Det er vist pĂĄ tide med en opdatering i denne trĂĄd. Tento har tilsyneladende problemer med at implementere aptX, sĂĄ der venter jeg stadig. Til gengæld har jeg nu fĂĄet leget en del med alt det øvrige - indgange, dac, amp, kabler mv.Â
INDGANGE
En sammenligning af USB, toslink og coax indgangene er faldet ud til fordel for coax. Forskellen mellem USB og toslink er i mine ører ikke stor. Sidstnævnte har en anelse mere klarhed/dybde, men ved ikke om jeg i en blindtest ville høre forskel. Coax adskiller sig i mine ører derimod signifikant fra de andre to. Her er simpelthen mere kød pĂĄ benet/musikken - større transparens, større klangrigdom, mere bevægelse/livagtighed.Â
Til sammenligningen har jeg anvendt medfølgende USB-kabel. Det er en lakridssnøre, der duplerer som ladekabel. Hvorvidt et bedre kabel ville have ændret rangeringen, skal jeg ikke kunne sige. Der medfølger ikke optisk kabel, sĂĄ her anvendte jeg et Supra toslink-kabel.Â
Det medfølgende mini-coax kabel er sært nok 50 ohm i stedet for de normale 75 (til digitalt brug). Det er dog dejligt føjelig i brug, og med kvalitetsstik. Og hvem ved, mĂĄske er spdif-receiveren ikke nævneværdigt følsom overfor denne impedansforskel. For at være pĂĄ den sikre side, har jeg sĂĄ alligevel valgt at anvende et 75 ohm kabel til mine sessioner. Først et stift Gotham kabel (fra ebay), og nu et mere føjeligt Whiplash kabel. Jeg har ikke brugt tid pĂĄ at sammenligne de tre coax kabler. Er gĂĄet ud fra at 75 ohm impedans er optimal, siden det er den vedtagne standard til digital lyd-overførsel.Â
Som USB/Spdif-converter anvendte jeg kortvarigt Firestone Redkey, efterfølgende har det været M2Tech Hiface2. Fordi dette portable setup er beregnet til rejse-/kontorbrug sammen med min MacBook, passer en fysisk lille converter mig bedst. Hiface2 fungerende fint med Metrum Octave i sin tid, så det blev den igen.
DAC
Når jeg prøvelyttede Myst PortaDAC hos Claus, lød det rigtigt godt. Det var via USB, og med en for mig stort set ukendt hovedtelefon, JVC DX1000. Med Tento PortaDAC har udfordringen så været at definere, hvorfra hvad stammer lydmæssigt  - kilde, dac, amp, hovedtelefon, kabler mm. Ikke nogen let opgave, hvis man som mig prøver at gøre alting på een gang
Med kilde (MacBook/Audirvana+/ALAC) og USB/spdif-converter (Hiface2) som konstant har jeg dog reelt kunne nøjes med at forsøge at udskille dac-delen fra forstærker-delen. Til det formål har jeg sammenlignet den indbyggede forstærker med 2Stepdance/Quickstep, Zigis ABB CMoy og Neco Soundlab V4 - mere om sammenligningen i forstærkerafsnittet længere nede.
Jeg kan ikke blive klog på, om PortaDAC opererer med non-oversampling. Tentos markedsføring antyder det, mens AD1866s data-ark indikerer 8x-oversampling. Uanset hvad, så håndterer chippen dog udelukkende 16-bit. Idéen med kombinere AD1866 med en hovedtelefonforstærker synes forøvrigt at stamme tilbage fra 2002, navnet var da PDAC. Året efter dukker PDAC op på HeadFi som Sostenuto-1 PDAC i færdigsamlet, købeklar udgave. Myst 1866 PortaDAC, Tento PortaDACs russiske slægtning, synes at dukke op omkring 2010, tyder en lang russisk tråd på. I hvilken udstrækning PortaDAC så bygger på PDAC, det må andre med større indsigt vurdere.
Jeg har leget en smule med upsampling i Audirvana+ og BitPerfect (88,2/176,2/192), men kun forholdsvist overfladisk. Alle mine musikfiler er RedBook, komprimeret til Apple Lossless. Som i sin tid med Metrum Octave synes jeg at høre, at upsampling lysner og skærper lyden, men i modsætning til Octave kan jeg med PortaDAC ikke gøre op med mig selv, om jeg foretrækker det ene eller det andet.
