Lidt eller ingen "ringing" tak! Og husk lige bassen!

[Euklid]

Pointen er at man netop ikke "tegner" en trappekurve mellem de punkter der svare til samplingerne. Der findes en matematisk metode til at "omregne" fra det digitale diskrete signal til det kontinuerte signal, uden tab af information. Man kan altså rent matematisk genskabe det kontinuerte signal helt nøjagtigt ud fra oplysningerne i det digitale signal.
Men det gælder kun hvis samplefrekvensen er dobbelt så stor som den højeste frekvens der er indeholdt i det kontinuerte signal.
Hvis man kan lidt matematik kan man læse videre her
http://en.wikipedia.org/wiki/Nyquist%E2%80%93Shannon_sampling_theorem

[SNI]

Takker igen for svar - og må på forhånd beklage, hvis du synes jeg trækker sagen unødigt i langdrag ... men forstår man ikke, så forstår man ikke

For først at tage det helt nede på et niveau, hvor jeg kan forstå tingene: Hvis jeg skal tegne en kurve i et koordinatsystem ved hjælp af en række talværdier (defineret med tal på hhv. X-aksen = tid og Y-aksen = amplitude), så vil kurven blive meget kantet med meget få punkter, mens hvis der er millioner af punkter, der definerer samme kurve, så vil kurven blive meget jævn og glat. Så langt tror jeg vi er enige.

Som du skriver er det digitale system ikke kontinuert, og derfor er der ingen information mellem samples. Vi kan også blive enige om, at man må have mindst to gange max frekvens, for at systemet kan beskrive den højeste frekvens - men så kommer punktet, hvor jeg begynder at stusse:

Hvordan kan man beskrive en kompleks kurve helt perfekt, når den er sammensat af en masse forskellinge frekvenser, som i tillæg ændrer amplitude lynhurtigt, når vi kun har godt to samples pr. svingning for de højeste frekvensers vedkommende? Det er det, jeg ikke forstår, når jeg tager udgangspunkt i modellen med en kurve i et kooridinatsystem.

Hvis kurven eksempelvis var en sinustone på knap 15kHz, så ville vi med 44,1kHz samplingfrekvens have tre punkter til at beskrive hele bølgen. Det giver ikke mening, som jeg forstår det her, for da kan lydbølgen umuligt blive en glat og jævn kurve. Det vil (relativt set) være gigantiske trappetrin og dermed alt andet end en perfekt gengivelse af kurven. Vi kan registrere frekvensen, ja, men gengive kurven perfekt? Ikke i nærheden, siger min logik mig.

Mit spørgsmål et derfor: Hvordan kan det være nok at have kun to-tre punkter til at beskrive en hel lydbølge perfekt?

Og mit simple svar er så Nyquist.
Man kan genskabe et signal troværdigt såfremt, at fS er min 2*den højeste frekvens, som der ønskes gengivet, dette betinget af at nyttesignalet er båndbreddebegrænset til ½ fS.

Så er der det med den sammensatte lyd, som musik jo består af.
Al musik kan i sidste ende nedbrydes til sinustoner.
At de sættes sammen til en "summation" af toner, gør egentlig kun det hele nemmere.
Man behøver således slet ikke sample det enkelte instrument, men i stedet summationen af alle instrumenter.
I første omgang sampler man i et multitrack studio hvert enkelt instrument eller grupper af instrumenter, men efterfølgende mikser man dem sammen som en summation af alle instrumenter, nøjagtigt som man også gør i det analoge domæne.

