Her er lidt af, hvad jeg "kom til" at købe igår, da jeg faldt over nogle uimodståeligt gode tilbud, og jeg er meget imponeret over kvaliteten af både musikken, musikerne og indspilningerne, så disse kommer med de kraftigste anbefalinger:
I det hele taget er det værd at kigge nærmere på kataloget fra Pneuma, for der er virkelig meget godt - og lydkvaliteten er som sagt helt i top:
https://pneumapaniagua.es/Her kan man finde lidt på youtube, omend kvaliteten her i sagens natur ikke på nogen måde yder cd'erne retfærdighed:
https://www.youtube.com/results?search_query=eduardo+paniagua&oq=eduardo+paniagua&gs_l=youtube.3..0l8.1729.1729.0.2283.1.1.0.0.0.0.164.164.0j1.1.0...0.0...1ac.1.11.youtube.wOmHmG15L4ADet lykkedes mig også igår at få fat på et par af Wagners operaer til halv pris, som efter sigende skulle høre til blandt de bedste indspilninger nogensinde, men jeg er ikke nået til at lytte til dem endnu, fordi jeg slet ikke kan lade være med at lytte til de tre ovennævnte igen og igen og igen. Hvis også operaerne lever op til mine forventninger og tiden tillader, så kan det være at jeg vil skrive lidt om dem her ved en senere lejlighed.
Efter gårsdagens musikkøb var jeg imidlertid så uheldig at komme lidt til skade, da jeg med en fyldt barnevogn i hænderne skulle ned af en trappe i Madrids metro - heldigvis kom hverken vogn eller barn dog noget til, så meget fik jeg dog sørget for. På hospitalet fik jeg at vide at jeg i de næste dage ikke må støtte på den ene fod, så nu ligger jeg bare på sofaen og glæder mig over i det mindste at have fået noget nyt musik, som jeg kan fornøje mig med nu hvor krykker og antibetændelsespiller (mon de egentlig hedder det på dansk?) ellers gør deres til at forhindre mig i at arbejde eller foretage mig noget som helst andet interessant og udbytterigt.
Hurra for god musik og godt lytteudstyr!