Claus-DK skrev:Jeg sidder lidt og spekulerer på hvorfor man ikke bare har et stort hul/slange?? det ville gøre konstruktionen meget mere enkel at bygge..
Uden at være ekspert så vil jeg tro det er vigtigt at man har en tæt forsegling fra lydudgangen på driveren og over i det store hul. Jeg tror renheden og kvaliteten i lyden ville blive skadet hvis driverene bare blæser ud i det fri inde i skallen. Det vil bestemt være muligt at lave sådan et system, så vil sound bore fylde hele tippen ud og have indgange som så forbinder til de forsk. drivere. Det begynder at minde lidt om den måde Ultimate Ears laver nogle af deres bores på, hvilket de også har taget patent på. Det kan muligvis holde andre fra at gøre det samme.
Andre årsager kunne være at man gerne vil have forskellige dæmpere på forskellige drivere. Dæmperene skal gerne sidde så tæt på lydudgangen som muligt, dog ikke helt op til da de så let bliver blokerede af ørevoks. Det er nok umiddelbart lettere med slanger der går hele vejen op som dæmpere kan sidde i.
Designet af sound bores betyder også en del for lyden. Så på bassen vil du gerne have en lidt tyndere slange da det fungere som low pass filter. På tweater og midt vil man måske gerne lave et horn design der forstærker de højere toner.
Endelig, hvis jeg har ret i at driverene ikke bare kan blæse frit ind i det store hul, så tror jeg det simpleste er bare at føre en slange fra hver driver op igennem tippen. Det er i hvert fald også let, sålænge der er plads nok :).