For at fortsætte sammenligningen med Octave (efter hukommelsen), så synes jeg PortaDAC (dac'en) er mere lukket i sit musikalske udtryk. Måske er det afrulningen øverst, der bevirker dette. Måske er det de 16-bit, synes PortaDAC minder mere om Zigis TDA1543 (16-bit), end om Octave (24-bit). Hvorom alting er, så savner jeg lidt udstrakthed og luft opefter. Opløsning og sammenhæng er egentlig helt ok, som jeg bemærkede allerede med Myst PortaDAC, gruntonen er bare lidt vel mørk for min smag.
Det er først og fremmest min oprindelige fornemmelse af kvalitet i dac-delen, der har fået mig til at teste mere indgående, i håbet om at finde et decideret guldæg. Og jeg mener, at dac'en er god, måske meget god ovenikøbet, jeg er bare ikke sikker på, at jeg kan leve med den i det lange løb, primært på grund af manglen på udstrækning (som jeg opfatter det).
FORSTÆRKER
PortaDACs forstærker har voldt mig en del kvaler, i forhold til at finde en passende hovedtelefon, dvs en der rammer mine præferencer. Jeg har noteret mig, at der indenfor head-fi snakkes om betydningen af opamps, men har hidtil ikke skænket emnet mange tanker. Det har ændret sig nu. Det er muligt, at opamp'en i PortaDAC, AD8610, er en anerkendt kvalitetsopamp, men af de seks hovedtelefoner/in-ears jeg har forsøgt mig med, har ingen af dem ramt helt rigtigt (ift mine præferencer).
AD8610 har så vidt jeg kan bedømme udpræget fokus på øvre mellemtone. På papiret skulle det supplere/balancere dac'ens lydkarakter på en fordelagtig måde. En mere live-agtig forstærker til en mere afrundet dac, så at sige. I praksis kammer det dog over, og lyden bliver enten for krampagtig (stemmer og violiner lyder forcerede og kunstige), eller for usammenhængende (bassen løsriver sig, får en lille pukkel omkring overgangen til mellemtonen).
Når man læser dette, er det vigtigt at have for øje, at jeg nok har udviklet temmeligt specifikke lydpræferencer. Enten rammer det, og alt er godt, eller så rammer det ikke, og alt er skidt. Man må også kigge på de hovedtelefoner/in-ears, jeg har testet med. De har varierende impedans/følsomhed, men falder nok hovedsaglig i den neutrale kategori (med Spiral Ear som undtagelsen)
Fordi jeg har prøvet 3 andre (eksterne) forstærkere, med hver sin opamp, er min konklusion, at ovennævnte opplevelser primært kan tilskrives AD8610s lydkarakter i kollision/interaktion med personlige præferencer og anvendte hovedtelefoner. Jeg har forespurgt om muligheden for opamp-bytte, men det er p.t. ikke et alternativ iflg Tento. Lidt synd, fordi det i mit tilfælde betyder ekstern forstærker, for at kunne drage nytte af hovedparten af mine hovedtelefoner (ikke mindst Spiral Ear Ref3, som jeg har en særlig glæde ved at lytte til).
Nå, måske finder jeg henad vejen flere hovedtelefoner, der matcher både PortaDACs forstærker og mine personlige præferencer. DX1000 fungerede jo fint, og AKG K240 DF lyder også tåleligt. Forstærkeren i PortaDAC har forøvrigt rimeligt med kræfter, den får nok ikke K240DFs (600 ohm/86 dB) til at folde sig helt ud, men klarer dog at drive den til (for mig) acceptabelt lydniveau. Potentiometeret er desuden helt uden ubalance, et klart plus i min bog.
SAMMENFATNING
Med ekstern forstærker tilkoblet PortaDAC bliver det blevet en typisk lydklump. Det er delvist i modstrid med det portable, alt-i-eet aspekt, der er kongetanken bag PortaDAC. Derfor kunne jeg have tænkt mig to ting ændret ved PortaDAC: 1) Mulighed for at vælge en alternativ opamp, enten ved at komme født med valgfri opamp, eller ved at give brugeren mulighed for selv at rulle; 2) Indstilling/tilpasning ift om der anvendes lav-, mellem- eller højimpedante hovedtelefoner/in-ears.Â
Fra min korrespondance med Tento er det mit indtryk, at de selv ser PortaDAC primært som en god dac, med sekundært fleksible tilkoblingsmuligheder, og med tertiært en habil, universal-forstærker (særlige forstærker-behov forventes dækket med ekstern forstærker).
