SĂĄ fik jeg endelig joinet hoved-fi
Jeg mĂĄ hellere introducere mig selv,
Jeg er studerende og bor i København. Hi-Fi har altid fascineret mig, og selv da jeg var en lille pur sad jeg og lyttede til min fars system.
Eventyret startede i 9. klasse i folkeskolen, da jeg købte et par sennheiser HD650. Jeg fandt hurtigt ud af, at min iPod måske ikke var ideel til de store bøffer, og jeg købte derfor en iBasso D1 (DAC/AMP).
650’erne blev brugt rigtigt meget, både ude og hjemme, og jeg blev således hurtigt en meget kræsen lytter. Der var bare ét problem: De store bøffer var ikke altid lige praktiske at have med, og derfor blev der sat en stor jagt in på in-ears monitors.
Head-fi havde, som altid, mange gode bud på, hvad jeg skulle erhverve mig. Det endte med, at jeg købte et par RE-0 fra head-direct. Da jeg satte dem i ørerne for første gang, blev jeg helt overvældet over, at en så detaljeret lyd kunne komme ud af sådanne nogle små dimser.
Dengang syntes jeg, at RE-0 lød neutral. I dag vil jeg mene, at de er meget farvede. De har nogle peaks i diskanten, men det kan jo fikses med lidt eq … og med eq lyder de faktisk fænomenale
Jeg holdt så en lang pause, men på det seneste er min hobby blusset voldsomt op igen. Jeg har bl.a. lavet modificerede Sony MH1’ere og for nyligt bestilte jeg også et par Havi B3 pro 1, som gerne skulle komme med posten snart.
Jeg ser frem til at lære jer at kende herinde på hoved-fi, og det kunne være fedt at være med til et møde på et tidspunkt.
/LuckyEars