Man skal så respektere, at de højeste frekvenser skal bruge min. 2 samples pr. cyclus, de lavere frekvenser får så mange flere samples pr cyclus, men det bliver de ikke mere korrekte af.
Det betyder, at alle frekvenser kan genskabes lige troværdigt fra DC til fmax.
Det kan du se meget mere om i denne video https://www.xiph.org/video/vid2.shtml

Det man skal få ind i hovedet er, at lige gyldigt hvilken frekvens der er tale om, så længe den er mindre end ½fS, så kan den samples præcist lige så nøjagtigt som enhver anden frekvens der er mindre end ½ fS.
Så uanset man har en masse flere samples pr. cycle ved lavere frekvenser, så er de ikke bedre opløst end samples der ligger tæt på ½ fS.
De har samme opløsning og dermed samme dynamikområde.

Der hvor opløsningen falder er med faldende niveau.
PÃ¥ CD har du som udgangspunkt 16 bits ved fuldt niveau, ved halvt niveau har du kun 15 bits, ved kvart niveau har du 14 bits osv.
Når niveauet når meget lave niveauer, er der kun begrænset opløsning, men det gælder alle frekvenser under ½fS.

[LarsHP]

Tak Euklid!

Det var vist "the missing link" i min forståelse. Jeg tænkte, at der måske foregår mere, end det jeg beskrev, men har ikke stødt på forklaringen før du peger på den. Og selvom jeg kan lidt matematik, så bliver det, du linker til, for avanceret til, at jeg klarer at komme igennem det. Det, at der foregår en beregning (en interpolering?) af det rå digitale signal, hvor man så at sige forbinder punkterne til en kurve, er nok for mig til at godtage og forstå det. "Jeg hviler min koffert", som de siger på engelsk.

Forresten: Er denne "beregning" i virkeligheden det, en DAC chip gør?

[Daf]

@ trådstarter: undskyld for alt dette off-topic snak, men jeg håber det er interessant for andre end mig.

Ingen undskyldning nødvendig
Jeg er stor tilhænger af maximal frihed herinde. Intet er mere træls end at blive begrænset, når man selv synes tingene er ved at blive interessante. Og hvis nogen skulle ønske at dreje samtalen tilbage til det der i udgangspunktet var emne, så kan man jo bare skrive et passende indlæg og se om de andre deltagere gider det.
Det glæder mig at se emnet har udviklet sig til alt det her. Det er godt

[Daf]

SNI, har du forstand på filtrene i WM8741 og eventuelt hvilke der er at foretrække?
Jeg spørger fordi jeg har en Audio-Gd med 9 forskellige filtre. Du kan se dem på nedenstående link:
http://www.audio-gd.com/Pro/dac/NFB17/NFB17EN_Use.htm

Jeg har kørt med det samme filter i stort al den tid jeg har haft DAC'en, men det kunne være sjovt med forslag fra en, der har en bedre teknisk baggrund

Jeg kan se svaret på det her blev linear phase filteret.
Men det er altså minimum phase filteret der lyder bedst imo

[Anda]

Jeg kan se svaret på det her blev linear phase filteret.

Jeg glemte lige at vende tilbage. Jeg har stort set hele tiden kørt med 4x OS og linear phase soft-knee, da det i mine ører gav den mest behagelige klang. Jeg har på det seneste afprøvet lidt med 4x OS og minimum phase soft-knee. Lydbilledet bliver tegnet lidt skarpere op og instrumenterne er bedre defineret/separeret (især tydeligt i jazz ala Miles Davis, John Coltrane, Lee Morgan osv.), men samtidig er der også størst risiko for lyttetræthed.
Jeg skal dog have gjort mere ud af at lytte på apodising filtrene.

[Daf]

Jeg kan se svaret på det her blev linear phase filteret.

Jeg glemte lige at vende tilbage. Jeg har stort set hele tiden kørt med 4x OS og linear phase soft-knee, da det i mine ører gav den mest behagelige klang. Jeg har på det seneste afprøvet lidt med 4x OS og minimum phase soft-knee. Lydbilledet bliver tegnet lidt skarpere op og instrumenterne er bedre defineret/separeret (især tydeligt i jazz ala Miles Davis, John Coltrane, Lee Morgan osv.), men samtidig er der også størst risiko for lyttetræthed.
Jeg skal dog have gjort mere ud af at lytte på apodising filtrene.

