Det er sørme ikke nemt det her. På den ene side vil jeg gerne have en løsning der er ukompliceret og så nem at slæbe rundt på som muligt. Dette taler helt klart mest for en "DAP only" løsning. På den anden side kan jeg godt lide tanken om "lydklumpen" og om at have mulighed for at udskifte/opgradere de forskellige komponenter hen ad vejen som behovet eller lysten skulle opstå, med de fordele og ulemper der nu er ved denne fremgangsmetode.
Jeg er stor fan af brugtkøb og en af de muligheder jeg har overvejet er Ketils iPod+TTVJ "lydklump". Jeg er sikker på at det er et fint starter-sæt og mere til! iPods er desværre ikke i stand til at afspille flac-filer native og derfor skal der leges med custom firmware, for understøttelse af flac er et must. Ikke at det nødvendigvis er en showstopper, men det havde været nemmere hvis Apple havde gidet at lave flac-understøttelse på deres iPods. Jeg kunne selvfølgelig også nøjes med TTVJ'en og så finde en Cowon J3 brugt. Sidstnævnte bliver nok svær at finde brugt i Danmark, men der er da et par stykker af dem til salg på head-fi.org.
Endelig kunne man kunne også finde en DAP med digital udgang og så kæde en iBasso DB2/PB2 kombo efter den. Jeg er sikker på at det ville være en lydklump med spark i og man ville have den fristende mulighed for at lege med balanceret drift oveni. Den løsning ender dog ud i at koste det samme som iBasso DX100. Jeg ved helt ikke hvorfor, men jeg har svært ved at få DX100 ud af hovedet. Jeg ved ikke om det måske skyldes visse personers evindelige rant om netop denne DAP. Problemet ved de to sidstnævnte løsninger er dog, at de koster mere end jeg for tiden har mulighed for at kaste efter et sekundært bærbart setup.
Salg af mit stationære setup kunne være min en adgangsbillet til DX100, eller et DAP+DB2/PB2 setup. Jeg ved ikke helt om jeg er parat til at gå "portable only", men jeg synes at jo mere jeg overvejer det, jo mere tiltalende bliver det. Den eneste ulempe jeg kan finde på (udover prisen altså) er at DX100 løsningen ville efterlade meget få muligheder for opgradering, men muligheden for en ekstern forstærker er selvfølgelig altid til stede.
Det var vidst dagens Wall-of-text. Blev jeg klogere? Blev i?