Philips Fidelio X3

[CHIbsen]

Indkøbt som ny tilbage i Februar. Skal have en del timer før de åbner sig op. Mindst 100 timer og helst på den anden side af 200 timer. Nu er det ved at være tid til at vurdere om de skal videre eller skal de have en plads i samlingen.

Det bliver til en stortest mellem de hovedtelefoner jeg har liggende pt.
Grej: Violectric V590 og mac mini med pure music software. Kimber Axios USB kabel. Torrus power conditioner.

Starter første del med musik der kender godt. Nemlig første sats af Beethoven klaverkoncert no 5. Freiburger Barockorchester. Kristian Bezuidenhout. Pablo Heras-Casado.

Fidelio X3: Bliver mindet om lyden fra AKG K500. Bortset fra at lydbilledet ikke er så rodet som med AKG'erne, men her står orkester og solist bedre defineret. Og så synes jeg også de til tider kan minde lidt om en Sennheiser HD660s. Slank lyd, men bassen kommer når musikken lægger op til det og den når ganske dybt ned. Mere romantisk i lyden end super skarp uden at jeg savner detaljer. Jeg er vild med det store lydbilled og den slanke lyd. Men den er lidt for høflig. Jeg mangler lidt kant.

Verisonix N500: Skiftet til en lukket hovedtelefon og balanceret. Mindre lydbillede, men nu har piano og strygere fået lidt mere kant. Bassen er mindre voluminøs tilgengæld starter og stopper den bedre. Paukerne lyder bedre. Når jeg lige har vænnet mig til det mindre lydbillede (som så ikke er så lille igen) så foretrækker jeg lyden fra Verisonix fremfor X3.

Beyerdynamic Amiron: Så er vi tilbage i en lyd i retning X3. Større lydbillede og knap så meget kant. Bassen er måske lidt mindre voluminøs men stopper bedre. Lidt mere kant på Piano end med X3. Piano lyder lidt mere 3 dimensionelt end med X3. Holografisk. Jeg mangler igen lidt kant, hvis jeg skal sidde og lytte lytte.

Sennheiser HD650: Jeg skal altid lige vænne mig til at lydbilledet er mere ud til siden end dybt. Det virker lidt fladmast indtil hovedet har vænnet sig til lyden. Der er mere kant og pianoet fremstår bedre defineret. Lyden er lidt mere luftig end Verisonix, men Verisonix har så tilgengæld en bedre dybde i lydbilledet.

Spirit Torino Twin pulse: en helt anden oplevelse. Dynamikken er lysår bedre. Hovedtelefonen når der skal lytte lyttes. Piano'et har nu fået en Klangbund der manglede på de fire første. Men samtidig er pianoet også trukket fri af orkesteret ved at detaljer er så meget bedre. Meget mere involverende. Men nok også forklaring på hvorfor jeg ikke lytter så meget til dem sidst på aftenen. Det er bare ikke bagggrundsmusik. Stort rum men samtidig også en utrolig "live" lyd. Pianoet har fået dobbelt så meget lyd i kraft af at man hører klangkassen på pianoet og ikke bare en streng der laver en lyd.
Det bliver også klart hvorfor Verisonix virker for mig på Violectric når der skal slappes af med musikken. De har lidt den samme lyd bare i noget mindre skala og med klart mindre dynamik.

En lille gene for mig, er at stikkene på kopperne når så langt ned, at de rør min trøje, og derved er laver lidt smålyde hvis jeg ikke sidder stille. Men ellers er komforten helt fantastisk. Noget af det bedste jeg har oplevet.
Første del bekræfter den fornemmelse jeg har haft. X3 behøver ikke at skamme sig i selskab med Sennheiser HD650, HD660s eler Beyerdynamic Amiron. Samme kvalitetsnveau men med en lyd der kan noget andet.

[Claus-DK]

Bare behold alle sammen og køb lidt flere for variationens skyld, de fylder jo ikke ret meget..