Vær opmærksom på at du bruger den korrekte oversampling til dine filer. 8x oversampling til 16/44.1 ellers rammer du ikke inden for masterclock's arbejdsområde.

[LarsHP]

@ trådstarter: undskyld for alt dette off-topic snak, men jeg håber det er interessant for andre end mig.

Ingen undskyldning nødvendig
Jeg er stor tilhænger af maximal frihed herinde. Intet er mere træls end at blive begrænset, når man selv synes tingene er ved at blive interessante. Og hvis nogen skulle ønske at dreje samtalen tilbage til det der i udgangspunktet var emne, så kan man jo bare skrive et passende indlæg og se om de andre deltagere gider det.
Det glæder mig at se emnet har udviklet sig til alt det her. Det er godt

Mange tak.

Selv synes jeg jo at dette grundlæggende digital-lydtekniske var veldig interessant at få på plads - specielt når der en nogen, der er villige til at forklare tingene, så "lægfolk" kan forstå det.

Faktisk vil jeg opfordre en af administratorerne af stedet her til at "sakse" godbidderne og lægger dem over i en separat tråd under den relevante emnergruppe.

[Daf]

@ trådstarter: undskyld for alt dette off-topic snak, men jeg håber det er interessant for andre end mig.

Ingen undskyldning nødvendig
Jeg er stor tilhænger af maximal frihed herinde. Intet er mere træls end at blive begrænset, når man selv synes tingene er ved at blive interessante. Og hvis nogen skulle ønske at dreje samtalen tilbage til det der i udgangspunktet var emne, så kan man jo bare skrive et passende indlæg og se om de andre deltagere gider det.
Det glæder mig at se emnet har udviklet sig til alt det her. Det er godt

Mange tak.

Selv synes jeg jo at dette grundlæggende digital-lydtekniske var veldig interessant at få på plads - specielt når der en nogen, der er villige til at forklare tingene, så "lægfolk" kan forstå det.

Faktisk vil jeg opfordre en af administratorerne af stedet her til at "sakse" godbidderne og lægger dem over i en separat tråd under den relevante emnergruppe.

Det kunne man jo gøre, når bare man lader denne tråd være som den er og fortsat lader den udvikle sig, hvis deltagerne skulle ønske det.

[SNI]

Tak Euklid!

Det var vist "the missing link" i min forståelse. Jeg tænkte, at der måske foregår mere, end det jeg beskrev, men har ikke stødt på forklaringen før du peger på den. Og selvom jeg kan lidt matematik, så bliver det, du linker til, for avanceret til, at jeg klarer at komme igennem det. Det, at der foregår en beregning (en interpolering?) af det rå digitale signal, hvor man så at sige forbinder punkterne til en kurve, er nok for mig til at godtage og forstå det. "Jeg hviler min koffert", som de siger på engelsk.

Forresten: Er denne "beregning" i virkeligheden det, en DAC chip gør?

Hmmm!
Det er desværre ikke helt korrekt.
Når du interpolerer, så beregner du nye samples imellem de oprindelige samples.
Dette er muligt, fordi der kun kan være en ret linie imellem 2 af de oprindelige samples, såfremt Nyquist er overholdt, hvilket vil sige båndbreddebegrænsnsing og max f <= ½fS.
Det oversamplede og interpolerede signal er stadig diskret, hvilket vil sige, at de enkelte samples IKKE er forbundet tidsmæssigt.
I stedet er det nu blot et digitalt signal med kortere tidsintervaller imellem samples, og hvor de interpolerede samples "finpudser" kurveformen.
Så det der kommer ud af vores DA konverter er altså impulser og IKKE et kontinuert signal.
Det vi så gør er, at filtrere støjen væk analogt, og vupti så hænger signalet pludseligt sammen, og er et kontinuert signal.
Og det er netop derfor, at vi gerne vil have så mange samples som muligt, fordi så er det nemt at filtrere analogt.