Selv om PortaDAC med sit aflange udseende falder lidt udenfor dagens trend (med undt af Pono
, så fungerer formfaktoren godt for mig, både for øjnene og i hånden. Den indbyder til at blive båret rundt, og blive brugt med in-ears eller lettere hovedtelefoner. Netop derfor er det synd, at man har valgt så høj en udgangsimpedans, at mine Spiral Ear ikke kan fungere optimalt direkte fra PortaDAC. Det kunne være nyttigt at vide, om det gælder gælder tilsvarende (custom) in-ears også, men jeg har ikke noget at teste med.
Selve dac'en har for så vidt vist sig at indfri løfterne fra lyttesessionen hos Claus. Balancen hælder måske lidt mere mod det mørke, end jeg personligt foretrækker, men grundlæggende får dac'en et godkendt-stempel. Ellers skylder jeg vel blot at nævne at betjeningsmæssigt sidder alting som det skal, og fungerer knirkefrit. Og selv om der ikke er aptX, så lyder bluetooth helt ok, og det er barnemad at få det til at fungere.
UDSTYR
Her er en oversigt over grej, indstillinger mm. Noget blev kun kortvarigt anvendt, men er medtaget alligevel for fuldstændighedens skyld.
- Inputs (Max): USB (16/48) | Toslink (24/96) | Coaxial (24/192)
- USB/SPDIF-converter (Max): RedKey (24/96) | Hiface2 (24/192)
- Coax cable (Ohm): Tento (50) | Gotham (75) | Whiplash (75)
- Software-player (SRC): iTunes (CoreAudio) | Audirvana+ (Izotope) | BitPerfect (SoX)
- Upsampling (kbps): 88,2 | 176,4 | 192
- Amplifier (Opamp): PortaDAC (AD8610) | 2Stepdance (OPA209) | Zigis CMoy (LM4562), Neco V4 (ADA4627)
- IC cable: Supra | Cardas | Flashback
- Headphones (Ohm/dB): K240DF (600/88) | K280 (75/94) Â | DT150 (250/97) | T70 (250/104) | FA-002W (64/105) | SE3R (?/?) | ER4S (100/109)
--
EFTERSKRIFT
Jeg havde sådan set opgivet PortaDAC, og sat den til salg. Så sad jeg en aften og skruede mere op for lyden, end jeg plejer (på PortaDAC>Quickstep>DT150). Det jeg hørte (primært fra dac'en), fik mig til at tænke, at der måske alligevel var håb. Når nu DX1000 kunne overbevise, så kunne der måske findes en anden overbevisende hovedtelefon også.
Nu sidder jeg så med Beyerdynamic T5p tilkoblet Tento PortaDAC, og er nødt til at bløde mine tidligere konklusioner lidt op. På forstærker-siden er der stadig et løft i øvre mellemtone, men bassen er ikke længere løsrevet fra resten. Måske er der en teknisk forklaring på, hvorfor T5p takler PortaDACs forstærker (i kombination med dac-delen) bedre end de andre hovedtelefoner/in-ears, jeg har prøvet.
Det skal så siges, at jeg nok stadig foretækker Quicksteps mere neutrale fremlægning, fremfor PortaDACs mere livlige. På den måde er konklusionen omkring valgbar opamp stadig gyldig. Og det er også 'uheldigt', hvis lydbilledet kun kan holdes sammen af hovedtelefoner i DX1000/T5p-klassen.
På dac-siden har jeg ikke så meget at tilføje. Med T5p opleves lyden stadig lidt afrundet i toppen, og med ekstra betoning i bunden. Det passer måske i virkeligheden T5p fint, så balancen ikke bliver for lys, og klarheden for gennemskærende. Balancen opleves i hvert fald mere, som jeg personligt foretrækker den.
Tiden vil vise, om disse seneste indtryk sĂĄ holder.
PS: OCUB (i PortaDAC-navnet) står forøvrigt for Optical /Coaxial/USB/Bluetooth, og er ikke et russisk ord, som jeg længe troede