DavidB skrev:Jeg kom til træf med lidt forskellige mål for øje.
For det første var jeg på jagt efter en ny lukket høretelefon og havde på forhånd pejlet mig ind på mulige kandidater som jeg gerne ville give et lyt. Tp5 2. gen. og Signature Pro var de bøffer jeg var mest interesseret i at få hørt, og så ville jeg gerne have ører i de øvrige Beyerdynamic modeller og hvad jeg nu ellers lige faldt over af lukket udstyr.
Første bøf jeg fik på ørene var Claus Hoved-grej no. 1. Og jeg må sige jeg blev overrasket. De var virkelig gode. De ramte mig ret meget i hvad jeg godt kan lide, men nok har lidt svært at sætte ord på. Der var bare mere i dem end de B&O H6 som jeg ellers har været så glad for de seneste år.
Det blev Claus opdagelse jeg blev ved med at vende tilbage til, for lige at se hvordan den forholdt sig til de andre jeg prøvede.
Tp5 2. gen havde jeg glædet mig meget til at høre og var umiddelbart også rigtig glad for den. Men når jeg lyttede lige op mod Hoved-grej no. 1 måtte jeg til sidst se i øjene at Hoved-grej bare tiltalte mig mere. Jeg tror jeg synes Tp5 var mere mørk i signaturen og på en eller anden måde lød mere lukket og dæmpet - men det er sgu svært at sætte ord på.
De øvrige beyerdynamic, samt lidt tilfældigt jeg faldt over hist og her, fik nogen kortere lyt, men jeg blev ved med at vende tilbage til hovedgrej no. 1.
Deværre fandt jeg ikke Signature Pro nogen steder, så den har jeg stadig til gode.
Så det hele endte med, at jeg handlede med Claus, og fik Hoved-grej no. 1 med hjem til en overordentlig fornuftig træfpris - fedt! Jeg synes den spiller adeles fremragende og har en god legende vibe over sig
Det er en lidt mærkelig fornemelse, at have accepteret, at skulle bruge en mindre formue på noget nyt, og så ende med at være gladest for noget til en brøkdel. Kan mærke, at jeg har den der "er det dyrere er det nok bedre" ting liggende latent i mig, og det krævede lige lidt "tagen mig selv i nakkehårene" for at stole på mine øre og ikke lade det løbe af med mig :)
Dernæst kastede jeg mig over lidt åbne bøffer. Noget jeg aldrig rigtig for alvor har lyttet til. Jeg tog rækken af HifiMan bøffer, der lå så pænt der. Edition X skilte sig ud. Den kunne jeg virkelig godt lide. Dejlig ro med et stort lydbillede, og jeg har skrevet ned i mine små noter, at den vil jeg da gerne have. Så når den kommer ned i en brugtpris, hvor jeg kan være med hapser jeg den - og det sker vel den dag paven bliver gift :) Edition x er forholdsvis let at drive og kunne faktisk drives fornuftigt af min telefon alene.
Dernæst faldt både HifiMan 400i og 560 ret godt i min smag. 560 væsentlig tungere at drive og derfor umiddelbart ikke noget for mig. 400I kunne derimod godt være et godt bud på en åben bøf til mig.
Hifiman 350 brød jeg mig ikke om overhovedet.
Sennheiser hd800 fik også et godt langt lyt og den var glad for den også. Tungere at drive, og min telefon måtte give op. Men der var også meget larm, så der blev skruet godt op, når de åbne bøffer skulle høres.
Jeg har brugt en del energi den seneste tid på at finde ud af hvad jeg egentlig har brug for som kilde og jeg må indrømme at jo mere forskelligt jeg hører og jo mere fat i "er det dyrere er det nok bedre" tendensen i mig jeg får styr på, jo mere finder jeg ud af, at hvis det der skal drives drives let, så er telefonen faktisk adeles glimrende. Når jeg prøver at teste forskelligt udstyr op mod hinanden, hvor jeg forsøger at få samme outputniveau, så tror jeg ikke jeg vil kunne høre forskel i en blindtest - kunne egentilg godt tænke mig at prøve sådan noget blindtest noget.
Jeg finder langsomt ud af, at det der betyder mest for mig er selve bøffen - kilden er ikke voldsom væsentlig. Dejligt for mig. Det gør mit liv meget nemmere. Jeg har så spurgt mig selv om det så vil være dumt at gå efter nogen af de meget dyre bøffer. Nej, er jeg kommet frem til. Edition X lød virkelig godt med min telefon og lød i mine øre ikke bedre med en anden forstærker foran. Så det ville jeg sagtens kunne forsvare over for mig selv.
Jeg testede al det udstyr jeg lyttede på til træffet gennem min telefon, quickstep eller mojo, og ofte op mod hinanden, og jeg fik lyttet meget kort til den nye sony afspiller sammen med Spiral Ear 3ref. Quicksteppen og mojo var dejlige at have når det var lidt tungere ting der skulle høres på. Men hvis niveauet niveleres, så har jeg umanerligt svært ved at høre forskel. Det er hvad den seneste tid har lært mig, og hvad igen måske blev klart for mig på træffet. Men jeg er stadig ikke totalt sikker i min sag og tester lidt videre herhjemme. Det kan være det hele ændre sig igen :)
nc8000 skrev:DavidB skrev:Mandag-onsdag i stort set hver uge arbejder jeg på Kongevejen mellem Kokkedal og Fredensborg og bor på Asminderød kro så mon ikke vi kan finde ud af noget med Signature Pro, du bor jo ikke så langt væk der fra.
Denis skrev:Jeg fandt ud af at min søn hældte mere til bayerdynamic end hans Senns 650s.
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst