Digitale filtre lyder forskelligt, sĂĄ langt er jeg enig.
Men for at gøre ringningen færdig, så det man ser, når der sendes en impuls af meget kort varighed eller en firkant igennem en DAC, så er det stopband ringning man ser.
Passband ringning, som er den der interesserer os allesammen, er sĂĄ forsvindende lille, at det kun har akademisk interesse.
F.eks. er den på en BB PCM 1794 forsvindende 0,00001 dB ved alle frekevenser under ½ Nyquist.
Det man kan bruge impulsmålingen til, er alene at se om faseliniaritet i filtret er tilstede. Er impulsen symmetrisk, så er filtret faseliniært og vise versa.
Når man betragter et oversampling filter, så er der et par enkelte ting, som det er væsentligt, at bide mærke i.
En af de vigtigste ting er, at nyttesignalet overhovedet ikke ændres, hvilket vil sige, at input data ikke ændres på nogen måde, og derved kan genfindes i outputtet.
Det der sker er, at der interpoleres f.eks. 7 nye samples imellem 2 af de oprindelige samples. Iflg Nyquist kan der ikke ske andet imellem 2 samples, såfremt sampling teoremet overholdes, end at det kan forbindes med en ret linie. Det betyder at der kan beregnes nye samples ind mellem de oprindelige med meget stor nøjagtighed.
Resultatet af det er mindre støj, som meget belejligt også ligger ved højere frekvenser. Det gør det meget nemmere, at filtrere støjen fra i det analoge domæne.
Anyways sĂĄ er det basic knowledge om digital filtrering, men lige for at slĂĄ det helt fast
"Nyttesignalet er det samme før og efter filtrering, det er kun de interpolerede samples der udgør forskellen" Og de interpolerede samples er der alene for, at gøre kurveformen mere smooth, hvilket er det samme som at fjerne støj.
Hvad kan så være forklaringen på forskellen mellem forskellige filterkarakteristikker?
En årsag kan være faselinearitet. De filtre der præsenterer en symmetrisk impuls er faselineære, de andre er ikke.
Der er så nogle der foretrækker NOS DACs, hvor der så ingen digital filtrering foretages, og derved sendes der et "Mirror" af nyttesignalet videre til de analoge kredsløb, hvilket i øvrigt kaldes "imaging", som er en spejling omkring ½ Nyquist og med kun få dB dæmpning af niveauet over ½ Nyquist.
Det kræver et meget stejlt analogt filter, at slippe af med den støj, som er både kompliceret, og medfører langt mere ringning end et digitalt oversamplingsfilter gør. Undlader man desuden at filtrere analogt, hvilket ses i ny og næ, så kan det sætte selv de mest velkonstruerede forstærkere på pinebænken, og iøvrigt ødelægge diskantenheden i selv robuste højttalere.
Midlet mod det sidste er, at konstruere et analogt trin efter konverteren med begrænsede overføringsegenskaber. Sommetider et rørtrin med begrænset båndbredde, andre gange et udgangstrin baseret på f.eks. transformere, men den slags er altså også filtre.
Undlader man også det, så skal man være varsom med hvilket udstyr, man sætter sin DAC sammen med. Man kan ikke ustraffet sende et "mirror" af sit audiosignal med et frekvensområde fra 22.050 Hz til 44.100 Hz med kun få dB dæmpning videre i en bredbåndet signalkæde.
Dine forstærkere vil på den måde bakse med næsten det dobbelte af det du hører.
Andre årsager til forskellen mellem filtre kan være mange, jeg prøver at remse op hvad jeg kan finde på.
- Nedsat aktivitet i filterchip/DACchip pga. filtrering og derved mindre strømtræk
- Opskruet aktivitet i filterchip/DACchip pga. filtrering og derved øget strømtræk
- Ændret frekvens - og/eller energiindhold i output signalet fra DAC chippen som følge af filtrering/ingen filtrering, hvorpå de analoge kredsløb reagerer
- Evt. klipning ved ikke hørbare frekvenser i de analoge kredsløb
- Evt. differenstoneforvrængning opstået ved ikke hørbare frekvenser (Eks. 30KHz + 31 KHz genererer forvrængning ved 1KHz)
Find selv pĂĄ noget mere
Når vi så er nået så langt, så er det IMHO værd at tænke lidt over at det med, at man gerne vil kunne gengive firkanter fra en digital kilde korrekt, hvor firkanten i øvrigt slet ikke findes i musik, er det samme som at sende meget store mængder støj direkte ind i næste trin i forstærkerkæden.
Firkant signaler er i bund og grund et måleteknisk fænomen, som man kan bruge til, at afsløre f.eks. ustabilitet i forskellige belastninger.
Det er faktisk således, at en firkant indeholder et uendeligt antal harmoniske, hvilket vil sige, at en fuldstændig perfekt firkant indeholder alle frekvenser. Vi har slet ikke interesse i, at kunne gengive alle frekvenser, nærmest tværtimod. I vores analoge kæde vil vi gerne have dækket vort hørbare område + det der kræves for ikke, at tilføreføre fasedrej i audiobåndet. Dvs. at DC til omkring 60 KHz er meget fint. Mange vil sikkert påpege, at 60KHz er overkill, men når man nu nemt kan gøre det, så hvorfor ikke?