Et førstehåndsindtryk..
Har med vilje brugt noget musik jeg ikke kendte i forvejen, for at undgå en forudfattet mening om, hvordan den ‘burde’ lyde. Helt konkret er det Byron Janis i Rachmaninovs klaverkoncerter 3+4 fra 1960-61 med Antal Dorati som dirigent.
Først til DavidB vedrørende Spiral Ear:
Med cd-afspiller som kilde (dvs ca. 2V gain) og Ember sat på LowGain (0 dB ind) og LowImpedance (0,1 ohm ud), har du ved lav lydstyrke kun et mindre spillerum, før lyden bliver ganske kraftig. Op til spillerummets begyndelse har du generende ubalance, svag ikke-generende baggrundssus, samt mindre lydlækage. Dette er for så vidt helt i overenstemmelse med manualen, der siger: “Some channel imbalance below 9 o’clock on the volume potentiometer is normal. We recommend you adjust your source output levels and use Project Ember with a volume setting of 9 o’clock or greater”.
MediumImpedance (35 ohm ud) forflytter blot problematikken frem i tid på voloumehjulet. Rørbytte til 12au7a gør ingen forskel, til det bedre eller det værre.
Mao, David, hvis du skal bruge Ember med en ca. 2V kilde og dine SE3, bør du tage højde for ovennævnte på noget vis, og alternative løsninger er jo allerede diskuteret.
SE3 lyder forøvrigt fabelagtigt i ovennævnte setup
Så over til T1 indtrykkene:
Indtil videre har jeg kun anvendt CDX2 som kilde, så har bare brugt LowGain på Ember. Bypass-funktionen har jeg ikke rørt ved endnu. Jeg har til gengæld kort skiftet mellem de tre udgangsimpedanser. Røret har været standard-røret (12au7a blev kun kort testet med SE3). Jeg har også sammenlignet med Naim Headline (tilkoblet via SuperNait).
Lad mig med det samme sige, at Ember gør det rigtigt godt. Hvor Headline+T1 kan minde om en neddroslet knallert (man fornemmer der er mere at hente, men der er ligesom lagt låg på), så virker Ember+T1 mere fuldsat og funktionsduelig. Det betyder, at lyden er mere ekspansiv og udklingende, og rumfornemmelsen bliver meget større på Ember. Jeg aner en vis mangel på kontrol, men det genstår at udforske. For at blive i knallert-verdenen, kan det minde om, når man på forskellig vis (tuning/gearing/etc) prøver at hente mere ud, end knallerten er lavet til at håndtere.
Omkring volume-problematikken nævnt tidligere, har jeg noteret følgende (med LowGain+ HighImpedance): Der er ingen lyd fra 6:30 til 7:45. Der er meget svag baggrundssus frem til 8:00, og ubalance frem til 9:00. Her når man, hvad jeg vil kalde lav-til-moderat lydstyrke. Kvaliteten er helt ok, men først omkring 9:45, hvor det nærmer sig moderat-til-høj lydstyrke, frigør lyden sig rigtigt og antager karakter.
Jeg hørte ikke alverden til forskel på Low/Medium/High Impedance, men det har været en kompakt lyttesession med mange 'prøveballoner', så kommer til at lege mere med denne indstilling.
Fremover i tid:
Foruden lidt mere tid med opsættet generelt, kommer jeg til at flytte Ember fra CDX2 over på en af SuperNaits line-level udgange. Her er udgangsstyrken lavere, så jeg vil få mere spillerum nedefter på volumehjulet.Forestiller mig lyden vil forbedres opefter også (pga potmetrets opbygning), men det genstår at se/høre.
Disclaimer:
I mit opsæt, og med mine ører, efter meget kort tid - Intet andet.
Karakter (foreløbig):
9 med pil op, på den gamle 13-skala