I går var jeg oppe og afleverer de demomodeller jeg havde lånt til træffet og var i nærheden af to forhandlere af udbordsmotorer, så jeg ville lige lægge vejen forbi dem og se om der var en lille billig benzin 4 takter på et par hestekræfter, den første havde ikke og ved nummer to var jeg tæt på at købe en spritny, men jeg var lidt nervøs for støj niveauet af sådan en fyr og ville gerne hører en i drift, det fik jeg så lov til og fandt ud af at det larmede mere end jeg havde lyst til, jeg ville godt kunne holde det ud, men når en elmotor nu er helt lydløs og koster det ½e i indkøb, har jeg valgt at gå den vej...
Ned til Bauhaus i Flensborg og købe sådan en fyr, den kan trække omkring 600 watt, så det svarer nogenlunde til 1½ heste benzin, det kan man ikke lige regne frem og tilbage imellem, for virkningsgraderne og måden kraften udvindes på er meget forskellig, men groft sagt går omkring 50% af kraften til propellen med benzin og over 90% med el motor og propel er ganske enkelt nærmest ud i et så det gå praktisk talt intet tabt...
Jeg fik mig et marine batteri med på 70 Ah det vil sige 70*12 watt i en time 840 watt det er fuld blæs i en god time, så fandt jeg ret hurtigt ud af at det var ikke ret smart med 15 kilo batteri i den ene side af en smal kajak og besluttede mig for to mindre batterier med samme kapacitet, de mindste jeg kunne finde var så på 45, så jeg er endt op med 90 Ah timer i stedet 1080 watt det er næsten 2 timers fuld kraft, de burde række..
Jeg har fået lavet mig et simpelt motor ophæng og fik det hele prøvet af sammen med den nye tag bagagebærer i eftermiddags på en blæsende Aabenraa fjord, vi var 2 i båden, jeg havde drengen med og det blæste og der var lidt modstrøm også da vi skulle den ene vej og det var ikke sådan man kunne hoppe i vandet og stå på vandski efter båden, men fuld damp var mere end nok til at dørge og det er ligesom det der er hele formålet med at have den, så det skal nok blive godt..
Nu er jeg så rendt ind i den næste udfordring, styrepinden på sådan en elektrisk motor sidder lige i midten, men jeg kan ikke flytte den til siden og jeg kan heller ikke selv sætte mig andre steder end lige midt i, hvilket gør at når jeg sidder og kigger den vej jeg sejler så er styrepinden lige præcis der hvor man ikke kan nå når ryggen klør, hvilket igen gør den temmelig vanskelig at holde ordentligt fast i.
Jeg har siddet og spekuleret over løsninger hele aftenen og natten og har været inde over stænger med vinkler på og snoretræk og lodder og trisser, fjedre, elastikker med videre, indtil det slog mig at der er en meget meget lettere løsning, jeg vender bare motorhuset om, den opmærksomme læser vil nu sikkert og måske med rette mene at jeg er bindegal, hvad skulle det hjælpe at vende styrepinden væk fra mig selv og endnu mere umulig at nå ??? det giver ingen mening...
Jo det gør så for jeg vender hele lortet om og lader motoren trække mig baglæns som nu bliver forlæns, den er jo ens i begge ender så om man sidder forrest er lidt som på en bænk, det afhænger af perspektivet, så det bliver nu en katemajak med "forhjulstræk"
Jeg har ingen som helst idé om hvordan det virker med både når man vil have dem forhjulstrukket men mon ikke det er ligesom med biler den skrider mindre ud når der er IS..
I morgen skal jeg så på min første fiske tur batterierne stå ladet op og klar, båden er på taget af bilen, konen på arbejde, knægten i skole, jeg har ferie så det skal nok blive godt,jeg ved ikke rigtigt og det skal være i Flensborg-fjord eller Aanbenraa-fjord, jeg må studere vindretningen og kortet og se hvor henne på de to kyststrækninger jeg får mest læ..