[CHIbsen]

Det er også en besnærende tanke

Sendt fra min SM-G960F med Tapatalk

[CHIbsen]

Anden runde bliver med Duke Ellington. Og jeg vil fra start advare at forløbet ikke var snorlige.

jazzParty_500.jpg (53.35 KiB) Vist 3299 gange

Orkesteret er på Malletoba Spank udvidet med en 9 personers slagtøjs sektion. Der sker noget.

Fidelio X3: Lyder let på tå. Alle instrumenter og slagtøj får deres eget område i lydbilledet. Svinger derud af. Lækker slagtøjsspil. Søndagshygge.

Verisonix: Noget mere kant. Mangler elegance fra før. Lidt overvældet af pågående lytteindtryk. Bassisten var tydeligere.

Fidelio X3 (tilbage igen): Skulle lige være sikker, men jo X3 gengiver musikken noget mere luftig, lækker og elegant. Man får lyst til at høre resten af pladen.

Amiron: Lyder ikke så forskelligt fra X3. Lidt mere direkte i lyden. Stortromme lidt mere veldefineret. Og lidt mindre rum end X3.

Fidelio X3 (tilbage igen igen): Rummet er bare større her. Uden at der en mangler definition. Stortrommen er der når den skal være der. Kantslag på lilletromme er fint med.

HD650: Trækker instrumenterne lidt tættere på. Virker lidt mindre fyldig i lyden end på de andre sæt. Men lyder nu også fin. Måske en anelse anmassende i lyden med lidt rigelig transienter eller hårde lyde.

Spirit Torino: Har flere af alle de der små mikrodetaljer med, der gør at man en meget bedre fornemmelse af at være der selv under optagelsen. For eksempel efterklangen på lilletrommen som gør at den lyder som den står på et spillested med vægge og en akustik. Samtidig er lydbilledet ikke anmassende -bare vældig dynamisk.

Sluttede dag 1.
Og gik det lige igennem igen i dag (dag 2).

Først Amiron så Fidelio X3: Virker til at have mere energi i det høje register end Amiron. Klapsalve har en lysere klang. Bassen (bassisten) er lidt svagere i X3, men stortrommen er cirka det samme.

Verisonix: Bas som Amiron. Diskant som X3 men med mindre ambience. Det er lidt som om, at der er for meget der skal have ens opmærksomhed på samme tid. Lidt for mange børnehavebørn i for lille et rum.

Først HD650 så X3: Er mere direkte og kontant i øverste register (det var vist samme konklusion i går). Bassisten er meget det samme som X3. X3 giver en bedre rumlig fornemmelse.

Hvis man ser bort fra Spirit, så løber X3 med sejren i denne runde.

[Mataugust]

Spiller du SE eller balanceret på X3?

[CHIbsen]

Det er med standard kabel som er SE.

[CHIbsen]

siliconeVeil.jpg (36.17 KiB) Vist 2815 gange

Susanne Sundfør The Silicone Veil (titelnummeret)
Sidste runde. Har handlet med den rare mand David, derfor er der kommet en ny fon på listen. Og da han har introduceret mig for Suanne Sundfør, ja så blev det til the silicone veil.
Et nummer som jeg må indrømme lyder bedre på mine 64 audio u12t end Spirit Torino'erne. Så u12t'erne bliver referencen.
Nu hører jeg ikke denne musik så ofte, men nummeret har lidt nogle elementer, der minder mig om Depeche Mode (specielt i slutningen). Og så lidt Pernille Rosendahl/The Storm. Men som sagt ikke det musik jeg oftes lytter til, så jeg kan være helt galt afmarcheret

Philps X3: Lyder meget fornuftigt i introen med Susanne og harpen. God rumklang. Da der kommer flere instrumenter med, så sker der det lidt pudsige at nogle af instrumenterne kravler op over Susanne's stemme i lydbilledet. Det er en anden oplevelse. Og så fremstår nummeret mere drømmene og der mangler noget timing. Bas er ikke så markeret. Det rumler mere end det lyder som markerede toner. Specielt til sidst i det der tidligere mindede mig om et nummer fra Black Celebration -der gør det ikke længere.

