Ostebaronen var så venlig at udlåne hans O2. Det er lidt af en reference i prisklassen, så jeg var spændt på at lytte til den. Der var flere konkrete grunde til min interesse. For det første ville jeg gerne høre om O2 gav en forbedring i forhold til den interne forstærker i min Yulong D100 dac/forstærker. Dernæst er jeg begyndt at få interesse for diverse DIY projekter, der er beskrevet her på hoved-fi, så her kunne jeg få en forsmag på én af mulighederne.
I forhold til den interne forstærker på Yulong D100 kunne jeg ikke rigtig blive enig med mig selv om den gav en forbedring eller ej. Umiddelbart var der en tand mere kraft og saft, men andre gange var det lidt mere harmonisk med den interne. Det var på tværs af musikgenrer, så umiddelbart var det uafgjort her.
Da jeg samtidigt havde Aune T1 på besøg på lånetur, prøvede jeg også dac på T1 med O2 som forstærker. Resultatet var ikke dårligt og absolut mere “korrekt” end rørforstærkeren på T1, men lyttemæssigt var det for mig klart at foretrække at lytte til ren T1 dac/forstærker, da det gav en musikken en charmerende rør-signatur. Denne sejr til T1 var mindre end det lyder, for jeg lyttede primært til T1 når jeg hørte akustisk og vokal musik. Eller rettere, når jeg lyttede til T1, kom jeg uvilkårligt til at vælge netop den musik, der klædte T1. O2 var på den måde mere neutral på tværs af musikgenrer
Violectric V200 som jeg også havde hjemme på lånetur var en alvorlig kombattant for O2. Det var ikke sådan at der var kæmpe forskel i lydkvaliteten, men det var alligevel tydeligt hvilken forstærker der var bedst. Mest udpræget i forhold til hvor stor rumfornemmelse, der var i musikken. Jeg prøvede at lade min 10-årige datter blind lytte til de to, og hun skulle ikke bruge mange sekunder på at bedømme V200 som værende bedst. Naturligvis en urimelig sammenligning, for V200 er en mange gange dyrere forstærker. Set i det lys var forskellen ikke så stor, men desværre for os med denne hobby, søger vi netop de små forskelle, som vi kan nå ved at opgradere udstyret.
Overordnet set var lyden med O2 “korrekt”, da den hverken gav eller fjernede elementer fra musikken. Desuden var den rigeligt kraftig nok til at drive mine hovedtelefoner. En smule ufortjent blev den lidt overset da jeg samtidigt havde Violectric V200 og Aune T1 hjemme, der henholdsvis gav større rum (til en meget højere pris) eller var mere charmerende (på bekostning af upræcis bund). O2 blev altså det typisk klemte midterbarn i en søskendeflok.
For mig er spørgsmålet ikke om jeg skal have en lille fiks forstærker som O2 på et tidspunkt, men mere hvornår og om jeg skal prøve hjemmebyg. Det er meget praktisk med en så kompakt model, der giver fin forstærkning. Så kan jeg have et mere mobilt setup samtidigt med at børnenes spirende head-fi interesse kan styrkes.