af Daf » 11. dec 2015, 00:00
Jeg er håbløst bagefter kan jeg se i forhold til sidste indlæg i denne tråd. Interessen for modellen er vist nærmest ikke eksisterende i dag, men jeg synes alligevel jeg vil skrive et beskedent indlæg.
Følgende drejer sig om dt 880 edition 600 ohm (anno 2015).
Claus anbefalede mig dt 880, her for et par år siden. Jeg syntes jeg var færdig med Beyerdynamic efter dt 770, dt 990 og dt 150, hvor ingen af dem rigtig exellerede langsigtet på noget punkt i mini ører. Jeg vidste ikke bedre dengang, for dt 880 er noget andet end de andre modeller og alle andre dynamiske hovedtelefoner jeg har hørt i øvrigt. (Obs: jeg har også haft T1)
Allerede lige ud af boksen var jeg temmelig overrasket og indtrykket har ikke ændret sig.
Det her er en af de absolut hurtigste hovedtelefoner jeg har hørt. (Med hurtig mener jeg hurtig til at starte og stoppe lyde). Denne hurtighed giver en total klarhed i lyden, ikke en skarp klarhed men silkeblød og rolig, overhovedet ingen tendenser til tillagt hvislen på s-er og t-er og dermed en meget naturlig klang. Hurtigheden giver et umiddelbart indtryk af overskud, jeg får det hele leveret med den største lethed. Den her kvalitativt overlegne præsentation har jeg hidtil kun hørt lignende i stax elektrostater, og det var da også det første jeg tænkte, da jeg hørte dt 880 første gang: Det her minder om stax.
Det er et stykke tid siden jeg har haft stax, men jeg har ikke glemt hvordan de lyder, hvad det er der gør dem til noget særligt. Jeg havde min akg k701 samtidig med stax i sin tid og det særlige løft i kvaliteten fra k701 til stax husker jeg godt. Jeg har stadig min k701 og sammenlignet med dt 880 hører jeg tydeligt den overlegne ro i dt 880, som altså også kendetegner stax.
Jeg synes ikke dt 880 lyder specielt monitor-agtig, som mange har udtrykt rundt omkring. Javist den er afslørende, men på samme måde som en stax er det; den afslører kvaliteten i indspilningen osv, men ikke på en påtrængende måde som fx k701, det hele er der bare og jeg bestemmer selv om jeg vil bemærke det eller bare læne mig tilbage og nyde musikken. Jeg synes heller ikke den er specielt lys i lyden, den forekommer mig meget neutral, neutral på den "musikalske" måde med en passende varme som gør at lyden på ingen måde forekommer mig klinisk. Musikken leveres på en meget selvfølgelig måde, der efterlader mig uden tvivl om kvaliteten i denne hovedtelefon.
Jeg er lidt forbavset over at der findes en dynamisk hovedtelefon med de her kvaliteter. Selv om dt 880 langtfra er gået ubemærket forbi i hovedtelefon verdenen, så overrasker det mig alligevel at den ikke har efterladt et stærkere og mere vedvarende indtryk, i det mindste som reference for pris/kvalitet.
Jeg behøver vist ikke skrive jeg synes dt 880 er en meget meget god hovedtelefon og til prisen er den fantastisk. Den er uden tvivl uinteressant for mange på udkig efter det bedste af det bedste uanset pris, idet at man ofte antager at pris og kvalitet følges ad, også når det gælder såkaldt "value for money", men vil man have maksimal kvalitet for hver en krone, så er dt 880 edition 600 ohm efter min mening uomgængelig.
Rme adi-2 dac fs -> Violectric hpa v200 ae (ss3602) / Stax srm323s / Stax srm006ts -> Audeze lcd-x / Stax sr307 / Stax sr407
Aune x8 (ne5532) -> Lake people g109s -> Akg k702
Audioquest dragonfly red -> Akg k702
Carl martin rock bug -> Akg k712