[SNI]

Nu kunne det så være helt naturligt, at gå lidt videre, og betragte NOS DACs, og de konsekvenser princippet har.

Som du kan læse i de tidligere indlæg i denne tråd, så er der ganske kraftige forøgelser af fidelity i forbindelse med at oversample og/eller up-sample. Man kan så spørge sig, hvorfor der pludseligt er opstået en kult omkring Non Oversampling DACs i almindelighed og Philips TDA 1543 Silver Crown i særdeleshed.
Sagt lige ud, så er NOS DAC trenden set ud fra et teknisk synspunkt i både det digitale og i det analoge domæne hul i hovedet.
Der findes intet teknisk argument for, at skrue tiden tilbage til R2R DAC chips, med alle de problemer de er født med, og slet ikke til tiden hvor megen og kraftig analog filtrering var nødvendig.
Meget mere er der ikke at sige om NOS DACs, men hvorfor er der så alligevel et marked for den slags produkter?

Svaret er nok noget i retning af det samme, som gælder for Single Endede triode forstærkere og hornladede højttalere.
Jeg tror, at det publikum som er tiltrukket af disse produkters performance, ganske enkelt vil noget andet end det de fleste andre vil.

Jeg har ved flere lejligheder stiftet bekendtskab produkter af de nævnte typer og måttet konstatere, at det IMHO ikke er fidelity, som har været målet med dem.

Som eksempel kan jeg nævne Audio Note DAC XX i diverse aftapninger, Jeg har kun hørt en eneste der kunne betegnes som standard, de øvrige var modificerede. Blot dette forhold peger på, at der er noget galt med konstruktionen, og jeg kan da kun sige, at jeg ikke er fan af hverken standard udgaven eller de modificerede eksemplarer jeg har hørt. I øvrigt bør det være en advarselslampe af de markante, når et produkt i meget vid udstrækning modificeres eller ombygges.
Jeg har hørt andre NOS DACs med bl.a. TDA1543 som sad i bunker, den røde tråd er dog udeblevet.
Min tro er, at der er nogen der har fundet et restlager af ældre udgåede DAC chips, som de har købt for en slik, og så gerne vil lave lidt penge på. Det er svært at tro andet, hvis man undersøger tingene til bunds.

Hvis nogen har andre idéer omkring digital filtrering eller undladelse af samme, som kan kaste mere lys over NOS fænomenet, så er jeg bestemt interesseret i, at høre lidt mere om det.

[Daf]

Jeg har ikke længere nogen teknisk forklaring på hvorfor jeg synes nogen filtre er bedre end andre eller hvorfor jeg synes Metrum acoustics nos dac er så god.
Du hævder der ikke findes nogen rationelle argumenter for nos dacs og jeg er slet ikke i stand til at modargumentere. Så for mig er det hele vendt tilbage til udgangspunktet, til den helt enkle, ydmyge og stærkt subjektive "smag". Men det har jeg det egentlig også endnu bedre med, så jeg takker for langt mere end de informationer der umiddelbart er givet ovenfor

[SNI]