Sennheiser HD650: Første indrømmelse. De her er begyndt at blive brugt mere og mere. Introen er igen fin (men sørme også svær at ødelægge). Lidt mindre rum end X3, men bedre placering. Lydbilledet minder meget om referencen. Men lyden er mere varm og knap så knap så markeret. Dog noget bedre end X3.
HD650'erne er lidt blevet min favorit sammen med Hegel HD12 som jeg går og eksperimentere lidt med. Det lyder meget fornuftigt til det meste af det jeg lytter til. En blanding af at de flinke ved indspilningerne, god placering af instrumenter og fine lag i musikken. Jeg bruger hovedtelefon udgangen på HD12'eren til HD650. (hvis man må snakke kabel, så har jeg prøvet mit Kimber axios USB kabel på HD12 og lyttetest med HD650. Det er en fjollet opgradering. Giver meget lidt her).

Beyerdynamic Amiron: Fast inventar i lillestuen, hvor de spiller alt det gamle sammen med Figaroen. Introen har rum og placering. ikke dårligt. Mister ikke timing når resten af instrumenterne kommer med. Igen en gengivelse til den varme side. Ikke helt dumt. Referencen har mere rum i siderne. På Amiron er det mere i højden. Vokal og synthesizerne er fint placeret i lydbilledet. Og nu er der lidt Black Celebration tilbage i slutningen.

Verisonix N500: Har ikke fået spilletid siden sidst, nok ikke det allerbedste tegn. Og egentlig en skam for indtil nu dem der minder mest om referencen. I hvert fald i en teknisk henseende i den øvre halvdel af frekvensspekteret. For jeg er ikke sikker på at jeg synes overgangen mellem de 2 forskellige typer enheder fungerer super godt til det her nummer. Skarp skåret vokal og top. Lidt for langsom bas. Gumpetung.

Så er det den nytilkommende beyerdynamic T90: Lyden minder om Amiron, bare knap så flink/varm. Igen er lydbilledet højere end referencen -ligesom Amiron. Gør mange ting godt. For mig er de bare lidt for vage i bassen. Jeg mangler fylde som resten af musikken kan funderes på.

Så derfor ind kommer nyligt indkøbte brainwavz lammeskindspuder fra Claus' butik. T90 med Brainwavz: Harpen runger en lille bitte smule i introen. Nu er der bas. Og med kvalitet -ikke noget rumlen noget. Interessant. Bestemt ikke dumt. Samtidig er vokal og instrumenterne, der laver mere melodiske ting, fint defineret og med gode detaljer.
Jeg har haft T90'erne i et stykke tid. De er blev fast partner med Earman TR-amp, som har fået en rennæssance som spille på terrassen. Specielt efter jeg er skiftet fra xduoo x10tii til win 10 laptop med ny Audirvana studio. X10tii'erne gør det ok, men er på det sidste flere gange blev overspillet af andet grej. Og win10 med audirvana til både hegel HD12 og Earman TR-amp fungerer noget bedre. X10tii'er lyder lidt doven i forhold til.

Slutter lige af med AKG K280 med kæmpe puder. Mest for sjov, og fordi de lå i skuffen sammen med u12t'erne. AKG K280: Introen er ikke dum. Ikke bare for sjov. Ikke helt så detaljeret som resten, men god energi til nummeret. Ah, mangler nu lige lidt. Jeg får svært ved at undvære de finere detaljer.

Konklusion: X3'erne tabte med et brag. Der er noget de gør rigtig godt og andet der bliver for øv. Men til den pris man ofte kan finde dem til, som er omkring 1500kr eller under. Så er de ok.