Der har været skrevet lidt hist og her omkring højtalerforstærkere til at drive Hifiman orthos og jeg har lavet en lille tråd her om mine erfaringer på området, til almen information. Nedenstående er kopieret fra mit indlæg et sted i bla-forum.
"Så nu har jeg afprøvet min he-5le med en Rotel RB-870BX spændt for min compass 2… masser af power!
Javist, jeg har da en fornemmelse af at det setup kan spille højere end compass alene, men det er kun en fornemmelse med et blik på volumekontrollen. Jeg tør simpelthen ikke skrue højere op, hverken med compass alene eller med Rotel effektforstærkeren hægtet på. Begge setups kan spille tordnende højt, højere end jeg vil lytte til og her kommer konklusionen så:
Jeg kan ikke høre nogen forbedring af lyden med den ekstra kraft fra en effektforstærker. Ikke mere bas, ikke nogen forbedring af den blide, overlegne, sprøde og hurtige lyd, der i den grad minder mig om stax, ingen ekstra god diskant, ikke dybere soundstage osv.
…He-5le har en grænse for hvor højt den kan spille, uden lyden begynder at blive anstrengt, flad og hård. Og det er ikke fordi den skal have mere power, det er simpelthen bare fordi den ikke kan spille højere. Men det behøver den heller ikke, medmindre man gerne vil have høreskader…
Så det er i hvert fald ikke nødvendigt med mere power til en Hifiman he-5le, end det en compass kan levere i sig selv."
Audio-gd Compass yder 2000mw i 50 ohm.
Rotel RB-870BX yder 100watt i 8ohm, formodentlig pænt over 10000mw i 50ohm.