Claus har et par gange mindet mig på at hovedtelefoner ikke behøver at koste det blege for at give én et smil på læben. Indtil i dag har jeg været lidt skeptisk overfor det udsagn, men det er hermed gjort til skamme.
Jeg er af et par omgange faldet over Porta Pro'erne på Youtube, hvor de har fået pæne ord med på vejen. I går tænkte jeg, at nu måtte det være. After all, for 250-ish kroner er det begrænset, hvor galt det kan gå...
Men det gik slet ikke galt!
Byggekvaliteten af dem lader ikke til at være helt i skoven, prisen og deres spinkelhed taget i betragtning. De holder sikkert ikke for evigt, men til den tid kan jeg bare købe et par mere
Jeg er helt pjattet med deres design - det er super enkelt, hvilket jeg er fan af. Der er ingen voldsomme hængsler eller et kæmpe headband, og de vejer nærmest intet. De er derfor ganske behagelige at have på - jeg har dog ikke haft en heldags-session endnu.
Hvordan lyder de sĂĄ?
Min personlige mening er, at de har en masse at give af, hvis man har tid, lyst og mulighed for at rode lidt med en EQ. Så tænker du måske "Jo jo, men alle hovedtelefoner kan jo EQ'es".
Ja, men min erfaring er, at man alt efter hovedtelefonen mister et eller andet aspekt af lyden, hvis man EQ'er til éns "liking" - eller også skal der EQ'es på en så tidskrævende måde, at det ender med at være spild af tid.
For mig var Ports Pro'erne ret nemme at gå til. Der skulle sænkes en række frekvenser med 6dB, og...that's it.
"Out of the box" var de lidt mørke for mig, så jeg gjorde dem lidt lysere, og de har stadig en masse "punch" i bassen at give af. De er sjove at lytte til
Lyden er rig, fyldig og sjov - Til prisen (og et godt stykke over) kunne jeg ikke være mere tilfreds.