Når man bruger equalizer med en bestemt hovedtelefon, er det selvfølgelig umuligt at give oplevelsen af hovedtelefonen videre til andre.
I ved intet om hvordan min lcd-x lyder.
I forhold til frekvensgang ved vi at ingen dybest set kan give oplevelsen af en hovedtelefon videre, idet ingen af os har præcis den samme hørelse. Vi hører altså ultimativt alle sammen mere eller mindre noget forskelligt. Det eneste vi kan gøre er at sammenligne hovedtelefoner og beskrive forskellene. Om hvorvidt den enkelte hovedtelefon på nogen måde i sig selv lyder godt i forhold til frekvensgang, kan vi ikke sige noget fornuftigt.
Men der er noget der kan gives videre, når det handler om equalizer.
Vi kan se på målinger af en given hovedtelefon og se på hvad der objektivt kan rettes til med equalizer i forhold til fx linearitet eller et andet ideal.
Målingerne er et eksempel på et udgangspunkt i forhold til equalizer, inden der yderligere rettes til i forhold til egne behov eller præferencer.
Og det er det denne tråd handler om.
Hovedtelefoner:
audeze lcd-x (serie nr 75316xx)
stax sr 307 og 407
Mit ideal er umiddelbart lineært.
Jeg har taget udgangspunkt i nedenstående målinger.
Jeg sammenligner målingerne og finder 3 "afvigelser", som gentager sig i alle målinger af den respektive hovedtelefon, inden jeg til sidst justerer i forhold til egne præferencer.
Min RME equalizer er indstillet som følger:
(Bemærk at q-faktor ikke umiddelbart kan kopieres til andet end RME)
Jeg har tilføjet et billede af equalizerens frekvensgrafer, så man bedre kan sætte dem i forhold til målingerne.
Audeze:
+3db, q1.0, fra 150Hz og ned
-2db, q3.5, ved 750Hz
+3.5db, q2.0, ved 4kHz
Stax:
+3db, q1.0, fra 150Hz og ned
-3db, q1.0, ved 1.5kHz
+3db, q1.0, ved 4kHz
De første 3 målinger er lcd-x(årg>'21) de næste 4 er af stax.