Det er et interessant emne. Problemstillingen er på ingen måde begrænset til hovedtlf-forstærkere. Jeg sad forleden og læste om mand med udstyr i millionklassen, hvor problemet var akkurat det samme. Kilde, forstærker og højtalere var ikke tilpasset hinanden. Signalet fra kilden var så kraftigt, at de næste led ikke kunne håndtere det.
Jeg tror en mand som Frans (Solderdude) ville kunne forklare det på en letforståelig måde. Han har allerede skrevet en del, bl.a. de to artikler herunder, som dog er ganske kompakte.
http://diyaudioheaven.files.wordpress.c ... ifiers.pdfhttp://www.mediafire.com/view/?82kf0r5kdckdcerEn del af problemet er det store spænd i kilders signalstyrke. En cd-afspiller har omtrent 30 gange kraftigere udgangssignal end en iTing. Dette er jo kendt, så man kan undre sig over, hvorfor forstærkere ikke er bygget til at håndtere dette automatisk. Mange hovedtlf-forstærkere har så low-high gain, hvor dette kan reguleres, men endnu flere har fast gain. Hvad er baggrunden for at vælge en fast gain løsning?
En anden del af problemet er den udbredte brug af logaritmiske potmetre til volume-kontrol. Disse har pr. design en ubalance i randområderne. Der findes andre typer volume-kontrol, så hvorfor vælges de analoge, logaritmiske potmetre oftest? Lyder de bedre, er de billigere, er det ren vane-tænkning?
For hovedtelefonernes får man et lignende problem som med kilderne, nemlig et stort spænd, dennge gang indenfor impedans og følsomhed. Ydermere har man så forskellige konstruktionstyper, hvor nogle kræver mere volt, andre mere ampere. Hvorfor kan man ikke bare lave en hovedtlf-forstærker, der kan bruges med alt?
Ovenstående viser selvfølgelig først og fremmest mine egne huller forståelsesmæssigt, men er også et forsøg på at favne den generelle forvirring på området. Hvor ville det være dejligt med en ‘Onkel X tegner og fortæller’ hvordan det hele hænger sammen.
Tilbage til det med at indsætte modstande før eller efter, for at dæmpe signalet. Etymotic har et adapter-kabel (tidl. ER4P-24, nu ER38-24), der konverterer ER4P (den portable variant, 27 ohm/102 dB) til ER4S (den stationære variant, 100 ohm/90 dB). Dette kabel har en indbygget attenuator, og kigger man på tallene - 27/100 ohm og 102/90 dB - virker det som om både impedans og følsomhed påvirkes ved at indsætte kablet mellem hovedtelefon og forstærkerudgang. Ser man så på frekvenskurven, ser man at den ændrer sig ujævnt henover spektret, de to lyder således ikke ens.
Spørgsmålet er så, om dette er en universel sandhed? Ændrer lyden sig altid, når man ændrer på modstande før eller efter forstærkeren? Hvis ja, er det en grund til at producenterne foretrækker een fast værdi, fremfor flere valgfrie?
Jeg ‘væver’ lidt voldsomt herover, men det er i bedste mening
Jeg håber naturligvis, at en eller anden kyndig og pædagogisk minded person træder til, og siger "sikke noget vrøvl, nu skal du bare høre, hvordan det hele hænger sammen"