). Det kunne godt være en selvstændig tråd, startende med CHIbsens indlæg

Jeg vil da gerne læse om jeres erfaringer. Jeg har nok ikke så meget mere selv at tilføje bøvler ikke så meget med det.
Og jo tråden er startet i forstærker. Men jeg holder vist ikke så meget på formerne. Det er vel blevet til et samsurium af "Hovedtelefonforstærker", "Hvilket grej lytter du til lige nu", "hvad lytter du til nu" og "klassisk kontinium"

Så skriv hvad der falder jer ind.

[Claus-DK]

Det er næsten synd, at et emne som lyttetræthed ligger gemt i en tråd om en forstærker (hvor god det forstærker så end er). Det kunne godt være en selvstændig tråd, startende med CHIbsens indlæg

Jeg vil da gerne læse om jeres erfaringer. Jeg har nok ikke så meget mere selv at tilføje bøvler ikke så meget med det.
Og jo tråden er startet i forstærker. Men jeg holder vist ikke så meget på formerne. Det er vel blevet til et samsurium af "Hovedtelefonforstærker", "Hvilket grej lytter du til lige nu", "hvad lytter du til nu" og "klassisk kontinium"

Så skriv hvad der falder jer ind.

Med andre ord, den klassiske hoved-fi stil

[CHIbsen]

Med andre ord, den klassiske hoved-fi stil

Krøllede hjerner

[CHIbsen]

Figaro, CDen og Sextet'en -og de ubesvarede spørgsmål.

Efter ankomsten af Figaro'en har jeg til min egen forundring lyttet rigtig meget til AKG klassikeren K240 sextet. Jeg har aldrig rigtig regnet den for noget. Men Figaroen gør noget godt ved lyden. Hvad, det ved jeg ikke rigtig, for sextet'en lyder ikke særlig spektakulær.
Jeg sidder for tiden og læser en del rapporten mens jeg lytter til sextet'en. Og det ser jeg frem til, for så har jeg en grund til at tænde for Figaroen.
Et piano lyder fornuftigt. En violinkoncert lyder rar. Violinen står pænt i lydbilledet og resten af orkesteret bliver præsenteret på en måde, så der ikke er noget der roder sammen. At jeg så også kan vælge hvilke somhelst plade, uanset indspilningskvalitet, og få det til at lyde fornuftigt gør jo bare livet let.
Earman TR-amp med min Meze Rai Solo, er teknisk og detaljemæssigt flere klasser bedre. Men bliver ikke tændt.
Charme slår nogle gange teknik. Tankevækkende.

Noget andet er lydstyrke. Sextet'en er for mig ikke god ved en frisk/høj lydstyrke som jeg plejer at lytte til når jeg "lytter". Mere moderat lydstyrke passer bedre.
Og der er et eller andet med lydstyrken der kan spille ind i bedømmelsen af om en hovedtelefon er god eller ej.
Jeg oplevede det også i sommers, hvor jeg sammenlignede en Spirit Torino Radiante med mine egne Twin Pulse. Radiante var faktisk fint gode ved moderat lydstyrke, mens Twin Pulse først blev bedre for mig når volumen kom opad.
Men hvad er moderat og høj lydstyrke. Det er sikkert ikke det sammen for mig, som det er for en anden.
Så når vi beskriver vores oplevelser. Hvordan kommer lydstyrken så ind i billedet?

[kvik]

Nogle gange har man brug for det ene, andre gange det andet. Man kan også ændre smag helt grundlæggende. Og man bliver ikke nødvendigvis bevidst om det, før det nærmest ‘stirrer en i fjæset’.

Du har jo haft en lang affære med de gamle AKG’er. Måske er du bare blevet lidt mæt af fokuseret lytning (og jagten på det perfekte), og trænger lidt uforpligtende hygge

[Kolind]

Sextet kan altså et eller andet særligt også. Jeg har et sæt og må erkende at de får utroligt lidt spilletid. Samme gælder for K340 for tiden. Men når jeg så får dem på, gør de et eller andet særligt alligevel. Der er også hos mig et aspekt mere. K340'eren f.eks går bare virkeligt godt med Darkvoice/la figaro 336i som jeg har. Det kan bare et eller andet særligt. Det er måske ikke teknisk på topniveau eller specielt neutralt, men det rammer noget alligevel som gør at jeg ikke kan skille mig af med det. Sextet'en har ikke helt samme 'magi' på min anden forstærker syntes jeg.

Fun fact - K340 er konstrueret relativt ens med en sextet, men med en electret driver foran også og 'kun' 5 passive drivere såvidt jeg husker. De gamle AKG'er kan bare et eller andet lækkert som jeg ikke helt kan sætte fingeren konkret på.

[CHIbsen]

Min K340 er pt udlånt. Den skal jeg vist have tilbage igen
Tak for input Kolind.

Sendt fra min SM-G960F med Tapatalk

[CHIbsen]

Tchaikovsky: Violin Concerto in D major, Op.35

Har siddet og lyttet til de forskellige udgaver jeg har. Kan for så vidt godt forstå, hvorfor de alle er forblevet i samlingen, men to skiller sig lidt ud, når jeg har dig i mente:

Leonid Kogan & Vassily Nebolsin/USSR State Radio Symphony Orchestra (1950)
Christian Ferras & Constantin Silvestri / Philharmonia Orchestra (1957)

Den indspilning med Ferras på Testament er meget lækker. Den lyder aldeles fremragende på Spirit/Violectric. Ferras violin lyder mere robust og eftertænksom end nogle af de andre violinister. Følelsesmæssigt blev jeg trukket i en anden retning end jeg havde forventet. Fascinerende at det samme stykke musik kan det.