@DAF
Se det er jo heller ikke det værste der kan ske.
Hvis det alene var tekniske parametre, som afgjorde det hele, så var valget jo simpelt. En ESS DAC chip styret af en Femtoclock efterfulgt af OPA211/2211, og intet på kloden ville måle bedre, såfremt der tales om DNR, THD+N og jitter.
Heldigvis går det ikke altid som præsten prædiker, så der kan udmærket være brug for lidt omløb i hovedet og lidt tålmodighed med at lytte.
Men hvad er det lige så, der går forskellen på apparater, og hvorfor foretrækker man den ene frem for den anden.
Det er et spørgsmål, som mange gerne vil have et svar på, som de så kan bruge mere eller mindre universelt i de fleste sammenhænge.
For mit vedkommende, passer jeg meget på med at konkludere alt for endeligt, fordi jeg har set, at ting kan ændre sig. For mange år siden, så jeg CD som et inferiørt medie, idag ser tingene en hel del mere lige ud.
Der er dog én enkelt ting, som jeg er blevet opmærksom på, og det er, at hvis en konstruktion virkeligt ikke måler godt, så har jeg aldrig oplevet, at den alligevel er transparent.
Omvendt så er gode måleresultater ikke nogen garanti for transparens. (Transparens skal her forstås som "et apparats evne til, at indgå i signalvejen, uden selv at være hørbar")
Mht. måleresultater så skal man også lære, at vægte dem rigtigt, f.eks. ville jeg være ligeglad med, om en chip har THD+N -105 dB eller THD+N - 109 dB. Den slags værdier er kun interessante ud fra akademiske betragtninger.
IMHO skal man hellere koncentrere sig om det, som i praksis vil give bedre måledata på den slags signaler, som apparatet faktisk skal anvendes til, i de situationer hvor man finder apparatet.
Mht. NOS DACs kan du sikkert godt regne ud, at min holdning til den trend, er rimeligt skeptisk. Specifikt angående Metrum Octave, så har jeg det sådan, at hvis man sliber typebetegnelsen af komponenter, eller får sit eget navn og logo sat på, så man ikke længere kan se komponentens oprindelse, så er det ofte fordi, man ikke er alt for stolt af valget.
Og så er der lige den lille detalje, at man kan spørge sig selv om, hvad en lille producent af færdige apparater kan tilføre verden af viden om transparens, som alle medlemmerne af udviklingsteamsene hos Analog Devices, ESS, TI, Wolfson Micro, AKM og Crystal Semi ikke kan hitte ud af?

Just my 5 Cents

[Daf]

Ja, det er jo et godt spørgsmål; Hvad er det for noget Metrum Acoustics har fundet, som de andre ikke har "opdaget"?
Historierne synes at melde opdagelsen var en tilfældighed, men een ting er dog sikker, de lyder aldeles glimrende.
Grunden til jeg overhovedet havnede i at se på de her ting, var at jeg ville finde ud af om der var en teknisk forklaring på min smag. Det er der så ikke, men min smag er selvfølgelig stadig den samme.
Og data er selvfølgelig heller ikke alt, det ESS DAC scenarie du præsenterer ovenfor er jo ligefrem skræmmende... The horror... My God the horror...
(Edit: Jeg skylder nok en uddybning omkring ESS. Jeg har kun hørt Audio gd's implementering af denne chip. Jeg havde en audio gd dac/amp på et tidspunkt, hvor jeg kunne skifte dac modulet. Jeg kunne vælge mellem ESS, BB/TI og Wolfson. De to sidste lød klart bedst i mine ører. Jeg kunne dog godt tænke mig for sjov at høre en wyred4sound dac med ESS, fordi jeg kan vælge IIR filter i daccen og hvem ved om den herved har potentiale til noget mere?)

[SNI]

