Om 9 medlemmers tid er vi 500 medlemmer pĂĄ hoved-fi
Det er sådan cirka 10 gange så mange som jeg havde drømt om da vi startede for lige knap to år siden..
Jeg kan huske da vi var 49 der var min kone nød til at melde sig ind for hun kunne ikke længere udholde min sukken efter det halvtredsindstyvende medlem
Den første googlebot var noget ganske særligt, nu er de der hele tiden...
Tænk sig der blevet skrevet lige knap 3 indlæg i timen siden vi startede...
Jeg sad og skrev med Kolind (tror jeg det var) i maj sidste år, hvor vi hver gav vores bud på hvor mange indlæg vi ville have når vi blev to år, mit bud var 50.000, jeg kan ikke huske om Kolind kom med et bud, sådan noget er det jo nok kun mig der går synderligt meget op i, men det var da ikke helt skævt med de 50.000, det ser endda ud til vi kommer noget over det..
Det har været en helt utrolig tur for mig, der har været så utroligt mange udfordringer og problemer der skulle løses, ikke altid med lige stort held vil jeg så tilføje..
Det har for mig været et spørgsmål om at tage et fast greb om halen på det monster der blev sat i luften og så ellers stædigt tro på at jeg ved at hænge der i halen, har en eller anden form for kontrol over tingene, det har man slet ikke, men det er nu en lille trøst at man ind imellem kan bilde sig selv det ind
Jeg ved ikke om jeg har fået mange nye venner, det er sådan lidt et inflationsramt ord nu om dage, hvad jeg ved er at jeg har mødt og skrevet med rigtig mange af jer og i har alle som en været nogle dejlige personer og har gjort mit liv rigere og for det skal i have tak..
Jeg troede ikke jeg ville komme til at bruge mere tid på hoved-fi end jeg altid havde gjort på diverse fora, men jeg blev klogere, nu er det lige før man stadig kan se hoved-fi logoet (tak til Bjørn for det) når min pc er slukket, er jeg vågen og ikke på job er jeg logget på, sådan cirka..
Vi har et design som jeg holder meget af (tak til Tomasz for det), klassisk i farverne men stadig med et moderne anstrøg og bedst af alt lige præcis som jeg håbede det ville komme til at se ud, ikke den der typiske blå baggrund, ingen bannere, ingen reklamer, for mig er det noget af det vigtigste, at vi her på siden får lidt fred og ikke bliver bombarderet med alskens blinkende og bimlende reklamer, mit lidt åndehul i den alt for travle verden og jeg håber at andre har det lidt ligesådan..
Vores kategorier synes jeg også er fine og dækkende, ikke det jeg havde planlagt fra starte af, slet ikke, men noget som vi i de første par måneder fandt frem til i fællesskab, jeg har lidt en idé om at lave lidt om på rækkefølgen i den generelle del, men slet ikke nogle store ændringer, mere en mere naturlig rækkefølge, f.eks burde "velkommen" være øverst og ikke nederst og så lidt andre småting, men mere om det andetsteds på et senere tidspunkt..
Vi har fået Tapatalk (hvad det så end er), forumrunner (det er vist noget nær det samme), youtube embedding, spambot beskyttelse, vi skiftede også server sidste år, alt sammen fordi der blev stillet forslag om det og hvad vores medlemmer ønsker prøver jeg at opfylde (nej i får ikke en ny bil af mig)..
Et forum er ikke en ting, det er ikke et koldt og upersonligt program, et forum er et levende væsen, det er et dynamisk bæst og det virker af og til som om det har sin egen vilje, det er faktisk lidt skræmmende af og til, det er dog meget lærerigt og jeg har oplevet en meget stor personlig udvikling via hoved-fi, jeg er jo i bund og grund en højtråbende hidsigprop, en provokatør, et brokhoved, men de ting har jeg været nød til at tøjle og det er ikke altid let, det smutter også for mig af og til og utallige er de sætninger og indlæg fra egen hånd som jeg har rettet inden det blev postet, for uanset om jeg har lyst eller ej, så (føler jeg) er jeg nød til at være/fremstå mere velovervejet og nøgtern end jeg er, specielt en underdel som kommentarer og forslag er et der volder mig lidt kvaler i den retning, i den del kan et indlæg på 100 ord godt tage en time at skrive, dette indlæg skrives nogenlunde i samme tempo som det bliver læst, så det er meget mere direkte end de der "åh nu skal jeg godt nok få det her formuleret rigtigt" indlæg og også meget sjovere at skrive, det er dog i forslag jeg har haft fået min bedste lektioner i at være forumejer...
Selvom jeg i perioder godt kan lyde som om jeg er ved at tabe sutten, er det når jeg kigger på det sammenlagt så meget mere positivt end negativt at det er svært at beskrive, det er noget lidt andet end de oplevelser jeg tidligere fik på fora, bevares det har bestemt også været positivt, men slet ikke på samme måde som vores eget bæst, før var det mest folk der skrev og spurgte om alt muligt mellem himmel og jord, nu er min rolle en helt anden, nu er det lige pludselig mig der giver rammerne, hvor jeg før bare skulle hygge mig i "puderummet"..
Jeg ved ikke helt om jeg nogensinde vænner mig til min rolle her på siden og det er vel egentligt også bedst, hvis det udvikler sig til en vane i stedet for noget man brænder for, vil det ende med at blive en klods om benet i stedet for en fjer i hatten..
Så hermed et lidt bizart ønske om at det gerne skulle blive ved med at være svært, ikke alt for svært, men svært nok til at det er en udfordring..