Audio-gd SA 1.32Opsætning og andre praktiske tingTilkobling via coax er helt problemfrit. Via usb havde jeg derimod lidt flere udfordringer, men efter at have fået den rigtige driver, gik det relativt smertefrit. I forhold til andre usb-dacs jeg har anvendt, er Windows 7 lidt længere tid om at genkende enheden når man tænder den. Det er først efter et par minutter, at enheden er genkendt, og Foobar dermed kan benytte den. Men derudover kører det smertefrit.
SA 1.32 bliver ganske varm, af en dac uden rør at være, og har også lidt af den karakteristiske ”varm elektronik”-duft
Men den fungerer uden nogen former for mislyde eller andre unoder, også ved længere tids drift selv her i sommervarmen.
Lyden via coaxVed allerførste lyt vis Grado RS1noterer jeg, at lyden er lidt til den varme side. Måske lidt mere i bunden end i topppen, men under alle omstændigheder er vi ikke ovre i samme stil som fx oDac. Men der er godt med detaljer, og en ganske god opløsning.
Generelt en meget behagelig gengivelse, der synes at supplere Grados måde at gøre tingene letmodtagelige på. Stort set alt musik bliver gengivet flot og uden deciderede svage punkter. Virkelig en fornøjelse med denne kombination. C.V. Jørgensen er blevet et genfundet hit her i huset. Det passer perfekt til SA 1.32.
Med T1 bliver det lidt mere hørbart, at toppen på alt musik ikke er lige god. Men SA 1.32 gengiver det faktisk rimelig ærligt, og T1 er jo bare så kræsen lige på dette område. Med den rette kvalitet i indspilningen er det en ganske flot gengivelse.
Lyden via USBEfter at have fået gang i dyret via usb-indgangen, anvendte jeg stort set kun denne. Et par hurtige skift mellem coax og usb overbeviste mig om, at usb-indgangen gav den klart bedste oplevelse. Og så var det kun via usb at jeg havde mulighed for at anvende filer med højere opløsning end 24/96.
Efter at jeg erhvervede Grado RS1, har jeg oplevet at den med mange dac/amp kombinationer er et bedre match end Beyerdynamic T1. Det er min opfattelse at dette skyldes at RS1 spiller mere ”pleasende”, mens T1er mere kræsen og afslørende. Via USB bliver det dog klart, at T1 er den rigtige makker til denne dac. Gode indspilninger adskiller sig klart fra dårlige ditto. Dermed ikke sagt at de dårlige indspilninger bliver ulidelige at høre på. Slet ikke. Men forskellen er ikke til at tage fejl af. Med RS1 bliver det lidt for laid back.
Med Lehmann BCL må jeg op på H-level på dac’en, når jeg spiller på T1. Det er ikke den voldsomme forskel der synes at være på H og L, men det giver da en lille smule ekstra.
Generelt oplever jeg en rigtig god dybde i musikken, samtidig med en meget uanstrengt gengivelse. Fx på Bonnie Prince Billys A King At Night, hvor lydbilledet står med en meget sort baggrund og en fantastisk ro på musikken. Det er som om der fjernet noget støj, noget uvedkommende, og det får de enkelte instrumenter til at fremstå mere klart og tydeligt.
Gengivelsen er præget af meget luft og god separation mellem instrumenterne. Ikke unaturlig separation, eller en overdreven afstand mellem instrumenterne. Men bare netop det der skal til for at jeg oplever at instrumenterne ikke står lige oven i hinanden, men ved siden af eller lige bag ved hinanden. Rigtig flot! Jeg fornemmer virkelig lagene i muskken på en helt anden måde, netop fordi de træder meget mere tydeligt frem, og illustrerer at musik ikke blot behøver at lyde som den berømte wall of sound.
SA 1.32 spiller med et flot stort rum med masser af dybde. Ja, den dybde fortjener at blive fremhævet, for det er et område hvor jeg synes SA 1.32 gør det virkelig virkelig godt. Jeg har ikke hørt alle dacs i verden, men blandt dem jeg har hørt, er SA 1.32 i den øverste klasse når det kommer til lige netop dybdeperspektivet.
Dog vokser træerne heller ikke her ind i himlen, for lige så fascinerende det kan virke på nogle optagelser, lige så forkert kan det virke på andre optagelser. Fx på Stevie Wonders Cash in Your Face fra Hotter Than July, hvor det nærmest lyder som om musikerne sidder i hvert sit hjørne af en en stor hal. (Måske det er et bevidst trick fra Stevies side, for at underbygge sangens tema omkring den store afstand mellem sorte og hvide..?
)
Men pĂĄ langt de fleste indspilninger er det meget imponerende at lytte til hvordan de enkelte instrumenter har hver sin plads i orkestret, bĂĄde i forhold til hinanden, og i forhold til det rum de spiller i.
Bassen er generelt god, der er en del af den, og den er nok lidt mere til den fyldige side end til den stramme side. I direkte sammenligning med dac’en i min Slimdevices Transporter, er det Transporteren der har den stramme og kontrollerede bas, mens det er SA 1.32 der har den mere volumiøse bas, der kan give indtryk af ”mere bas”. Den synes at gå lige knap så dybt som på Transporteren, men der er masser af punch og og hurtige anslag gengives ganske ”snappy”.
SA 1.32 har en flot transientgengivelse, god snert i trommerne, og generelt en god tør og meget gennemsigtig mellemtone. Der er en rigtig flot klang og krop på strygere og blæsere, og jeg fornemmer virkelig hvor melankolsk en cello kan lyde. Vokaler står flot, med en ”feel good”-agtig gengivelse, der synes at pudse de værste kanter af inden lyden slippes løs.
Med noget musik kan der være en lille tendens til at det hele bliver en smule for blødt og lækkert. Lidt som at ligge under dynen med lommelygten og læse Anders And, efter lyset er blevet slukket. Der bliver en form for hyggelig ”hulestemning” over det. Ganske intimt og rart, men uden de store armbevægelser.
Diskanten er ikke helt så velopløst som fx på Transporteren, men det opleves ikke som en mangel når man lytter til SA 1.32 over længere tid. Det er først ved en direkte sammenligning man opdager at der er noget mere potentiale i kildematerialet. Men sådan er det selvfølgelig med så mange andre parametre også
NĂĄ ja, det er ikke en lille dac....
Men det er jo heller ikke sĂĄdan en rigtig stor dac
SammenfatningJeg har været meget imponeret over gengivelsen fra SA 1.32. Den har en ”all over” virkelig god gengivelse, og jeg har måttet søge langt ud i hjørnerne, for at finde ud af hvor dens begrænsninger trods alt var. Jeg er ikke inde i hvad man kan forvente i dens prisklasse, men i forhold til de dacs jeg har hørt i +-2000 kr. prisklassen, er der for mig ingen tvivl om at dette er en helt anden klasse.
Den gengiver engagerende og dragende, og samtidig med en stor gennemsigtighed og et flot perspektiv. Så det kunne det være let bare at stoppe her, og sige: That’s it. Go buy
Meeen... der er jo noget om, at Audio GD også har en mere ”neutral” produktlinje, i forhold til den ”musikalske” produktlinje, som SA 1.32 tilhører. Med baggrund i det jeg har hørt fra SA 1.32, kunne det være rigtig interessant at høre en af de ”neutrale” topmodeller.
Tak til Claus for at lade denne dac komme efter mig