Mine erfaringer med ESS 9018 hviler bl.a. på ESS eget evaluation board, som vi fik tilsendt af udviklingschefen hos ESS, fordi vi var i gang med vores eget DAC projekt. Vi fik faktisk også datasheet på 9018 med vandmærke og det hele
Vi har gennemført adskillige eksperimenter med netop den chip, som jo altså præsterer fantomdata.
Efter min opfattelse er det en fin chip, som vi bare ikke kunne få til, at passe ind i vores øvrige kram umiddelbart. Lydmæssigt minder den om Analog devices top chips, som også måler bedre end alle andre på nær lige ESS. Det skyldes sikkert, at udviklingschefen hos ESS er ex AD engineer.
Jeg har også hørt den i andre konstruktioner som f.eks. MDAC fra Audiolab, men så vil jeg sige, at ESS er lige den tand dygtigere til implementeringen .
Anyways så kan jeg fortælle, at vi har afprøvet alle topchips før vi besluttede os for hvilken, som vi ville fortsætte med i vort DAC projekt.
Og det jeg kan fortælle om det er, at det analoge kredsløbsdesign som efterfølger chippen, IMHO er mange gange mere betydningsfuldt end selve chippen i sig selv, så længe man vælger blandt top chipsene fra de forskellige producenter.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at man kan opnå fremragende resultater med både ESS, TI, AD, CS og AKM, den eneste chip jeg mangler, at høre rigtig gode resultater med er faktisk Wolfson, som i alle de implementeringer jeg har hørt den i, er gennemført rund og blød i alt hvad den gør, men også den tror på kan performe.
Men det jeg gerne vil sige er, at der ikke længere er særlig megen præstige i, at lave analogt design, og derfor ender den disciplin i de fleste tilfælde med en stribe op-amps, som alt efter prislag har enten fine eller ganske sindsyge data.
Op-amps er nemlig en meget sikker og hurtig metode til, at komme til et fornuftigt resultat. Det er svært at lave noget, som er helt i hegnet, hvis man ellers kan læse.
Diskret design er mere bøvlet, og så stiller det typisk meget højere krav til PSU og layout end chip design, så den udvikling der er sket har sin naturlige forklaring.
Diskret design har dog i bedste fald de fordele, at de kan drive langt vanskeligere belastninger og samtidig er de langt simplere og mere direkte en dop-amps, og så kan de laves helt uden modkobling.

[Daf]

Jeg oplever også wolfson som relativt blød og tilbagelænet. Bb/ti er noget mere engagerende eller "forward" og cs er et overraskende godt alternativ, den der cs4398 er slet ikke tosset... slet ikke. Men implementeringen varierer også, som du er inde på, og nogen chips er sikkert også nemmere at få gode resultater med.
Det med de analoge kredsløb er ganske spændende. Personligt har jeg ikke nogen krav til om der bruges opamps eller ikke. En forstærker som heed canalot er baseret på opamps og jeg har aldrig nogensinde hørt så mange detaljer før, da jeg parrede den med en metrum acoustics dac, vel at mærke detaljer der stadig lød "rigtigt". Detaljer i diskant og til dels mellemtone kender vi alle, men detaljer i bassen er sjældnere og her virkede de aktuelle opamps upåklageligt, for at sige det mildt... det var ganske imponerende, lidt kedeligt, men stadig imponerende Det her var ganske vist en forstærker der præsterede med sine opamps. En ting er diskret eller opamps, men alt det andet er stadig vigtigt, som du også skriver. Under alle omstændigheder har den diskrete opbygning vist fået en efterhånden udbredt renæssance og med de fordele du nævner til sidst, så er potentialet jo ganske enkelt større.

[Claus-DK]

Det med at sakse/klippe og dele emner op ender næsten altid med noget rod og ædelægger ofte begge tråde...
Sådan at rende OffTopic er også lidt en tradition vi har haft fra dag 1, det gik vist allerede galt omkring tråd nummer 5, det kunne vi så kæmpe imod og smide med brok, men det gad jeg ikke, tingene flyder bedre når man ikke skal bekymre sig om man nu bevæger sig udenfor trådens emne, der er heller ikke noget værre end admins der render og redigere flytter rundt på medlemmernes indlæg..

Se det var OffTopic,tilbage til kampen.

Har vi været inde over R-2-R DACs ?? som f.eks Darkness´ TotalDAC

[SNI]

Jamen vi kan da godt lave lidt R2R gymnastik, hvis det synes interessant.

R2R er den mest letforståelige udgave af DA konvertering, idet hver sample repræsenterer en reel værdi, efter at være sendt igennem et modstandsnetværk, som kaldes en "ladder".
R2R står for R1+2*R1, altså en given modstandsværdi og den dobbelte modstandsværdi.
Modstandene er en meget essentiel del af multibit konverteren, og har altid været den del af chippen, som har været vanskeligst at fremstille præcist.
Betragter vi et 4 bit R2R system , så vil konverteren bestå af 4 transistorer, som enten kan være on eller off.
Transistorerne skal så tildeles roller i et hieraki, hvor den øverste kaldes MSB (Most Significant Bit) og den nederste LSB. Forskellen på disse 4 transistorer er i bund og grund, at deres output signaler, som ideelt set er 100% ens, skal igennem et forskelligt antal modstande, og derved får outputtet forskellige strømværdier, som herefter bliver til vort analoge signal.
Her er et link med en tegning af et 4 bit system med R2R http://da.wikipedia.org/wiki/R-2R-netv%C3%A6rk
Som det kan ses, skal den nederste transistors output hele vejen op igennem modstandsnetværket, for at komme ud af chippen.

Der foregår selvfølgelig en del andre nødvendige ting internt i en multibit DAC chip, men selve konverteringen foregår så simpelt som vist.

Problemerne med fremstilling af Multibit DAC chips er, at det kræver stor præcision, at ramme de korrekte modstandsværdier. Det er f.eks. ikke nok, at MSB præcist rammer summen af alle andre bits, præcisionen skal fortsætte hele vejen ned igennem hierakiet. Grunden til det er, at hvis f.eks. en sample er 1000000000000000 og den næste sample er 0111111111111111, så skal systemet afgive nøjagtigt samme strøm, sker dette ikke, så er der dømt støj, og den vil optræde i alle tilfælde, hvor den eller de upræcise bit(s) aktiveres. Fænomenet kaldes glitches, og kan minimeres vha. lasertrimning af modstandsnetværket, hvilket er almindeligt brugt, men dog er en kostbar rutine.
Hvis vi kigger på DAC chips fra 80érne, så var der i nogle tilfælde mulighed for manuel trimning af f.eks. de 4 øverste bits. Det betød at producenten af f.eks. en CD afspiller på samlebåndet skulle trimme MSB + de 3 næste bits vha. trimmere placeret på printet og oscilloscop. Den slags koster, jeg husker f.eks. at Denons topmodeller havde netop den feature.
Kravet om præcision blev selvfølgeligt udnyttet af chip producenterne til inddeling af produktionen i forskellige sorteringer. Hos Burr Brown kom de forskellige chips til at hedde PCM 17XX, PCM 17XX J og PCM 17XX K, Philips havde begreber som Silver Crown, double og tripple som jeg husker det.
Burr Brown fandt en løsning på trimnings problemet, som de gradvist indførte i deres chips. Det begyndte med PCM63 omkring 1990, hvor de delte chippen op i en øvre og nedre DAC, som hver var på 19 bit, som så resulterede i 20 bit opløsning. PCM63 skulle kun have justeret 2 bits, en i hver DAC.
Fra PCM1702 og frem forsvandt justeringerne helt, ligesom de havde løst glitch problemet fuldstændigt, chippens data sagde også det hele f.eks. SNR på -120 dB i 1992.
Den teknologi holdt TI fast i også i PCM1704, som var nøjagtigt magen til 1702, blot med 4 ekstra bits, dog var produktionen stadig opdelt i 3 sorteringer: intet, J og K, som hver havde forskellige data for SNR og THD+N, og i den grad en forskellig pris med K som den dyreste. PCM1704 må nok karakteriseres som alle tiders multibitter, som udover dataene også har imponeret mht. dens roadmap, det er først nu, at den for alvor er ved at dø. Men en pris på næsten det tredobbelte af en delta sigma kreds, og så skal der bruges mindst 2 stk. og hertil et eksternt digitalfilter, har gjort markedet for lille, hertil er delta sigma kredsene i dag forbløffende præcise.

Alt det bøvl med produktionen af R2R Ladders gav selvfølgelig medvind til alternativerne, som er Delta Sigma typerne, som slet ikke har de problemer, og derfor kan du heller ikke finde selektioner af disse chips. Dog ser det i dag ud til, at man i et vist omfang har valgt, at anvende det bedste fra begge principper.
Sagen er den, at en one bit chip kræver enten en helt enorm hastighed, for at kunne klare f.eks. 32 bit opløsning, alternativt skal der anvendes noise shaping af meget høj orden, som komplicerer signalbehandlingen med nærmest sindsyge algoritmer, og som medfører group delay, så de ikke kan anvendes live. Hertil vil noise shaping altid medføre et totalt set forøget støjniveau, blot forekommer støjen ved meget høje frekvenser, som skal bortfiltreres.
Derfor er multibit delta sigma chips dukket op, og så vidt jeg ved, bruger de en bitdybde på 8, som de så delta sigma modulerer til en højere opløsning.
Det har reduceret den støj der kommer ud af chipsene signifikant, bla. kan man stort set ikke konstatere støj ud af PCM1792/1794, Wolfson 8741 m.fl.
IMHO er status den dag i dag, at multibit delta sigma chipsene er mindst lige så gode som de rene multibittere, og så er de langt billigere og mere enkle, at implementere, idet multibit DACs altid vil være I out typer, som kræver en I/V konvertering efterfølgende.
Men vent nu bare, når én eller anden dygtig businessman finder et restlager af 24 bit multibit chips i en faldefærdig lade et eller andet sted, så får de nok en revival skal I se



HÃ¥ber der kan findes en mening

PS! Darkness fidusen kan jeg ikke finde nogen meningsfuld info omkring.

[Anda]

PS! Darkness fidusen kan jeg ikke finde nogen meningsfuld info omkring.

http://www.totaldac.com/

[SNI]

PS! Darkness fidusen kan jeg ikke finde nogen meningsfuld info omkring.

http://www.totaldac.com/

Holy shit
Han har jo lavet en diskret R2R DAC med 24 bit opløsning og differentielt output
Hvad lige meningen er med det, ved jeg ikke, men det ser da sindsygt imponerende ud.
Måske er hans idé, at lave en ægte R2R ladder DAC med 24 bit opløsning, idet f.eks. PCM1704K jo laver lidt snyd med 2 stk. 23 bit DACs internt i chippen, for at kompensere for unøjagtigheder i modstands ladderen.
Gad nok vide, hvordan den er klaret i Total DAC?
De 0,01% modstande han anvender, kan ikke måle sig med lasertrimmede modstande internt i de bedste R2R chips, og alene den fysiske størrelse på kredsløbene giver anledning til bekymring.
Den bliver man nødt til at lytte til, for at kunne vurdere på en fair måde. Jeg er en sjælden gang i mellem stødt på konstruktioner, som lignede noget værre hejs, men som på en måde var et korthus, som man bare ikke skal pille ved, for så falder det hele sammen. Total DAC kan jo være sådan en konstruktion, men der er tungtvejende grunde til skepsis her.
Digitalteknik kræver meget kompakt design, som giver lave impedanser, korte signalveje og termisk stabilitet, for at fungere optimalt, og for ikke at akkumulere jitter. Det her ligner ikke noget, hvor tanken har strejfet den slags.
Hans målinger giver jeg ikke noget som helst for, de er blot spil for galleriet. Skal du måle, skal du anvende Audio Precision eller Miller, og der skal måles mange flere parametre end blot et spektrum af en sinustone.

Men jeg må sige, at det ser imponerende ud, jeg håber bare, at det er lavet for mere end blot at imponere visuelt.
Hvis nogen har købt eller lånt sådan en fætter, vil jeg ekstremt gerne lytte til den.